BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Hos Skjern Paper opstod tanken om genbrug år før sin tid
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Ved engene nær Skjern Å tårner store firkanter af sammenmaste papirrester sig op på asfalten omkring Skjern Paper. Her bliver 80.000 ton indsamlet brugt papir og pap hvert år bearbejdet, så det igen kan blive til emballage for virksomheder i Europa.

Papir og karton bliver til toilet- og køkkenruller hos bl.a. svenske Lambi, ligesom en stor del af produktionen går til farverige paprør til de runde Pringles-chips. En anden produkttype ender som bagsider på puslespil, hvor fabrikken i år har oplevet en 100 pct. fordobling, alene fordi salget af puslespil er steget voldsomt i takt med coronapandemiens nedlukning af det danske samfund.

Allerede for 55 år siden så grundlæggerne af papirfabrikken, der er den eneste i Danmark, en fidus i at genbruge. Fortællingen om en fabrik, der er født bæredygtig, har i mange år været ganske naturlig for folk på egnen, hvor de fleste kender historien om driftige lokale, der i 60'erne satte sig for at skabe arbejdspladser for lokalsamfundet med en papirfabrik i Skjern.

“Allerede dengang var det en bæredygtig virksomhed på en måde,” siger adm. direktør Nikolaj Bjerre Thybo, der i begyndelsen af 2020 overtog topposten for virksomheden med 74 ansatte og en omsætning på 226 mio. kr. i året 2019.

Selvom der var tale om genbrug, var det formentlig ikke med miljøet i tankerne, at fabrikken blev etableret, men derimod for at skabe arbejdspladser. Blandt de entreprenante Skjern-borgere, der fik fragtet en papirmaskine fra Schweiz til Vestjylland, var blandt andre Gnags-forsanger Peter A.G.'s far, mens erhvervsfolk som Fritz Schur og senere brødrene Hartmann årene efter var inde som ejere.

En glemt dagsorden

Det seneste årti har Skjern Paper investeret i flere initiativer for at sænke klimaaftrykket. Udnyttelse af spildvarme, bioaffald til gødning i lokalområdet, genbrug af spild fra produktionen og et skifte fra naturgas til træflis er blandt de største.

Klimadebatten har dog en tendens til at fokusere mest på CO2, mener Nikolaj Bjerre Thybo. Og det risikerer at klemme andre vigtige områder ude.

“Jeg kan godt føle, at man har alt for meget fokus på CO2-udledning. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, men vi glemmer lidt det cirkulære samfund i forhold til det bæredygtige i ligningen,” siger han.

Selv blev han for alvor opmærksom på cirkulær økonomi, da han i 2016 som salgschef for Skjern Paper var inviteret til et kundearrangement i London af en stor italiensk kunde. Han vidste egentlig godt, hvad oplægsholderen ville sige. Alligevel var det en øjenåbner for Nikolaj Bjerre Thybo, da han lyttede til Ellen MacArthur, der i 2009 trak sig tilbage fra livet som professionel sejler for at hellige sig arbejdet med verdens ressourcer og energi i en fond med hendes eget navn.

Vi glemmer lidt det cirkulære samfund i forhold til det bæredygtige i ligningen Nikolaj Bjerre Thybo, adm. direktør, Skjern Paper

Forsøget på at reducere brugen af ressourcer er helt fint, forklarede hun forsamlingen. Men det gør ikke andet end at udsætte smerten. På et tidspunkt slipper ressourcerne op.

“Dengang gik det virkelig op for mig, at vi skal fokusere på cirkulær økonomi og generelt udnytte ressourcerne. Vi skal ikke bare udsætte, vi skal tænke anderledes,” forklarer han.

Den cirkulære økonomi

Og det har på mange måder været kendetegnet for Skjern Paper, der allerede inden turen til London havde sat gang i flere miljøinitiativer, hvor et skifte fra naturgas til træflis har reduceret udledningen af CO2 med 90 pct. på tre år.

Papirfabrikken arbejder dog ikke systematiseret med udledningen af CO2 i de såkaldte scope 1, 2 og 3, der fordeler udledninger på virksomheders egen produktion og værdikæden. Det er en stor udfordring for en mindre virksomhed, forklarer Nikolaj Bjerre Thybo.

Hvert år kommer 80.000 ton genbrugspapir til fabrikken fra hele Norden, og transporten “koster” selvsagt på miljøkontoren, men er nødvendig for at kunne genbruge, noterer han. Faktisk gik selskabet for nogle år siden i gang med at danne sig overblikket sammen med en konsulentvirksomhed. Arbejdet stoppede dog igen på grund af udgifterne.

“Vi har kigget lidt på det efter scope 1, 2 og 3, men vi har en lille organisation med begrænset kapacitet. Vi er vendt tilbage lidt nu, og vi vil gerne være længere fremme end konkurrenterne, men ingen gør det i dag. Det er en større udredning for os som en mindre virksomhed,” siger direktøren.

Spildvarme fra fabrikken gik i 2019 til at dække 58 pct. af Skjerns varmebehov. Et flisfyr har erstattet naturgas og sænket CO2-udledning med 90 pct. på tre år. CO2-udledning fra produktionen ventes at ramme ca. 1000 ton i 2020. Fik i 1998 miljøstandarden ISO 14001 og er siden certificeret efter flere standarder.

“Man skal tage det i skridt, så man ikke gaber over noget, man alligevel ikke kan overkomme. Det kommer. På et tidspunkt skal vi have et strategisk mål for 2030, men før vi kan fortælle om vores ambition, bliver vi nødt til at have et nogenlunde overblik, ellers vil det jo være varm luft at sige, at vi kan være CO2-neutrale i 2030,” forklarer han.

Kan man egentlig være en bæredygtig virksomhed uden at have systematisk styr på sin udledning?

“Det kan godt være, vi ikke har styr på scope 1, 2 og 3, men vi arbejder systematisk med at nedbringe vores energiforbrug. Vi er jo en del af den cirkulære økonomi, fordi vi tager genbrugspapir ind og laver det til et nyt genbrugsprodukt. På den måde er vi en del af det bæredygtige samfund.”

Vinder I ordrer på at have en bæredygtig profil?

“Det er rigtig svært at måle. Jeg er ret sikker på, at det gør noget, at vi har en rigtig grøn profil, men det står ikke alene. Vi er klart de dyreste i markedet inden for vores segment. Men kunderne betaler ekstra værdi for en kombination af høj kvalitet, ordentlighed, service og miljø.”

Tilbage i 2012 installerede Skjern Paper de første tre varmepumper, der på det tidspunkt var det største anlæg i Danmark. I mange år havde direktionen luret på at udnytte restvarmen fra produktionen, hvor en masse damp bliver dannet, når papiret skal tørres ved 120 grader.

Det kunne dog ikke betale sig, fordi der på daværende tidspunkt blev lagt skat og afgifter på varme. I 2012 var tiden imidlertid moden til at sende restvarmen videre ud i Skjerns fjernvarmesystem.

“Det betød, at vi begyndte at udnytte ressourcerne. Det er klart vejen frem, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne omstilling. Det er bare så vigtigt, at der ikke er et skatte- og afgiftssystem i vejen for det. Man ser gang på gang, at det afgør, om noget kan betale sig eller ikke lader sig gøre,” siger Nikolaj Bjerre Thybo.

Grøn strøm

Skjern Paper eksporterer 90 pct. af produktionen til især England, Polen og Holland, og direktøren er nervøs for, at en fremtidig CO2-afgift kan skævvride konkurrencen. Også selvom der ifølge direktøren formentlig ikke bliver tale om en høj afgift, da fabrikken i 2016 investerede 45 mio. kr. i et flisfyr, som udskiftede naturgas og dermed har sænket udledningen. Fra 2016 til 2019 har fabrikken reduceret sin udledning fra naturgas med 90 pct. Nu venter den næste store tørn: strømmen.

“Vi har et mål og en ambition om, at vi gerne vil være den mest bæredygtige papirfabrik i Europa eller i verden. Vi er kommet langt, vi har reduceret meget med flisen. Vi bruger ca. 24 mio. kilowatt-timer om året i strøm. Det er sort strøm. Der kan vi virkelig hente noget.”

En husstand bruger ca. 4000 kilowatt-timer årligt, så det kræver også et stort anlæg at skaffe nok strøm. Hvornår arbejdet skal i gang, er ikke lagt fast, men al strøm skal ifølge direktøren være grøn inden 2030. Lokale solcelleprojekter er bl.a. på idélisten.

Lige nu arbejder Skjern Paper på at kunne gøre endnu mere inden for genanvendelse. Det danske affald skal med den nye affaldsbekendtgørelse i højere grad sorteres fra næste sommer. Det betyder bl.a., at drikkekartoner som mælk og juice ikke længere skal brændes, og det er en stor mulighed for Skjern Paper.

“Vi kan forhåbentlig få et anlæg, som kan håndtere det affald, så vi kan udvinde og bruge fibrene. Vi skal ikke eksportere affald, medmindre det er nødvendigt,” siger Nikolaj Bjerre Thybo.

“Igen handler det om den cirkulære økonomi, der er så spændende. Hvis vi bruger grøn strøm i forarbejdningen af det her, så slutter vi cirklen.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig