I Vejle bygger man mod eksperternes råd: “Det er byudvikling og klimatilpasning i samme greb”

I Vejle skyder et nyt boligprojekt op i et område, hvor mange ellers ville holde sig tilbage. I den nye bydel Ny Rosborg udvikles bofællesskabet Blåholmen midt i en ådal, hvor vand historisk har været en udfordring.

Projektet er en del af en større byudviklingsplan, hvor klimatilpasning er tænkt ind fra starten. I stedet for at bygge på fladt terræn opføres boligerne på såkaldte holme – kunstigt opbyggede forhøjninger i landskabet – der løfter husene over de områder, hvor vandet samler sig ved kraftig regn.

Mellem de hævede boligøer vil vandet, når projektet står færdigt, slynge sig gennem landskabet i kanaler, regnvandsbassiner og grønne områder, der både fungerer som klimasikring og rekreative rum.

Forskere og fagfolk i branchen har ellers problematiseret at bygge nyt i risikoområder. Men hos udvikleren Almenr er ambitionen ikke kun at håndtere vand – men at gentænke, hvordan vi bygger byer.

“Hele udviklingen sætter en meget høj overligger for, hvordan man skal udvikle et nyt fremtidssikret byområde,” siger Per Feldthaus, projektejer og partner i Almenr, som står bag udviklingen af Blåholmen som byggefællesskab i samarbejde med de kommende beboere.

Byudvikling og klimatilpasning

Når Almenr har valgt at gå ind i projektet, er det, fordi de ønsker at indtænke smarte løsninger i de områder af landet, hvor vi uundgåeligt må bygge tæt på vand. Og i Vejle Kommune er udgangspunktet, at vand er uundgåeligt. 

“I Vejle har vi en geografisk placering og en topografi, der gør, at vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi håndterer vand,” siger Lisbet Wolters, stadsarkitekt og klimachef.

I Ny Rosborg betyder det, at regnvandet ikke ledes væk via traditionelle kloaksystemer, men håndteres lokalt i området. Det vil sige, at vandet opsamles, forsinkes og ledes gennem landskabet, så det ikke overbelaster kloakkerne eller skaber oversvømmelser andre steder i byen.

I projektet er fordelingen mellem byggeri og natur vendt på hovedet i forhold til klassiske projekter.

“Normalt er der 80-90 pct. bebyggelse. Her er det omvendt: Kun 35-40 pct. af holmenes arealer bliver bebygget, og resten bliver grønne rekreative arealer, hvor en del af pladsen bruges til regnvand,” siger Lisbet Wolters.

Det betyder færre boliger pr. kvadratmeter og dermed et lavere kortsigtet afkast sammenlignet med traditionelle projekter, hvor man bygger mere tæt og maksimerer de salgsbare kvadratmeter.

Til gengæld ser kommunen det som en investering.

“Det er byudvikling og klimatilpasning i samme greb,” siger Lisbet Wolters og peger på, at man ved at integrere løsningerne i byudviklingen kan undgå langt dyrere klimatilpasninger senere.

Byggeri i lavland

Helt så positivt ser Søren Liedtke Thorndahl ikke på at bygge i risikoområder.

Han er sektionsleder og lektor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og peger på, at det grundlæggende er risikabelt at bygge i lavtliggende områder.

“Umiddelbart vil jeg anbefale, at man ikke bygger i de områder (lavland, red.), fordi de er udfordrede.” 

Han understreger, at problemerne kommer fra flere sider – både regnvand, vandløb og stigende grundvand – og derfor kræver omfattende tilpasninger.

Til gengæld giver nye byudviklingsprojekter mulighed for at tænke løsninger ind fra starten, frem for at skulle tilpasse eksisterende byområder, hvilket kan være en dyrere løsning, når det ikke er tænkt ind fra begyndelsen.

“Når man laver byudvikling, har man mulighed for at lave nogle tiltag, som gør, at man kan imødekomme klimaforandringerne.”

Løsninger som hævede holme kan ifølge ham gøre områder mere robuste end eksisterende bydele – men de fjerner ikke risikoen.

“Man må acceptere, at nogle steder går det galt engang imellem,” siger han.

Nybyggeri eller tilbagetrækning

Debatten om byggeri i risikoområder er vokset i takt med klimaforandringerne. Flere forskere peger på behovet for såkaldte tilbagetrækningsstrategier, hvor man helt undgår at bygge i udsatte områder.

Det perspektiv er også kendt i Vejle.

“Der er forskere, der mener, at vi skal trække os fra nogle områder. Og det tror jeg også, vi skal på lang sigt,” siger Lisbet Wolters. På kort sigt mener stadsarkitekten dog ikke, at det er et realistisk alternativ.

“Vi er nødt til at håndtere oversvømmelsesrisici, fordi der stadig bor mennesker i de her områder.”

Løsningen ligger i designet

Hos Almenr afviser man, at projektet er et risikabelt sats – og peger på, at løsningen netop er gennemtænkt i samspil med kommunen.

“Det her er en måde at prøve at løse et problem på, som ikke kun er for det område, man bygger i, men faktisk også for noget af den eksisterende bydel,” siger Per Feldthaus.

Han peger samtidig på, at den tilgang allerede vinder frem bredt i byudvikling. 

“Jeg tror, det er noget, man arbejder med i alle byer (…) steder, som kan opsamle regnvand, når der er skybrud.”

Dermed bliver spørgsmålet ikke kun, om man skal bygge i risikoområder – men hvordan.