Til efteråret kulminerer tre års arbejde med at skære en betydelig del af betons klimaaftryk, når byggeriet af et beboerhus i Fredericia går i gang med branchens topspillere i spidsen

“Det ligner lidt en lerklinet hytte fra Kenya,” siger Nikolaj Haaning, da han får øje på de tre ellipseformede søjler, der står i et lille udsnit af en enorm industrihal i Københavns Nordhavn.

Som direktør for bæredygtighed hos rådgiver- og ingeniørselskabet Rambøll er han en af hovedkræfterne i et potentielt afgørende skridt i den grønne omstilling af byggeriet, hvor en essentiel del bliver udviklet i industrihallen.

Beton er det mest brugte byggemateriale i verden. Det er forholdsvist billigt og let at skaffe, og forbruget ventes at stige markant de kommende årtier. Kina har eksempelvis inden for en årrække brugt lige så meget beton i volumen, som USA har anvendt de sidste 100 år.

Et problem set med klimaøjne, da beton samtidig er en stor klimasynder med cement som grundelement, der kræver store mængder energi at fremstille. Men klimabelastningen vil prominente danske virksomheder ændre på med et nyt projekt.

Jeg ville hellere være en del af et eksporteventyr, hvor man udvikler grøn beton, som kan sælges til de lande, der virkelig skal bygge meget Morten Leen, projektchef og advokat, AP Ejendomme

I debatten om fremtidens byggematerialer, hvor træ ofte bliver fremhævet som løsningen, skal et beboerhus bygget primært af beton bevise den grå masses rolle i en tid, hvor skærpede krav til byggeriets klimaaftryk rammer branchen.

Når huset på 150 kvm står færdigt, skal det have et klimatal på 5 kg CO2 pr. kvm.

Ifølge projektparterne er en udledning på 5 kg CO2 pr. kvm mindre end flere træbyggerier og langt under de kommende danske lovkrav til branchen, hvor byggerier over 1000 kvm fra næste år ikke må udlede mere end 12 kg CO2 pr. kvm over en periode på 50 år.

Set i det lys er projektet ambitiøst og ikke mindst nødvendigt, mener eksperter fra bl.a. den grønne tænketank Concito.

I industrihallen i Københavns Nordhavn bliver en essentiel del af projektet skabt.

Ét område er befolket af ansatte fra virksomheden Cobod, der har specialiseret sig i at printe dele til bygninger, og som for nylig fik amerikanske General Electrics ind med en ejerandel på 10 pct.

Det er Cobods 3D-printer, der har skabt betonellipserne i hallen. Store pølser af beton ligger i lag og rejser sig som et rustikt tårn på tre meter.

“Kan du ikke lide det, Morten,” spørger direktøren for AP Ejendomme, Peter Olsson, ud i luften, mens han mærker lidt på en af søjlerne, hvis øverste del har finere træk end den nederste.

Søjlerne er tre meter høje. Der skal bruges 15 søjler til det endelige hus.

Sådan skal de endelige søjler gerne se ud, lyder forhåbningen fra flere af de tilstedeværende, hvoraf mange ser søjlerne for første gang denne dag i slutningen af maj.

Direktørens spørgsmål er henvendt til Morten Leen, projektchef og advokat hos ejendomsinvestoren, der er optaget af en snak med arkitekten fra Henning Larsen. Han svarer ikke.

Morten Leen er på mange måder ankermand på projektet, der vil gøre op med idéen om, at beton ikke har en plads i et samfund, der har ambitioner om markant mindre udledning af de massive mængder drivhusgasser, som fortsat bliver sendt ud i atmosfæren.

I sig selv står byggeriet for 40 pct. af det globale klimaaftryk, når man medtager bl.a. forbrug af energi og opførelse af nye bygninger.

AP Ejendomme har siden 2019 sammen med partnerne Rambøll, Henning Larsen Arkitekter, Aalborg Portland, Teknologisk Institut og flere andre arbejdet på at kunne nå et lavt klimaaftryk for beton.

Til efteråret går byggeriet af forsamlingshuset i Fredericia i gang. 15 printede betonsøjler skal udgøre husets karakter. Dæk, vægge, søjler og taget skal alle bestå af tynd betonskal.

Ifølge Rambøll skal der de næste 40-50 år bygges lige så mange bygninger, som der nogensinde er blevet opført på hele kloden, hvis befolkningsvæksten skal imødekommes.

Det svarer til 6 mia. kvm hvert år – eller det samme som den totale bygningsmasse i England.

vi kommer nok ikke til at undgå at bruge beton. Derfor er det super vigtigt, at man også kan vise en beton med lavere emissioner Harpa Birgisdottir, professor ved Build, Aalborg Universitet

Og skal beton spille en rolle i fremtidens byggeri er det afgørende at få sænket klimabelastningen, mener Michael H. Nielsen, seniorrådgiver og ekspert i energi og bygninger hos Concito.

“Beton er en af klimasynderne, hvor der er indlejret meget CO2 via cementproduktionen. Kan vi i Danmark være med til at vise, at man stadig kan anvende beton, hvor det er fordelagtigt og med meget lave CO2-belastninger, så har det betydning for at nedsætte klimapåvirkningen fra byggeri og anlæg globalt,” siger han.

Selv mener han, at træ i stigende grad vil finde vej til byggeriets bærende konstruktioner.

Netop diskussionen om træets betydning var gnisten, der satte projektet i gang for tre år siden. Under en samtale med sin hustru blev Morten Leen fra AP Ejendomme forundret over fortællingen om træ som det eneste saliggørende for klimaet i byggeøjemed.

Han tog fat i sit netværk, vel vidende at han med projektet potentielt stak hånden ned i et hvepsebo.

“Men jeg ville hellere være en del af et eksporteventyr, hvor man udvikler grøn beton, som kan sælges til de lande, der virkelig skal bygge meget. Der flytter man rent faktisk mest,” siger Morten Leen om overvejelserne dengang.

De endelige søjler skal printes i Fredericia, hvor huset skal bygges.

Derfor har Rambøll brugt lang tid på at optimere det hus, der skal være udstillingsvindue for omverden.

Besparelser på materialer er den første og nemmeste måde at reducere CO2-aftrykket på, påpeger Nikolaj Haaning fra Rambøll.

Massive vægge af beton er blevet hule. Det samme er søjlerne rundt om huset. Betonen er lavet med Aalborg Portlands nye cement, Futurecem, der har 30 pct. lavere CO2-udledning, mens 8 mm store sten i mikset sikrer mindre brug af cementen.

Bæredygtig

AP Ejendomme slår hul på prestigeprojekt i træ

Andre elementer i huset er lavet af genbrugt beton som de indendørs fliser. Genbrugt knust flamingo i isoleringen hakker også to tredjedele af klimabelastningen. Og sådan er greb på greb løbende blevet hæftet på huset.

Glas var med sit store CO2-aftryk til gengæld et problem for ambitionen om reduktion, men ved at skifte rammen rundt om vinduerne, kan parterne forlænge glassets levetid.

“Det er sådan nogle ting, vi skal have branchen over at tænke i. Det er det, man får ud af at have en CO2-bundlinje,” forklarer Nikolaj Haaning med henvisning til ambitionen om en udledning på 5 kg CO2 pr. kvm.

Faktaboks Kanalbyens fælleshus Til efteråret går opførelsen af et beboerhus i projektet Kanalbyen i Fredericia i gang. Projektet vil bevise, at man kan opføre et hus på 150 kvm i beton med et klimaaftryk på 5 kg CO2 pr. kvm. Bygningen skal være udstillingsvindue for bæredygtige byggeteknikker og primært fokusere på brugen af mindre klimaskadelig beton. Bag projektet står AP Ejendomme, der sammen med Realdania støtter økonomisk, samt Teknologisk Institut, Aalborg Portland, Unicon, MT Højgaard, Rambøll Danmark og Henning Larsen. Cobod og Celsa Steel Service bidrager også.

En anden overraskelse lå begravet i fundamentet. Jorden var blødere end ventet, og derfor skal huset understøttes seks meter nede med enten beton eller jordskruer. Begge løsninger er en streg i regningen for CO2-ambitionen.

I branchen er der enighed om, at et overforbrug af beton finder sted. En analyse fra Rambøll har f.eks. vist, at to ældre motorvejsbroer i beton kunne have sparet 30 pct. på materialet uden at ændre på kvaliteten.

Overforbruget sker af hensyn til tid og pris, forklarer Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton og tovholder på brancheinitiativet om mere bæredygtig beton.

“I mange år har man brugt mere beton end nødvendigt, fordi det har været nemmere og hurtigere at bygge,” siger hun og peger videre på etagebyggerier som et andet eksempel.

“Man har typisk samme vægtykkelse i hele bygningen. Men det er ikke sikkert, at der er behov for de tykkelser på de øverste etager.”

Søjlerne er hule indeni for at spare beton og bliver stivet af af ovale stålelementer for at sikre styrken, hvilket Teknologisk Institut også tester.

Selv har den danske betonindustri en ambition om at sænke klimaaftrykket fra betonbyggeri med 50 pct. i 2030. Et realistisk mål, mener Dorthe Mathiesen.

Nye typer cement og sammensætning af beton skal give de første 30 pct., mens design af bygninger skal løse de sidste 20.

Før sommeren hævede Aalborg Portland sin målsætning og vil i 2030 toppe udledningen ved 600.000 ton CO2 uanset produktionsmængden. Det svarer til en reduktion på 73 pct. i forhold til i dag, men det afhænger af statsstøtte til at fange CO2, understregede virksomhedens top.

Lykkes Portland med målsætningen, bliver CO2-aftrykket fra beton yderligere reduceret, konstaterer Dorthe Mathiesen.

I øjeblikket foregår der en kamp om fremtidens materialer i branchen, fortæller Harpa Birgisdottir, der er professor ved Build på Aalborg Universitet og en af landets førende eksperter i bæredygtigt byggeri.

Hun kalder det “totalt afgørende for byggeriet” med forskellige testprojekter, der kan reducere udledningen.

“Vi kan reducere rigtig meget ved at bygge anderledes og dermed også med andre materialer, end vi plejer. Men vi kommer nok ikke til at undgå at bruge beton. Derfor er det super vigtigt, at man også kan vise en beton med lavere emissioner,” siger hun.

Generelt er der set med professorens øjne brug for, at branchen i højere grad tager ansvar for, hvordan og hvad der bliver bygget – både i mindre skala eller til renovering frem for at bygge nyt.

“Det er store spørgsmål, som byggeriet bliver nødt til at tage ansvar for nu. Det er superfint, at man kan nå ned på 5 kg CO2 pr. kvm pr. år, men vi skal forberede os på at kunne gå endnu lavere,” siger Harpa Birgisdottir.

Tilbage i Nordhavn svarer adm. direktør hos AP Ejendomme Peter Olsson selv på sit spørgsmål om søjlerne:

“Jeg synes egentlig ikke, den er grim. Den er mere skulpturel,” konstaterer han.

Hvad det samlede projekt kommer til at koste, kan parterne ikke svare på. AP Ejendomme betaler to tredjedele, mens Realdania har støttet med 5 mio. kr.

AP har som en af Danmarks største bygherrer en vision om at skubbe på udviklingen af fremtidens materialer til byggeriet. Og det sker netop på denne måde, understreger Peter Olsson:

“Der ligger en superstor udfordring i at realisere bæredygtigt byggeri, i forhold til hvor meget CO2, der bliver brugt globalt. Vi er nødt til at introducere de nye materialer.”

Hvor hurtigt det kan implementeres på større byggerier, kan han ikke svare på.

“Men vi har kun interesse i at få det gjort hurtigst muligt.”

Det har taget lang tid at udvikle de forskellige løsninger til det kommende hus, konstaterer Nikolaj Haaning fra Rambøll.

“Men det har i den grad taget lang tid at lave nogle løsninger, som ikke er Ole-opfinder-agtige, men er godkendte og kan bruges, selvom de er nye.”

kara@borsen.dk