I England skal byggeriet nu forbedre naturen

Hamstere, munkesæler og Kárpathos-frøer. 

Alle er en del af en lang liste over truede dyrearter i Europa, hvor voksende infrastruktur som solceller, veje og bydele lægger pres på deres levesteder og er en del af den eskalerende naturkrise.

Selvom krisen og biodiversitet i stigende grad er kommet på dagsordenen globalt med langsigtede mål for at bevare og genoprette naturen, så går ambitionerne i mange lande uden om byggebranchen. Ifølge den danske miljøstyrelse er branchen sammen med skov og landbrug en af de største trusler mod bl.a. dyrenes levesteder.

Og derfor bør byggeriet i højere grad tage ansvar for biodiversitet, når de lægger beslag på nye arealer. Det mener både aktører i branchen, eksperter og organisationer.

Den engelske model

Mens byggeriet er gået under den politiske radar herhjemme, har en ny lov i England gjort bygherrerne til en af de store tandhjul for at højne biodiversiteten. 

Som det første land i verden har England i snart et år haft en lov, der pålægger entreprenører at forbedre grundens biodiversitet med 10 pct. eller til nøds at købe kompensation i naturprojekter til gavn andre steder, hvis de vil have byggetilladelse. 

I folkemunde bliver loven omtalt som BNG, hvilket står for biodiversitetsnettogevinst, fortæller Samantha Deacon, chef for biodiversitet og økosystemer i Rambøll England. Ifølge hende har byggeriet tidligere betragtet økosystemer som en begrænsning. 

“Nu skal firmaer indtænke det allerede i starten af projektet. Virksomhederne skal bevise, at de er gode naboer til dyrene,” siger hun.

Samantha Deacon understreger, at muligheden for at købe kompensation ikke er en “nem økonomisk udvej”, hvis virksomheden ikke vil tage ansvar for arealet, hvorpå der skal bygges. 

“Regeringen sætter prisen meget højt på klimaaflad. De vil tvinge virksomhederne til at tage det rigtige valg.” 

Hun forventer, at det er et spørgsmål om tid, før virksomhederne vil overføre den britiske praksis til projekter og aktiver uden for Storbritannien, da forretningen skal være den samme uanset land.

Ifølge loven skal jordejerne vedligeholde arealet i 30 år, og det er for tidligt at konkludere, hvorvidt der allerede nu kan ses en bedring for biodiversiteten, understreger Samantha Deacon. Men loven kan på sigt være med til at kortlægge tilstanden for biodiversitet i landet. 

Møblerbart til uerstatteligt 

Ifølge det engelske medie The Guardian er lande som Singapore og Sverige blevet inspireret af den britiske tilgang og har lavet lignende lovgivning. Det står i kontrast til den danske tilgang, hvor virksomheder i byggeriet ikke er forpligtet til at tage ansvar for biodiversiteten. 

Når man spørger Signe Nordman, professor i biolog på Aarhus Universitet og forperson for Biodiversitetsrådet, lyder den britiske lov mere simpel på papiret end i virkeligheden.

“Når vi bygger, ødelægger vi i større eller mindre omfang eksisterende levesteder. Hvis man fjerner et økosystem, så kan man ikke bare genskabe det. For når arterne er fjernet og levestederne ødelagt, tager det ofte lang tid før de kommer igen,” siger hun og tilføjer:

“10 pct. er bedre end ingenting, men det er svært at genoprette, og man forventer ikke, at det overhovedet er nok til at løse biodiversitetsproblemet.” 

Hun mener, at det handler om at ændre vores syn på naturen fra noget, man kan rykke rundt på, til noget, der er umuligt at erstatte. 

"Hvis vi reelt vil gøre en forskel for naturen, skal vi sikre nettopositiv kompensation og ekstra bidrag, som sikrer etablering af store, sammenhængende naturområder, samtidig med at vi ændrer vores mindset, når det kommer til placeringen af byggeri. Er det nødvendigt at lægge f.eks. infrastruktur oveni eksisterende levesteder? Det er det, der skal til for at vende tabet af biodiversitet," vurderer Signe Normand.

Mere politisk vilje 

I Danmark står byggeriet for ca. 30 pct. af det danske samlede klimaaftryk, hvilket også indebærer opvarmning og brug af bygninger. Men der findes ingen tal på, hvor stor branchens samlede aftryk på biodiversiteten er. 

Det vil AP Pension, Pensiondanmark og Planetary Responsibility Foundation ændre ved at lave et måleværktøj, der skal skabe en fælles platform af data. 

Det vil forhåbentlig skubbe på de politiske ambitioner, siger Peter Olsson, adm. direktør i datterselskabet til AP Pension, AP Ejendomme. 

“Højere krav skal kunne lade sig gøre i praksis uden at skrinlægge alle projekter, men politisk vilje er vigtigt, så branchen har noget konkret at efterleve. Samtidig må aktører i branchen vurdere, hvad der faktisk er ambitiøst og ikke noget, som alle bare kan opfylde. På den måde håber vi også, at værktøjet sætter biodiversitet højt på dagsordenen i byggebranchen.”