Bæredygtighed har været et selvstændigt strategiområde i Stryhns i fire år. En ekspert er blevet ansat på fuldtid, der er sat klimamål for koncernen, og produktudviklingen er rettet mod flere planter, mindre kød og mindre plastik.
Men Stryhns er stadig et selskab, hvor en stor del af omsætningen kommer fra kød og animalske produkter. Det stiller krav til arbejdet med at fortælle om de grønne tiltag, og området er notorisk svært, når det drejer sig om fødevarer. Store selskaber som Arla og Danish Crown har f.eks. de seneste år ændret deres kommunikation grundet klager fra forbrugere og interesseorganisationer – sidstnævnte skal senere på året i landsretten for at forsvare sin klimakommunikation.
Hos Stryhns og selskabets adm. direktør Kristian Kornerup er det også en konstant opgave at vurdere, hvordan og hvor meget selskabet skal fortælle, lyder det.
“Man skal ikke love for meget eller i egen begejstring få slået brødet for stort op, selvom man er stolt af sit arbejde. Det er nok den tilgang, vi forsøger at følge,” siger han og holder en kort talepause.
“Hammeren slår jo hårdt, hvis man så kommunikerer forkert. Det er blevet meget nemt at få en debat i gang i medierne, og det er meget kompliceret territorium,” fortsætter direktøren.
For Stryhns handler det derfor om at kommunikere så konkret om sine tiltag som muligt, frem for at fremstille selve selskabet som bæredygtigt, fortæller direktøren. Han trækker et emballageeksempel frem.
Virksomheden har det seneste år fjernet fire små plastikstykker fra hjørnet af indpakningen på sine måltidssalater. Plastbesparelsen pr. pakke er ikke stor nok til, at det giver mening at skrive på selve salatbægeret, men på årsbasis har Stryhns sparet 16 ton plastik.
“Vores emballage er allerede i dag i vid udstrækning genanvendt og kan genanvendes, og vi arbejder videre på at sikre, at vi træffer bæredygtige valg.”
