I nogle dele af landet er der lagt op til fest, efter regeringen fredag præsenterede en ny plan for det brintrør, der skal fodre den tyske industri med grønt brændstof.
Men det er ikke alle, der er lige tilfredse med udfaldet.
“Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Det er en kompliceret dag,” siger Jacob Krogsgaard, der er adm. direktør i Everfuel.
Everfuel ejer brintfabrikken Hysenergy, der ligger i Fredericia. Fabrikken har en elektrolysekapacitet på 20 MW i dag, og det har længe været en drøm for den adm. direktør at sende noget af brinten til Tyskland gennem en dansk rørforbindelse.
Den drøm synes dog pludselig fjern, efter klimaminister Lars Aagaard (M) fredag meddelte, at regeringen i første omgang forbigår Fredericia.
I stedet fokuserer man på den del af brintrøret, der løber fra Esbjerg til Vejen og ned til den tyske grænse, også kendt som det omvendte syvtal.
Ifølge Lars Aagaard kommer der senere en plan for, hvad der skal ske med resten af brintrøret. Oprindeligt skulle det løbe hele vejen fra nordjyske Lille Torup til grænsen med en gren ud til Fredericia. Men for nu tager regeringen brintrøret i “bidder”.
“Hvis man vil male et hus frem, så er det fundamentet for det hus, vi skal have bygget,” sagde Lars Aagaard på fredagens pressemøde.
Det argument giver Jacob Krogsgaard ikke meget for.
“Det er skuffende. Jeg er selvfølgelig glad for, at man bygger et fundament. Men det er et meget lille og skrøbeligt fundament, fordi det baserer sig på få projekter og aktører,” siger han og fortsætter:
“Jeg har mange ar på sjælen, efter vi har bygget vores første storskala brintanlæg i Fredericia, fordi teknologien til den her industri stadig er i sin vorden. Man må forvente, at nogle af dem, som skal bygge brint i Esbjerg, kommer til at blive forsinkede eller slå sig undervejs.”
Et vaklende brintrør
Brintbranchen har længe været utilfredse med regeringens planer for brintrøret.
Kravene til, hvor meget kapacitet virksomhederne skulle forpligte sig til, før røret kunne blive bygget, har været for høje, har kritikken lydt. Samtidig har tidshorisonten været for lang, efter planen skred med flere år tilbage i oktober.
Men nu ser tingene altså lysere ud i Esbjerg, hvor blandt andet virksomheden Morgen Energy planlægger at bygge et brintanlæg på 1 GW. Her skal virksomhederne kun forpligte sig til 500 MW, mod tidligere 800 MW, for at udløse det omvendte syvtal, som desuden allerede kan stå klar i 2030.
Staten har altså sagt ja til at tage en større del af risikoen.
Desuden er Lars Aagaard klar til at yde støtte dels gennem et lån til Energinet, som er ansvarlige for at bygge røret, på 7,5 mia. kr., og gennem et driftstilskud på 8 mia. kr. over 30 år. Sidstnævnte er dog under den forudsætning, at brintvirksomhederne er klar til at købe kapacitet i røret.
Selvom Jacob Krogsgaard ikke er ovenud begejstret for regeringens nye udspil, så er der et men:
Everfuel har nemlig også planer om at opføre en brintfabrik i Vejen, hvor røret altså kommer til at løbe igennem fra start, og som Jacob Krogsgaard håber, kan stå klar i 2030, når røret også er.
Men det betyder også at virksomheden må flytte fokus, og at det bliver sværere at udvide fabrikken i Fredericia, som i dag producerer grøn brint til raffinaderiet Crossbridge i byen.
Derfor efterlyser Jacob Krogsgaard, at der hurtigst muligt kommer en afklaring for, hvornår resten af røret kan stå klar.
Det samme gør Fredericias socialdemokratiske borgmester, Christian Bro (S), som heller ikke er imponeret over regeringens plan.
“Man forsinker vores mulighed for at få sat gang i en større produktion af grønne brændstoffer i Fredericia,” siger han.
Everfuels fabrik i Fredericia er f.eks. ikke stor nok til at forsyne raffinaderiet med tilstrækkeligt grønne brændsler, og hvis den skal udvides, så skal der et brintrør til. Ellers hænger økonomien ikke sammen.
Borgmesteren frygter, at regeringens beslutning kan få betydning for både arbejdspladser og investeringer i den grønne industri i Fredericia, som ellers står på spring.
Ikke flere skåltaler
I Holstebro er det heller ikke, fordi Klimaministeriets pressemøde vækker meget begejstring. Ligesom Fredericia var der også her udsigt til, at brintrøret skulle løbe gennem egnene og forsyne området med grøn energi.
Derfor er der i kommunen også blevet købt over 400 hektar jord til projektet, flere mio. kr. er blevet afsat, ligesom aftaler med nye følgeerhverv til brintrøret var begyndt at tage form, forklarer borgmester i Holstebro H.C. Østerby (V).
Men med meldingen om, at man i første omgang vil koncentrere sig om “syvtallet”, er Holstebro-egnens brintdrømme imidlertid sat på standby.
“Vi havde jo virkelig lagt op til, at det her skulle være vores grønne jernbane, som kommer og får skabt rigtig mange nye arbejdspladser i kommunen,” siger han og tilføjer:
“Vi har arbejdet på det her de sidste fem år, hvor vi har lavet et stort setup, gået sammen med rigtigt mange aktører og haft seriøse dialoger med udenlandske selskaber, som er interesseret i at høre om de muligheder, der kan være for dem med brintrøret her,” siger H.C. Østerby.
Vi har haft mange snakke, vi har haft mange skåltaler, men nu er vi der, hvor vi rigtig gerne vil se handling
H.C. Østerby (V), borgmester i Holstebro
Og hvad svarer I, hvis de spørger indtil det nu?
“Jamen, lige nu kan vi så ikke give dem noget svar. For med det, regeringen har lagt ud i dag, aner vi ikke, hvad der kommer til at ske.”
For at få klarhed om brintdrømmene har H.C. Østerby en klar slagplan for, hvordan kommunen nu vil gribe situationen an:
“Vi skal ind og forhandle med de forskellige partier og sørge for at lave vores forarbejde igen. Det tog jo 20 år for os at få motorvejen, så i vores hjørne af landet er vi vant til at tage kampen op,” siger H.C. Østerby og tilføjer:
“Vi har haft mange snakke, vi har haft mange skåltaler, men nu er vi der, hvor vi rigtig gerne vil se handling.”
Samme holdning deles af nabokommunen Lemvig, hvor brintrøret havde givet anledning til planer om flere arbejdspladser og nye erhvervsmuligheder i området.
Derfor er det også en flad fornemmelse borgmester Erik Flyvbjerg (V) står tilbage med efter pressemødet i dag, og ligesom sin kollega i Holstebro mener han, at det er vigtigt, at der bliver lavet en plan for den nordlige del af brintrøret så hurtigt som muligt:
“Det er ikke nok at sige, at røret nok skal komme på et tidspunkt. For det har vi ingen aktører, der kan se sig ind i – og heller ikke hvis det først bliver i 2040. Det kan de slet ikke vente på, så går de bare et andet sted hen,” lyder det fra Lemvig-borgmesteren.
