BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Her er de fem største trends inden for grønt iværksætteri
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Hvor rykker det lige nu blandt grønne startups? Det har Børsen spurgt fem af de største aktører i startup-Danmark om. De peger bl.a. på landbrug og energi

Grimme grøntsager, langsom kaffe, atomkraft og ambitioner om at redde verden i alle afskygninger. Stikker man en finger i jorden blandt aktørerne i det danske startupmiljø, er de enige om én ting: Der sker helt vildt meget, når det gælder grønt iværksætteri.

Branchemæssigt spænder de bredt – fra landbrugsstartups og iværksættere, der vil optimere vindmølleindustrien, til Slow Forest Coffee, der arbejder for en bæredygtig værdikæde til virksomheders kaffeforbrug og Agrain, der omdanner affald fra bryggerier til brød og mel. Til gengæld mangler der ifølge Innovationsfonden diversitet i faglighederne i det grønne startupmiljø, der er domineret af naturvidenskab og teknologi.

Bornholmerfirma går all-in på grøn omstilling

Både offentlige og private investorer interesserer sig i stigende grad for de grønne iværksættere, og Preseed Ventures, der investerer i startups i de tidlige stadier, mener, at bæredygtighed bliver et krav til alle startups fremover. Derfor har f.eks. den digitale bank Lunar, der ikke i sin kerneforretning er en grøn startup, tilføjet en “Clean the Ocean”-feature, så kunder kan bidrage med et selvvalgt beløb til at fjerne plastik, hver gang de bruger 1000 kr.

Der er altså godt gang i gryden, og man kan let miste overblikket. Derfor har Børsen samlet fem trends, der lige nu præger Danmarks grønne iværksætterscene på baggrund af en rundspørge hos Innovationsfonden, Vækstfonden, Danske Bank Growth & Impact, Nordea Startup & Growth og Preseed Ventures. Læs med og få en status her.

1. Energi dominerer

“Det rykker markant inden for energi,” fastslår Klavs Hjort. Han står i spidsen for Danske Banks startupafdeling, Growth & Impact, der snart udgiver en ny undersøgelse blandt 665 grønne startups i Norden, som viser, at iværksættere inden for energisfæren stod for 73 pct. af de samlede investeringer i grønt iværksætteri i perioden 2018-2020.

I den boldgade finder vi f.eks. virksomheder som Seaborg Technologies i København, der er ved at udvikle en atomreaktor, der er bæredygtig og sikker, og som kan genanvende atomaffald, eller Vertikal.ai, en Vejle-baseret startup, der kombinerer kunstig intelligens og iot-teknologi (internet of things) til “helbredsovervågning” af vindmøller. Dette kan minimere reparationer og tid, hvor møllen står stille, samt forlænge møllernes levetid.

At energidelen fylder meget i det grønne startuplandskab, skyldes ifølge Klavs Hjort, at området er ret etableret. Iværksættere skal derfor ikke starte fra nul.

Under energiparaplyen finder vi også startups, der forbedrer eksisterende løsninger, f.eks. gør elnettet mere bæredygtigt, samt spillere inden for “smart mobility” og deletransport, bl.a. Cogo, der giver folk på farten overblik over delecykler, -elbiler, -elløbehjul o.l. ved at samle udbyderne i en app.

Der er dog også områder inden for energi, hvor iværksætterne ikke fylder, særligt når det gælder indfangning og lagring af CO2, påpeger Anne Marie Levy, adm. direktør i Innovationsfonden: “I øjeblikket er det primært universiteter og de etablerede firmaer, der kan rykke på den front,” siger hun.

2. Forbrugerne ser grønt

“Indtil videre har væksten i grønne startups primært været drevet af kapitalmarkedet og regulering. Nu bliver det også consumer-drevet.”

Sådan lyder observationen fra Klavs Hjort fra Danske Bank Growth & Impact, og også i Nordea oplever Mikkel Rørvig, leder af Nordea Startup & Growth, at det ulmer hos de iværksættere, der laver forbrugerrettede, grønne produkter.

“Vi ser rigtig stor aktivitet inden for salg af produkter lavet af genbrugsressourcer, og det forventer vi også i fremtiden, ligesom cirkulær økonomi vil præge de kommende år,” siger han.

De forbrugerrettede startups tæller f.eks. Wair, der producerer tøj af genbrugstekstil, Eat Grim, der bekæmper madspild ved at sælge frugt og grønt, som normalt kasseres, fordi det er “grimt”, Plantjammer, en app med opskrifter, der hjælper kunderne til at lave plantebaseret mad af de rester, de har i køleskabet, eller Blue Lobster, der arbejder for at få forbrugere til at købe fisk fra en bæredygtig forsyningskæde.

3. Svært at måle grøn godhed

“Efterhånden som det her modnes, er der behov for et fælles sprog for, hvordan vi taler om impact og bæredygtighed,” fastslår Richard Breiter, medstifter og partner i Preseed Ventures. Han sætter dermed ord på en udbredt udfordring: Der mangler standardiserede, pålidelige rapporterings- og måleværktøjer, når det gælder bæredygtighed eller “impact”.

For en venturefond som os er det svært at arbejde med Richard Breiter, Preseed Ventures

“Hvor meget spild har du undgået? Hvor mange år har du forlænget levetiden af et produkt, fordi du udlejer den i stedet for at sælge den? Hvor meget biodiversitet har du skabt? Det er en meget, meget kompliceret øvelse for alle,” fastslår Klavs Hjort.

Startups har brug for at måle bæredygtighed, når de skal overbevise investorer om, at virksomheden både er grøn og i stand til at tjene penge. Men også over for kunderne skal det positive aftryk dokumenteres. Det handler både om at undgå greenwashing – at man overdriver sine grønne præstationer – og greenblushing – at man underdriver dem.

“Vi oplever ofte, at startups, der eksempelvis fokuserer på den grønne omstilling eller andre bæredygtighedsparametre, har svært ved at konkretisere, hvordan de måler deres impact, og hvordan de helt præcist tracker den løbende. For en venturefond som os er det svært at arbejde med, da vi så ikke kan vurdere deres fremskridt,” siger Richard Breiter.

4. Marker og mad er up-and-coming

Et andet område, der er hot, når vi taler grønt iværksætteri, er fødevare- og landbrugsteknologi, også kaldet agrifood-virksomhederne.

“Jeg tror kun, vi har set toppen af isbjerget ift. de mange grønne potentialer, der er i fødevaresektoren. I fremtiden vil vi se endnu flere nye typer fødevarer. Så det er et område, vi holder meget øje med,” siger Erik Balck Sørensen, ansvarlig for Vækstfondens afdeling for direkte investeringer.

Blandt de grønne landbrugs- og fødevarestartups finder man bl.a. Nordic Harvest, Seasony, Refarmed og Nordetect. Sidstnævnte, der er stiftet af de to indiske iværksættere Keenan Pinto og Palak Sehgal, udvikler teknologi, der gør, at landmænd og gartnere kan teste næringsværdierne i deres jord, vand og afgrøder, der hvor planterne vokser, i stedet for at sende prøver til laboratorier. På baggrund af den viden kan landmændene dosere den helt rigtige mængde gødning, minimere affaldsprodukter, beskytte grundvandet og optimere udbyttet.

Nordetect er en del af fænomenet vertikalt landbrug eller vertical farming, der går ud på at dyrke afgrøder i stablede lag i kontrollerede miljøer. Udviklingen i det grønne fødevare- og landbrugsiværksætteri drives også af dagsordner om at reducere madspild, ændre distributionskæderne i fødevaresystemet og få os alle sammen til at spise mere plantebaseret.

5. Investorer får grønnere fingre

Endnu en trend inden for grønt iværksætteri er ganske enkelt, at der flyder flere og flere penge den vej. Nye tal fra Danske Bank Growth & Impact viser, at offentlig finansiering af grønne iværksættere i de nordiske lande blev mere end firedoblet fra 23 mio. euro i 2016 til 106 mio. euro, eller knap 800 mio. kr., i 2020.

I de helt tidlige faser er iværksætterne ofte afhængige af offentlige kroner, særligt når det gælder udvikling af nye hardwareløsninger eller “deep-tech” – løsninger baseret på komplekse industrielle teknologier og forskningstung viden – der tager tid at få luft under vingerne, og som har en relativt høj risiko for investoren. I Danmark alene udgør offentlige kroner ca. 50-60 pct. af finansieringen for grønne startups i de tidlige vækststadier.

“Der er brug for tålmodige, risikovillige penge i stor skala,” understreger Anne-Marie Levy fra Innovationsfonden, der investerede 1,6 mia. kr. i den grønne omstilling alene i 2020.

Men den offentlige finansiering kan ikke stå alene – og det gør den heller ikke.

“Her er jeg virkelig imponeret over at se den dedikation, vi møder hos de private investorer, familiekontorer og fonde, som i høj grad er dem, der skubber på den her udvikling,” udtaler Erik Balck Sørensen, ansvarlig for nyinvesteringer i Vækstfonden, der sammen med Danmarks Grønne Investeringsfond skal investere 10 mia. kr. i bl.a. grønne startups som en del af Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Forsiden af Børsen Bæredygtig