Partnerskab i Jylland vil skære 20 pct. af udgifterne til særlige brændstoffer: "Kan være vippen, der afgør, hvorvidt der er efterspørgsel"

Tårnhøje prisskilte på grønne brændstoffer er en af de største globale udfordringer for den grønne omstilling i transportsektoren. Hvis den skal til livs hurtigt, bliver det afgørende at udvikle den såkaldte sektorkobling, hvor virksomheder gør nytte af hinandens overskudsvarme, CO2 og andre energistrømme.

Det er opdraget til det nye erhvervspartnerskab i Trekantområdet Triangle Energy Alliance (TEA), der ifølge formand Christian Motzfeldt kommer til at generere investeringer for en god håndfuld milliarder kroner og levere grønne brændsler allerede fra 2022.

Målet er at bevise det kommercielle værdi af at integrere flowet af energiprodukter mellem virksomheder, der ligger tæt geografisk og har kort afstand til køberne i markedet.

“De her synergieffekter kan levere omkostningsreduktioner på op til 20 pct., bl.a. ved at vi kan sælge overskudsvarmen til fjernvarme. En femtedel af omkostningerne kan være vippen, der afgør, hvorvidt der er efterspørgsel på brændstofferne,” fortæller Christian Motzfeldt, der også bl.a. er bestyrelsesformand i solcelleselskabet Better Energy. Han vil gennem sin rolle fokusere på at bekæmpe en af de potentielle flaskehalse i projektets fremtid: hvorvidt der bliver produceret nok vedvarende energi.

TEA vil nemlig skalere brændstoffer lavet gennem power-to-x-teknologi (ptx), der forsimplet dækker over måder at konvertere strøm til lagringsbare brændsler som brint eller elektrofuels, der er flydende brændstof skabt gennem videreudvikling af brint.

Men konverteringen betyder samtidig værditab af energi og højere omkostninger. Derfor er alle led, der kan minimere slutprisen, væsentlige for den grønne omstilling af erhvervslivet. Det redegør professor og centerleder ved DTU Jacob Østergaard for.

“Først og fremmest skal vi jo elektrificere, for her får vi størst gavn af vores vedvarende energi. Men der er dele af industrien og tung transport, vi ikke kan elektrificere. Så hvis man kan lykkes med at koble virksomhederne på den måde, kan der på kort sigt høstes virkeligt lavthængende frugter,” forklarer han.

Fra statens side er der også kommet fokus på netop at udvikle systemer, der skal tilgodese sektorkoblingen. I begyndelsen af maj udpegede Energistyrelsen de to virksomheder Greenlab Skive og Brande Brint som testzoner, der bliver fritaget for en del af den gældende regulering af energiforsyning.

Reglerne er nemlig en tung bremseklods for udviklingen af lønsomme alternativer til fossile brændstoffer, mener Jacob Østergaard:

“Fjernvarme er reguleret for sig selv, den elektriske infrastruktur er monopol, og så er produktion og salg reguleret for sig. Hele det lovgivningskompleks er ikke optimeret til den sektorkobling, der er behov for. Men det kræver mere end at fritage et par enkelte cases til testzoner, hvis man vil lykkes.”

Mens lovgivningen ifølge Jacob Østergaard og TEA halter, er der allerede nu fornuft i at demonstrere, hvad et privat ptx-samarbejde i industriel skala kan gøre for prisudviklingen på grønne brændstoffer.

Sådan lyder det fra Sebastian Koks Andreassen, der er adm. direktør i Green Hydrogen Systems, som bl.a. leverer elektrolyseudstyr til partnerskabet:

“Der er ikke er én aktør, der leverer alt inden for ptx. Det er en værdikæde, der skal slutte sig sammen, og hvor man skal få skabt en indre sammenhæng. Hvis slutproduktet f.eks. er e-metanol eller ren brint til køretøjer, er der nogle, der skal investere i udstyret, nogle skal lave aftalerne med aftagerne, og der skal måske etableres tankstationer og metanolanlæg og installeres elektrolyseudstyr. Og der skal leveres strøm til elektrolysen og CO2 til synteseprocesser.”