Der er blevet en anelse trængt i bryggerset i parcelhuset i Ølstykke.
Side om side står to store, grå batterier fra den kinesiske producent BYD. En udbyder, husejeren Flemming Silius Nielsen ikke er synderlig begejstret for. Men som han selv understreger, er det ikke nemt at skaffe batterier produceret i hverken Danmark eller Europa.
Varmepumpen i hjørnet bag døren ved siden af batterierne er til gengæld fremstillet i Europa. Det samme gælder for den hvide kasse på væggen, en såkaldt solcelleinverter, der samler strømmen fra solcellerne på taget og sender den videre til husbatterierne.
Elregningen er skåret til
Og selvom hverken solceller, batterier eller varmepumper er nye teknologier, kan huset alligevel føles som et kig ind i fremtiden.
For en ny teknologi, en såkaldt “homegrid”, er en væsentlig årsag til, at Flemming Silius Nielsen det seneste år har sparet omkring 12.300 kr. på elregningen.
Elektrificering er kommet for at blive, så det er afgørende, at der skabes løsninger, hvor husstande kan bidrage, og så tjener de samtidig penge på det
Charlotte Boline Jepsen, ledende partner, CIP Foundation
Homegridden er en minicomputer, som beregner, hvor meget strøm solcellerne producerer, og hvordan elpriserne udvikler sig de næste 42 timer. Dermed kan den styre og optimere hjemmets strømforbrug.
“Den kender til min prisaftale og sørger selv for, at strømforbruget bliver så billigt og effektivt som muligt, og at jeg for eksempel ikke tapper strøm fra batterierne på en uhensigtsmæssig måde,” siger Flemming Silius Nielsen.
Og helt ny på området er den nu pensionerede Flemming Silius Nielsen bestemt ikke, der siden 2013 har siddet som development manager i Andel Energi. Før det var han ansat hos Ørsted, der dengang hed Dong Energy.
Ifølge ham har den nye teknologi optimeret udnyttelsen af den strøm, han producerer fra solcellerne på taget, fra 35 pct. til i dag omkring 90 pct.
Den lille computer sørger i vintermånederne for, at batterierne bliver ladt op, når prisen er på sit laveste niveau, og trækker strøm fra batterierne, når elprisen er høj. Om sommeren, og når solen skinner, sørger den for at lade batterierne op med egenproduceret strøm.
Elnettet står over for en række udfordringer de kommende år. I dag er der kort fortalt “ikke plads” til al den strøm, vi skal bruge i fremtiden.
Dieselbiler er i stor grad blevet udskiftet med elbiler, mens olie- og naturgasfyr er erstattet af varmepumper. Begge skal bruge strøm fra elnettet.
Problemet med den stigende elektrificering er, at elnettet endnu ikke er gearet til udviklingen, så der er behov for alternative løsninger, understreger Charlotte Boline Jepsen, ledende partner i CIP Foundation.
Når forbrugerne flytter forbruget til de billige timer, kan vi på årsbasis spare omkring 1,4 mia. kr.
Charlotte Boline Jepsen, ledende partner, CIP Foundation
Ifølge en ny analyse fra CIP Foundation får husstande fremover en central rolle i at sikre større fleksibilitet i elmarkedet ved netop at flytte forbruget af el til tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Det kan for eksempel være at lade elbilen om natten eller udskyde varmepumpens drift nogle timer. For husstande med solceller og batterier handler det om at bruge egenproduceret og lagret strøm, når elprisen er højest.
“Elektrificering er kommet for at blive, så det er afgørende, at der skabes løsninger, hvor husstande kan bidrage til at aflaste elnettet. At de så samtidig kan tjene penge på det, er kun med til at styrke løsningerne,” siger Charlotte Boline Jepsen.
Derfor skal husstande som Flemming Silius Nielsen, der i perioder har overskud af strøm, i højere grad hjælpe med at gøre elnettet mere fleksibelt og forsyne sig med egen strøm i de tidspunkter af døgnet, hvor elnettet er under stort pres, understreger Charlotte Boline Jepsen.
“Det gælder især mellem kl. 17 og 21, hvor der laves mad og vaskes tøj. Her kan husstandene, der har mulighed for at være fleksible med deres strømforbrug, hjælpe med at balancere elnettet. Og så sparer de samtidig penge,” siger Charlotte Boline Jepsen.
1,4 mia. kr. på årlig basis
Charlotte Boline Jepsen peger på, at der er store økonomiske gevinster ved at flytte elforbruget til de billigste og grønneste timer, bl.a. de tidspunkter, hvor strømmen primært kommer fra vind og sol. For en almindelig familie kan det give en besparelse på 11.000 til 12.000 kr., lyder det.
Samlet set kan forbrugerne spare 1,4 mia. kr. årligt, påpeger Charlotte Boline Jepsen, som fremhæver det som en af de store samfundsøkonomiske gevinster ved fleksibilitet.
På sigt kan husstande, der selv producerer strøm – for eksempel via solceller – bidrage direkte til elnettet ved at levere overskudsstrøm, når produktionen overstiger forbruget, siger Charlotte Boline Jepsen, som uddyber, at øget fleksibilitet ikke alene vil give husstandene en ekstra indtægt, det er også en forudsætning for at frigive kapacitet i elnettet og derved understøtte den fortsatte elektrificering.
Det er en løsning, som Flemming Silius Nielsen håber at kunne bidrage til i den nærmeste fremtid.
“Det vil være smart, at vi kan hjælpe med strøm på de tidspunkter, elnettet har brug for det, samtidig med at vi bliver honoreret i forhold til den værdi, vi bidrager med.”
På sigt skal Flemming Silius Nielsen have den lille computer, Homegridden, koblet til både hybridbilens ladestander og varmepumpe, så det hele kan spille sammen “i en stor symfoni”.
Det vil give en endnu større besparelse i fremtiden, påpeger han. Derudover skal solcellerne fra 2012 på taget skiftes ud med en nyere model med større effektivitet.
“Det koster selvfølgelig mange penge at få elinstallationerne integreret i hjemmet, men det er en langsigtet investering, som skal give gode besparelser i fremtiden,” siger han.
