Når forældre til børnene i børnehuset Svanen i Gladsaxe træder ind i det nye børnehus, er der muligvis ting, de genkender fra deres egen skoletid. Måske udevaskene eller legehuset, der før var et observatorie.
Da Gladsaxe Skole på Tobaksvejen skulle nedlægges, besluttede kommunen nemlig, at bygningen skulle skilles ad skånsomt, og materialerne genbruges i et nyt børnehus, og i oktober 2022 tog børnene verdens første cirkulære børnehus i brug. Ved at genbruge materialerne har bygherren sparet 66 pct. affald, der ellers skulle have været bortskaffet, og næsten 182 ton CO2.
Det nye børnehus, som bl.a. Lendager Arkitekter og Niras har været med i opførelsen af, ligger på samme sted, som skolen lå. Derfor gav det god mening, at stenene blev renset, og betonen knust på stedet for at spare arbejdsgange og ressourcer.
“Den lå til højrebenet, fordi vi kunne lave opmagasineringsplads på den tidligere fodboldbane, og vi kunne knuse beton og rense mursten på stedet. Det sker nok ikke igen, at det hele går op i en højere enhed,” siger leder for bæredygtighedsteamet i Gladsaxe Kommune Jan René Rasmussen.
Der er måske nok langt imellem, at alt går op i så smuk en enhed, men det er hverken det første eller sidste børnehus, der er bygget med klima og bæredygtighed for øje i Gladsaxe Kommune, for Svanen er det femte børnehus, der er blevet Svanemærket.
“Vi var den første kommune, der skrev verdensmål ind i vores strategi, og vi går gerne nogle veje, der ikke er asfalterede endnu,” siger teamlederen.
“Vi går gerne nogle veje, der ikke er asfalterede endnu
Jan René Rasmussen,leder for bæredygtighedsteamet, Gladsaxe Kommune
En af de veje er genbrug af byggematerialer, som kommunen ser som et værktøj til at nå verdensmålene. Og da Svanen skulle bygges, var processen da heller ikke helt, som den plejer. F.eks. kunne man ikke dokumentere byggematerialerne som vanligt og gik derfor i dialog med bl.a. Miljømærke Danmark.
“De var meget interesserede i at finde en vej. Så vi besluttede eksempelvis, at det, der er på ydersiden af dampspærrerne, ikke havde samme dokumentationskrav for Svanemærket. Der må man som bygherre tage nogle risici, når man arbejder med gamle materialer,” fortæller Jan René Rasmussen.
Man må også tænke alternativt, når man ikke ved alt om de materialer, der blev brugt i 1930’erne, 60’erne og 70’erne, hvor skolen er blevet opført. Som f.eks. stålfacadeplader, man ikke kunne dokumentere holdbarheden af. De blev i stedet testet ved, at rådgiveren lagde en plade i Københavns Havn i flere år for at se effekten.
Efter en materialekortlægning vurderede kommunen, at det ville give bedst mening at genbruge mursten, vingetegl, hele tagkonstruktioner af træ, facadeplader og mest CO2-besparende: betonen, som blev knust og brugt til ny beton, vejunderlag eller i mulden på grunden.
I udbudsprocessen oplevede bygherren, at entreprenørerne var interesserede i opgaven, men også bange for at tage de risici, der følger med at gøre noget nyt, som måske ikke kan dokumenteres til mindste detalje, fortælle Jan René Rasmussen.
“Det krævede nogle dialoger, hvor vi afmystificerede mange af de udfordringer, entreprenørerne havde, og selv tog ansvar for eksempelvis en mindre hård fuge, fordi vi krævede, at der blev muret op med kalkmørtel, så murstenene kan genbruges, når bygningerne en dag skal rives ned,” siger han.
Så alt i alt har det været en mere krævende proces for kommunen, der ifølge teamlederen har skullet have ’ja-hatten’ på. Det har også været dyrere at bygge Svanen og har taget længere tid, men for kommunen er der ingen tvivl.
“Vi kommer aldrig mere til at bygge uden at tænke cirkulært og bæredygtigt,” siger Jan René Rasmussen.
