Har Tyskland svaret på Danmarks energinetkrise?

Min nabo Claus er ved at anlægge solceller på sin græsplæne. 

Bambuspinde indrammer lige nu de 35 kvm, som kun mangler de sidste tilladelser, før han bliver vejens første indehaver af en sydvendt jernmark.

Da vi tidligere på året klippede hæk, plantede han en idé.

Claus, der også kører elbil og har jordvarme, fortalte passioneret om et voldsomt solcelleboom i Tyskland.

Naboen mod syd – Tyskland, ikke Claus – har nemlig gang i en folkelig energirevolution.

Mens problemerne hos den danske netejer Energinet hober sig op, skyder solceller i voldsomt tempo frem på tyske hustage, parkeringspladser og altaner.

Særligt siden energikrisen i 2022 har udbygningen taget fart. 

I 2023 og 2024 kom godt 30 GW ny solkapacitet til. Det svarer til omtrent syv gange kapaciteten i de tre atomkraftværker, Tyskland lukkede i 2023.

Og modsat Danmark er udbygningen ikke drevet af store markanlæg.

Hver sjette tyske husholdning har nu et solcelleanlæg. Samtidig er såkaldt balkonsol – plug-and-play-anlæg, som kan monteres på altanen og kobles direkte til boligens forbrug – accelereret kraftigt. 

Over en million har opsat “Balkonkraftwerke”, som udlejere som udgangspunkt ikke kan sige nej til.

I Danmark er det ikke lovligt at sætte altananlæggene direkte i stikkontakten.

“Tyskland har virkelig fat i noget. Se bare på de her balkonanlæg: Det giver hr. og fru Jensen i en boligblok mulighed for at tage del i den grønne omstilling og samtidig spare penge,” siger Peter Ingemann over telefonen, da jeg et par måneder senere sidder i en bil på vej mod Tyskland.

Ingemann er vært på TV2 og begejstret for den grønne omstilling, som han også holder foredrag om.

Og så er han svoger til min nabo Claus og dermed den primære årsag til, at Claus har kastet sig fuldt ind i elektrificeringen af sin husstand. 

“Lige nu er sol og batterier simpelthen win-win-win,” fortsætter Peter Ingemann og uddyber: 

Energiuafhængighed af “tyranner”, klimaet og pengepungen.

Fremme i Tysklands næststørste by, Hamborg, møder jeg i en høj bygning Jan Rispens, direktør for Renewable Energy Hamburg, områdets grønne energiklynge.

“Ja, det er virkelig gået stærkt,” bekræfter han.

Sol- og batteriboom

Rispens leder en klynge på 320 medlemsvirksomheder, som arbejder for at gøre Hamborg-regionen, der tæller 5,4 mio. indbyggere, til et europæisk centrum for grøn energi.

Og så har han selv for nylig fået solceller på taget og et batteri i bryggerset derhjemme.

“De seneste år har givet et voldsomt solcelleboom,” siger han.

I 2024 blev over 1 mio. nye solcelleanlæg koblet på nettet i Tyskland. 

Omkring halvdelen af alle nye anlæg installeres på private hustage, som samtidig er den største enkeltkategori og står for 38 pct. af den samlede solkapacitet.

I Danmark er tallene mindre klare. Men en aktindsigt fra Energistyrelsen viser, at private husholdninger i 2024 bidrog med under 10 pct. af den nye solkapacitet.

Forklaringen på det tyske solboom er mangeartet, vurderer Jan Rispens. 

Først kom chokket fra energikrisen i 2022, som fik mange private til at søge efter alternativer til gas. Det aktuelle stød fra Iran-konflikten har tilført endnu et lag af energiusikkerhed.

Sideløbende er kinesiskproducerede solceller og batterier faldet kraftigt i pris. 

Og sidst, men ikke mindst, har Tyskland indført nulmoms, skattefrihed og lempelig registrering af nye solcelleanlæg.

“Hvad vi ser nu, er, at hvis man har et solcelleanlæg på taget og kombinerer det med et batteri, kan man mere eller mindre erstatte sit normale elforbrug med solstrøm,” siger Jan Rispens, der selv er uddannet elektroingeniør.

Også batterimarkedet er i kraftig vækst i Tyskland, som i 2024 fik installeret næsten 600.000 nye batterilagre. Det løftede den samlede lagringskapacitet med omkring 50 pct. Langt størstedelen blev sat op i private hjem.

“Batterier er blevet så billige, at jeg næsten ikke tror, der findes nye solcelleinstallationer længere, som ikke bliver kombineret med en form for batteri.”

Intelligent styring

Men jo mere sol- og vindstrøm der kommer ind i systemet, desto større bliver hovedpinen hos netoperatørerne: 

Kan elnettet følge med?

I Danmark er problemerne velbeskrevne: Elnettet er så presset, at nye virksomheder, datacentre og energianlæg må vente på at blive koblet på. 

I sidste uge forlængede Energinet endnu en gang pausen for nye nettilslutninger.

Bæredygtig

Energinet forlænger pause: “Meget store tilslutninger” kan vente fem-ti år

Her er svaret i høj grad massive investeringer i udbygningen af elnettet.

I Tyskland er diskussionen den samme. Her er nye højspændingsledninger bl.a. udset til at flytte vindenergi fra nord til industri- og forbrugscentre i syd.

Men spørger man iværksætteren Philipp Schröder, er svaret ikke flere og større kabler.

Schröder har en fortid som landechef for Tesla i Tyskland og stiftede i 2021 energiteknologivirksomheden 1Komma5 – en henvisning til Paris-målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. 

Blot 23 måneder senere fik selskabet unicorn-status med en værdiansættelse på 1 mia. euro. Selskabet har nu 3000 ansatte og er til stede i syv lande, herunder Danmark.

“For elnetselskaberne er det en pengemaskine at blive ved med at investere i elnettet frem for at tænke på at udnytte det bedre,” siger Philipp Schröder, da vi mødes i selskabets showroom i Hamborg.

1Komma5 sælger solceller, batterier, varmepumper og ladestandere til private hjem og kobler dem sammen i selskabets såkaldt virtuelle kraftværk, Heartbeat AI. 

Tanken er, at tusindvis af hjem kan styres digitalt, så batterier, elbiler og varmepumper bruger strøm, når den er billig og rigelig – og aflaster nettet, når presset er størst. 

Philipp Schröder ankommer noget forsinket i en krøllet skjorte. Men efter diktafonen er tændt, snakker han stort set uafbrudt i over en time.

Om fejlene i det nuværende energisystem. Og om potentialet for at løse dem med decentral lagring og intelligent software.

“I sidste ende handler fremtidens vedvarende energi om end-to-end-optimering. Enten får vi et dysfunktionelt system – hvilket vi har lige nu – eller også finder vi en måde at synkronisere strømproduktion og forbrug på,” siger den adm. direktør og stifter.

På dagen for Børsens besøg i Hamborg annoncerer 1Komma5, at Heartbeat AI nu har private anlæg koblet sammen svarende til en effekt på 1 GW.

“Det svarer til tilslutningseffekten fra et atomkraftværk,” siger Philipp Schröder begejstret. 

Han mener, der ligger store samfundsgevinster i at styre elforbruget klogere. 

Og henviser til en analyse fra konsulenthuset Roland Berger, som vurderer, at intelligent styring af fleksibelt elforbrug kan spare Tyskland mellem 1 og 2 mia. euro om året i netinvesteringer og samtidig nedbringe husholdningernes energiudgifter markant.

Pointen deles af Jan Rispens fra Renewable Energy Hamborg. Han understreger, at elnettet ikke kan drives som i fortiden, hvor øget efterspørgsel kunne imødekommes ved at skrue op for kraftværkerne.

“Da jeg læste til elektroingeniør, havde vi et par hundrede store kraftværker, og sammen var de nemme at styre. Nu har vi snesevis af millioner af solcelleanlæg, vindmølleparker og batterier, som alle styres via internettet. Det er et helt andet system, som kræver intelligent styring.”

Også i Danmark peger analyser på, at husstandene kan blive en del af løsningen på netkrisen. 

En analyse fra Copenhagen Economics for CIP Fonden vurderer, at fleksibelt elforbrug kan reducere behovet for investeringer i elnettet med 7-12 pct. det næste årti svarende til en besparelse på 2,2 mia. kr. årligt. 

Men en forudsætning er, at det gøres lettere og mere attraktivt for private, fortæller Ida Ruge-Andersen Friis, branchechef i DI Teknik & Installation, over telefonen.

Lige nu er situationen den modsatte: Regler og lang sagsbehandling gør det sværere at få private husholdninger til at bidrage, siger hun: 

“Der er ingen tvivl om, at Danmark er bagud. Det er unødigt besværligt, og derfor mener vi også, at det kommunale bureaukrati for solceller på eksisterende tage skal væk.”

Omstilling i praksis

På det enorme rådhus i centrum af Hamborg tager Katharina Fegebank toppen af den tyske solbegejstring.

Den grønne omstilling er mildt sagt bøvlet. Også i Tyskland.

Fegebank er en magtfuld politiker fra De Grønne. Hun har i over ti år været Hamborgs andenborgmester og er i dag senator for klima, energi, miljø og landbrug.

Ved en folkeafstemning sidste år fik hun et mandat til at gøre Hamborg CO2-neutral allerede i 2040 – fem år tidligere end oprindeligt planlagt. 

Men ambitionen lander i en by med en enorm havn, høje energipriser og energitung industri som kobber- og stålproduktion.

“Vi kan ikke bare sige, at vi kører på, uanset hvad det koster, eller uanset om vi overhovedet kan levere energien eller ej. Vi har brug for forsyningen, vi er nødt til at kigge på omkostningerne,” siger hun.

For at øge hastigheden har Hamborg indført “PV-Pflicht” – solcellepligt – i byens klimalov. 

Nye bygninger, tagrenoveringer og parkeringspladser skal som udgangspunkt udstyres med solceller.

Fra 2027 skal flade tage også kombineres med grøn vegetation blandt andet for at øge effekten af solcellerne.

Fegebank understreger dog, at ambitionerne ikke må løbe fra virkeligheden.

“Det skal være en god forretning. Det skal være til at betale. Vi er nødt til at holde tingene i balance, for ellers mister vi befolkningens opbakning,” siger hun.

Varmedebatten

En af de aktuelt største barrierer ligger ifølge både Rispens og Fegebank i Berlin, hvor en ny ledelse sidste år rykkede ind i regeringskontorerne.

Mens det nationale marked ifølge Rispens nu bevæger sig i et tempo, der er svært at stoppe, er den politiske linje mere slingrende.

Det gælder især opvarmningen af tyske hjem, hvor varmepumper er blevet symbol på en bredere kulturkamp om den grønne omstilling.

Her har den nye regering, ledet af Friedrich Merz (CDU), gjort op med den tidligere regerings varmelov, der stillede krav om fossilfri varmeanlæg.

“Det er ikke særlig nyttigt, at den politiske debat i Berlin nu bevæger sig i en anden retning, for markedet bevæger sig faktisk hurtigt mod varmepumper,” siger Jan Rispens.

Katharina Fegebank fremhæver også varmedebatten som en opslidende politisk strid, der har efterladt virksomheder og husejere i usikkerhed – og befolkningen splittet.

“Hver gang vi ønsker at sætte i sprint – for vi har ikke ret meget tid – bliver vi holdt tilbage,” siger hun.

Også Philipp Schröder, der er medlem af CDU, ser også store vanskeligheder i det nuværende system. 

Bæredygtig

Tysk energikomet i hård kritik af Danmark: Kvæler et solboom

Han mener, at stærke aktører i energisystemet forsøger at bevare en centraliseret model, hvor der fortsat bygges store anlæg og store elnet.

“Den centralistiske lobbygruppe siger: Lad os ikke have noget decentralt ude hos forbrugerne. Lad os bare fortsætte med at bygge store anlæg og endnu større elnet og lægge det på tarifferne,” siger Schröder, stifter af 1Komma5.

Næste ultraboom

Hvis solcellerne var den første bølge i den tyske udbygning, er den næste ifølge Jan Rispens allerede godt i gang med at skylle ind over EU’s mest folkerige land: landvind.

Siden 2022 er der givet et rekordhøjt antal tilladelser til landvind, og ifølge Rispens ligger der nu en enorm færdiggodkendt pipeline klar.

“Sidste år havde vi det højeste antal nye vindinstallationer i Tyskland i mange år, og i år ser det endnu bedre ud. Der er mange områder, som allerede har fået tilladelse af de lokale myndigheder, men hvor parkerne endnu ikke er bygget.” 

“Så vi står over for et enormt landvindboom de næste to-tre år,” siger Jan Rispens.

Han forklarer tempoet med, at det efter energikrisen i 2022 er gjort fordelagtigt at opstille landvind.

Blandt andet har vind- og solcelleparker fået såkaldt privilegeret status, hvilket gør det sværere for lokale myndigheder og naboer at blokere projekter.

Hos den danske vindgigant Vestas kan udviklingen også aflæses i regnskabet: Tyskland er i dag selskabets største og hurtigst voksende marked målt op ordreindgang.

“Det kunne sågar blive et ultra landvind-boom,” siger Jan Rispens.

Tilbage i Danmark venter nabo Claus stadig på de sidste godkendelser, før han kan etablere sin egen lille jernmark.