Hvordan bliver modebranchen cirkulær? Det diskuterer modegiganter lige nu i København

Kan modebranchen lykkes med at forene lovgivning på tværs af globale værdikæder? Og hvad betyder Trumps politik for de krav, der kan stilles til producenterne?

Det er nogle af de temaer, der blev diskuteret til Global Fashion Summits kickoff-event Policy Masterclass tirsdag eftermiddag.

Konferencen, som løber af stablen i København 3.-5. juni og er drevet af den danske organisation Global Fashion Agenda, har vokset sig til en af de største og mest toneangivende inden for den globale modeindustri, hvad angår bæredygtighed og omstilling af branchen.

Den første konference blev afholdt i forbindelse med COP15 i København i 2009. Igen i år mødes modegiganter, beslutningstagere og lovgivere for at diskutere det, der stadig er en sten i skoen for branchen: ressourceforbrug og cirkularitet.

“I flere år har ansvaret for omstillingen været frivillig, og vi har oplevet stigende interesse fra producenterne, men det har ikke været nok,” lyder det fra María Luisa Martínez Díez, vicedirektør for public affairs hos Global Fashion Agenda, da Børsen tager en snak med hende forud for konferencen.

María Luisa Martínez Díez peger på, at den første lovgivning på mode- og tekstilområdet blev indført i EU i 2019. Hun ser særligt tre områder, hvor regulering positivt kan påvirke de største barrierer for omstillingen.

“Der er behov for større tekstil-til-tekstil-genanvendelse, harmonisering af EPR (udvidet producentansvar, red.) både i de forskellige EU-lande og på globalt plan, og sidst, men ikke mindst, er der behov for en ændring i forbrugernes mindset,” siger hun.

Udvidet producentansvar er et område, EU har sat fokus på, og som vil stille større krav til producenterne, hvad angår miljøpåvirkning og afskaffelse af produkter efter endt livscyklus.

Under radaren

Når modegiganterne hvert år stimler sammen i København, er det, fordi omstillingen af modebranchen er et emne, der er brandvarmt.

Ifølge en analyse foretaget af Global Fashion Agenda og McKinsey står mode- og tekstilbranchen for 4 pct. af den globale CO2-udledning – det samme som Frankrig, Tyskland og Storbritanniens udledninger tilsammen.

En af udfordringerne for omstillingen er, at tekstilindustrien er gået under radaren, hvad angår lovgivning, mener María Luisa Martínez Díez. 

Først i 2022 kom EU-Kommissionen med en strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler. Men det er kommunikation og ikke bindende lovgivning. 

“I praksis har manglen på guidelines om EPR (udvidet producentansvar, red.) i EU betydet, at flere europæiske lande er gået videre med at udvikle national handling på området, f.eks. Frankrig og Holland,” siger hun og tilføjer:

“Der venter derfor et stort arbejde i at harmonisere det patchwork af lovgivning, der findes i og uden for EU.”

Hidtil har EU’s lovgivning på tekstilområdet haft fokus på udelukkelse af kemikalier i tøjproduktion og mærkning af fiberindhold (f.eks. 100 pct. bomuld) og det valgfrie miljømærke EU Eco Label.

Med CSRD-direktivet, der stiller krav til rapportering af blandt andet klimaaftryk, miljøpåvirkning og leverandøransvar i produktionen, er de store producenter dog også blevet skubbet mod at omstille sig. 

Men det store skvulp for modebranchen ventes med implementeringen af EU’s forordning for design af bæredygtige produkter (ESPR), der blev vedtaget sidste år, men først træder fuldt i kraft fra 2026. 

Også lovgivning omkring udvidet producentansvar (EPR), som er en del af EU’s revision af Waste Framework-direktivet, og krav til digitale produktpas (DPP) er noget, der ventes at blive en omvæltning for branchen. 

Genanvendelse i fokus

Modebranchen har til dette års konference stort fokus på genanvendelse af materialer som en del af omstillingen til at blive cirkulær. 

Ifølge en rapport fra organisationen Circle Economy bliver kun 0,3 pct. af verdens tekstiler genanvendt i tekstilproduktion i dag. I stedet anvendes andre materialer i tøjproduktion, f.eks. PET-flasker. 

Det er et problem, mener Kerli Kant Hvass, ekspert og selvstændig konsulent med fokus på tekstiler og cirkularitet samt adjunkt på Aalborg Universitet og forfatter til en ph.d.-afhandling om cirkulær forretningsinnovation med fokus på mode- og tekstilindustrien.

“Det er langt billigere at genanvende PET-flasker til nyt tøj end at genanvende brugte tekstiler på grund af renere råmaterialer, mere moden teknologi og bedre stordriftsfordele,” siger hun og tilføjer:

“Men du tager råmaterialer ud af et lukket kredsløb, hvor flaskerne kan anvendes igen og igen, for at anvende dem til tekstiler, hvor der i dag ikke findes en skaleret teknologi og løsning på markedet til at genanvende dem igen, så det bliver en 'dead-end'-løsning.” 

Derfor er det ikke en bæredygtig løsning og faktisk på grænsen til greenwashing, afhængigt af hvordan det markedsføres, lyder det fra Kerli Kant Hvass.

Generelt mener Kerli Kant Hvass, at branchen fokuserer for meget på genanvendelse frem for at forholde sig til den overproduktion, der finder sted.

Hendes håb er, at den kommende EU-lovgivning om udvidet producentansvar (EPR) og forordning om bæredygtige produkter (ESPR) vil skubbe branchen til at tage større ansvar og investere i systemer til genbrug og genanvendelse.

Geopolitiske hensyn

Når emnet er omstilling af mode- og tekstilbranchen, er det umuligt ikke at tale om ændrede spilleregler og et nyt geopolitisk landskab, efter Donald Trump blev indsat som præsident. 

Også EU’s Omnibus-forslag, der har rullet regulering tilbage og undladt rapporteringskrav for en lang række virksomheder, er et emne, der fylder til tirsdagens Policy Masterclass-event. 

For hvor efterlader det den europæiske modeindustri, er et af spørgsmålene i dagens paneldebat.

Hos Global Fashion Summit oplever man stigende interesse for emnet, ikke kun fra EU. I 2022 ændrede Global Fashion Summit derfor også navn fra Copenhagen Fashion Summit for at afspejle en større international scene.

“Vi ser store fremskridt i udviklingen af tekstillovgivning i Chile, Indien og også Kina,” fortæller María Luisa Martínez Díez, mens hun anerkender, at EU har været først med den cirkulære omstilling af branchen. 

Er du bange for, at det svækker EU’s konkurrenceevne, hvis EU sætter sig for en ambitiøs lovgivning på området, mens andre lande i verden ikke har samme fokus?

“Det er klart, at lovgivning skal indfases gradvist, hvor man trin for trin øger kravene frem for at fastsætte én dato, hvor alle aktører skal leve op til alt på én gang. På den måde vil man undgå implementeringsudfordringer og lange overgangsperioder uden koordineret handling i forsyningskæden – samtidig med at det giver fleksibilitet for lovgiverne,” siger hun.

Er du optimistisk, hvad angår omstillingen af modebranchen?

“Der er sket meget, og lige nu ser vi et momentum i branchen og en bevægelse mod bæredygtighed. Tiden må vise, om jeg er mere optimistisk efter de næste tre dage, men der er helt sikkert et behov for mere klarhed omkring lovgivningen og langt mere samarbejde mellem lovgivere og industrien fremadrettet,” siger hun.