Politisk vilje til energiuafhængighed i Europa, men modvind til sol- og vindenergi på kort sigt. Investorer udpeger områder, der tørster efter kapital
Året 2022 satte bæredygtige og ansvarlige investeringer i et nyt lys. Krigen i Ukraine fik investorer til at genbesøge investeringer i våbenindustrien, og presset på energipriserne fik andre til at hente afkast i den fossile energisektor.
Mens den grønne regulering i EU fortsatte, og Biden-administrationen i USA fik stemt en historisk stor, grøn lovpakke – Inflation Reduction Act – igennem Kongressen, blev adskillige kapitalforvaltere herunder Nordea, Danske Bank og Schroders blacklistet i flere amerikanske stater på grund af deres bæredygtige investeringer. Børsen har talt med Nordea og Schroders for at forstå, hvilke temaer, der bliver store i 2023.
“Vi skal investere signifikant i vedvarende energikilder, men ifølge bl.a. tænketanken Rystad Energy er der en række udfordringer. En af dem er, at der er nogle meget lange projektperioder på opsætning af sol- og vindparker i nogle europæiske lande,” siger Hilde Jenssen, chef for globale aktieinvesteringer, Fundamental Equities, i Nordea Asset Management.
“Desuden er der prispres på komponenter til solpaneler, det vil presse salgsvolumen og dermed marginerne i 2023, men i 2024 burde det løsne op. Hvad angår vindsektoren, er den god på langt sigt, men har sine udfordringer på kortere sigt,” siger Hilde Jenssen også med reference til komponentmangel og prispres.
Styrket politisk viljeI Schroders ser Nathaële Rebondy, chef for bæredygtighed i Europa, the Inflation Reduction Act som en understøttende faktor til virksomhedernes indtjening på tværs af den del af energisektoren, der skal drive omstillingen. Og her nævner hun sol, vind, lagring, brint og dele af forsyningskæden.
“Den kan forhåbentlig frigøre nogle af de flaskehalse, der har forårsaget manglende aktivitet i visse dele af markedet,” siger Nathaële Rebondy.
Når hun kigger mod Europa, skubber krigen i Ukraine til den politiske vilje for at blive uafhængig af energi fra Rusland.
“Behovet for energiselvforsyning vokser i Europa, og regeringernes covid-19-erfaringer kan ses som et referencepunkt. De fleste store lande udviklede en vaccineproduktion i kølvandet på pandemien. Vi forventer at se en lignende effekt inden for energiforsyningen,” siger hun og tilføjer, at Europa er en førende region inden for investeringer i vedvarende energi.
Trods det allerede stærke udgangspunkt kræver den fremtidige energisikkerhed samt målsætningen om CO2-neutralitet i 2050 “mange hundrede milliarder euro ekstra kapital”, siger hun og henviser til et estimat fra Aurora Energy Research, der lyder på 1500 mia. euro (11.160 mia. kr.) frem mod 2050.
Smart landbrugI Deutsche Bank har man udpeget ti temaer for 2023, hvoraf kun ét har relation til bæredygtig omstilling – og det er “food tech”. Hos Nordea Asset Management har man også fødevareteknologi på radaren i det kommende år.
“Vi kalder det smart farming. Landbruget har historisk været langsom til at adoptere nytænkning og teknologi, men gennemgår lige nu en innovationsbølge, specielt inden for præcisionslandbrug,” siger Hilde Jenssen med henvisning til landbrug, der benytter f.eks. satellitter, droner, gps og andet digitalt udstyr til at forbedre udbyttet.
“Her ser vi muligheder inden for sensorer, der måler jordkvaliteten, og som kan justere gødning, næringsstoffer og vand, og som kan tilføres direkte på et lille område i modsætning til at være spredt ud over større områder på en ineffektiv og kostbar måde,” siger Hilde Jenssen og peger på to aktier i kategorien smart farming.
Landbrug er cyklisk, og man skal kende sin besøgstid Hilde Jenssen, global chef for aktieinvesteringer, Nordea Asset Management
Den ene er Deere & Company, den anden er Agco. Begge producerer landbrugsudstyr som traktorer med indbygget teknologi, der optimerer brugen af f.eks. gødning.
“Begge aktier har klaret sig godt i år. De har også outperformet S&P Midcap 400 Industrials Index de sidste tre-fem år. Men landbrug er cyklisk, og man skal kende sin besøgstid. Mange investorer er bange for, at opturen i sektoren er kommet til vejs ende, men indtil videre har stærke resultater understøttet de stærke aktiekurser,” siger Hilde Jenssen.
Faktaboks
Grøn omstilling
USA har vedtaget the Inflation Reduction Act, der på trods af navnet er det mest omfattende klimainitiativ hidtil. USA’s CO2-aftryk skal halveres inden 2030, og pakken udgør 368 mia. dollar til investering i den grønne omstilling.
EU arbejder med Den Grønne Pagt, hvor CO2-aftrykket skal reduceres med 55 pct. ift. 1990-niveauet inden 2030. Mindst 1000 mia. euro – private og offentlige midler – skal investeres mellem 2021-2027 for at finansiere planen.
Når Nathaële Rebondy i Schroders kigger bredt på temaerne for 2023, forventer hun, at klimaforandringer og biodiversitet vil optage mange investorer.
“Den store driver for bæredygtige investeringer i 2023 vil være klimaforandringer. Mange kapitalforvaltere har sat CO2-reduktionsmål, nu skal de implementeres. Naturens kapital og tab af biodiversitet er også begyndt at komme på alles agenda,” siger hun og henviser til, at 196 lande netop har afsluttede COP15 med en slags biodiversitetens Paris-aftale, der skal beskytte 30 pct. af land- og havområder inden 2030.
30 pct. land- og havområde skal beskyttes inden 2030
“Det er en vigtig aftale. Særligt anerkendelsen af det oprindelige folk, der lever i mange af de udsatte landområder. Investorer og selskaber skal anerkende tab af biodiversitet og tage det oprindelige folk med i deres betragtning, når de investerer og opererer. Vi har mindre data på biodiversitet, end vi har på klimaområdet, men vi vil se en stor udvikling de kommende år.”
grth@borsen.dk
