BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Her er smv’ernes fem grønne udfordringer
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

I årevis har danske flagskibe som Grundfos, Danfoss, Siemens Gamesa og Novo Nordisk arbejdet aktivt med grøn omstilling af produktionen. Nu retter virksomhederne deres fokus mod udledninger fra leverandørkæden.

Bevægelsen er et udtryk for, at virksomhederne udvider fokus fra scope 1 og 2 – processer og energiforsyning – til scope 3, der betegner udledningerne i værdikæden. Da scope 3 typisk udgør over 70 pct. af de samlede udledninger, er det her, at det store potentiale ligger.

Rygraden i det danske erhvervsliv udgøres af små og mellemstore virksomheder (smv’er). Men skal smv’erne vokse fremadrettet, er det afgørende, at de bliver endnu bedre til at dokumentere deres klimaindsats. Her håber vi med Klimaklar smv at kunne understøtte virksomhederne med viden, data og nye beregningsværktøjer.

Projektet er et samarbejde mellem Dansk Industri, Fremstillingsindustrien, Axcelfuture, Aalborg Universitet og Viegand Maagøe finansieret af Industriens Fond.

I 2021 arbejder vi med 50 danske smv’er, som alle får udarbejdet et CO2-regnskab og konkrete anbefalinger til at styrke klimaindsatsen. Projektet har yderligere til formål at klæde smv’erne på til proaktivt at anvende CO2-indsigt til at brande sig på en grøn profil og øge konkurrenceevnen.

Fem spørgsmål

Her er fem centrale spørgsmål fra arbejdet med de 13 første virksomheder.

1. Vi vil styrke klimaindsatsen, men kan vi være sikre på, at det er investeringen værd?

I flere årtier har både erhvervslivet og politikere fastholdt, at det skal kunne betale sig at gå grønt. Underforstået at den bagvedliggende business case skal love profit for grøn investering.

Denne fordring er så småt på vej mod et paradigmeskift i takt med, at de store virksomheder lægger kursen om. Senest har Novo Nordisk meldt ud til samtlige 60.000 leverandører, at de har et årti til at omstille produktionen til 100 pct. fornybar energi. De, der ikke kan levere, har ikke Novo Nordisk som kunde i 2030.

Virksomheder bør derved mere nærliggende spørge sig selv: Har vi råd til at lade være?

2. Hvordan holder vi styr på data og fagbegreber?

Et CO2-regnskab udarbejdes i CO2-ækvivalenter for samtlige syv klimagasser ved omregning, der kategoriseres ved tre forskellige typer udledninger – refereret til som scope 1, 2 og 3.

Men opgørelsesmetoderne er komplekse, og dermed har de fleste virksomheder ikke de fornødne ressourcer til at udarbejde et CO2-regnskab i overensstemmelse med GHGP.

Et væsentligt element i projekt Klimaklar smv er derved at sikre bred videns- og erfaringsdeling, så alle virksomheder kan tilgå dataindsamling, CO2-beregning, reduktionsmålsætning og klimaplaner ud fra det koncept, der udvikles, testes og justeres til at matche SMV-segmentets behov.

3. Hvordan skal vi prioritere i arbejdet med scope 1, 2 og 3?

Mens det oftest er forventet af store virksomheder, at der sættes konkrete reduktionsmål for scope 3, så har SMV-segmentet ikke samme styring over leverandørkæden og er ikke i en position, hvor de kan stille ultimative krav.

Gennem arbejdet med de nære tiltag klædes medarbejderne på til nye arbejdsgange, inddragelse og medejerskab, der er afgørende for at geare smv’en til det fortløbende arbejde med scope 1 og 2, men i stigende grad også det mere komplekse arbejde med scope 3.

4. Hvordan tager vi fat på scope 3?

En virksomheds udledninger i scope 3 vil delvist udgøres af leverandørens udledninger i scope 1 og 2. Vi anbefaler derfor, at smv’en starter med at få styr på de nære udledninger, men det skal ikke slutte der.

Arbejdet med at reducere scope 3-udledninger er i høj grad betinget af leverandørstyring, nye standarder for produktdesign, udskiftning til mere klimaeffektive råmaterialer m.v. Sådanne ændringer udgør oftest mere komplicerede tiltag og større ændringer i forretningsmodellen, produktionsprocesser og produktdesign, samtidigt med at der er behov for mere specifik viden om effekter, end et CO2-regnskab anviser.

Dermed starter arbejdet med at reducere scope 3-udledninger i høj grad med at identificere, hvad der er behov for at vide og så gå videre med specifikke og mere detaljerede analyser på disse områder. Men vi løser ikke klimakrisen uden at opkvalificere, udvide og detaljere vidensniveauet – også i SMV-segmentet.

5. Hvordan bliver man SBTi-certificeret?

Paris-aftalen forpligter nationerne til at holde temperaturstigningen under 2 grader. Det kræver, at CO2-udledningen falder hurtigere, end produktionen stiger – en dekarbonisering af økonomien.

En vej til den ønskede dekarbonisering er via FN-samarbejdet Science Based Targets-initiative (SBTi).

Grundlæggende tager en dekarbonisering ikke højde for andet end reduktion i de absolutte udledninger fra en virksomhed. Det lægger et enormt ekstra pres på vækstvirksomheder, der ofte befinder sig i SMV-segmentet, og derved ikke har de samme ressourcer til klimaindsatser.

Forsiden af Børsen Bæredygtig