BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Grønt skattevindue kan bruges på sort industri
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Investeringsvinduet i den grønne skattereform kan ende med at blive en håndsrækning til alle virksomheders nyanskaffelser, uanset om de sætter penge i solceller eller benzindrevne varevogne.

Det er frygten hos flere organisationer, der kritiserer udformningen af vinduet, som blev vedtaget mandag.

Til at finansiere investeringsvinduet bliver der sat 3,3 mia. kr. til side til frem mod 2025.

Beløbet går til, at danske virksomheder kan afskrive yderligere 16 pct. af omkostningerne, når de investerer i driftsmidler fra nu og til udgangen af 2022.

Det gælder alt fra kontorstole og computere til lastbiler, bekræfter Skatteministeriet over for Børsen.

Hos transportvirksomheden SCT Transport fortæller adm. direktør Hanne Bødker-Petersen, at virksomheden årligt skifter ud i 30-50 køretøjer, og her vil virksomheden naturligt gøre brug af det forhøjede investeringsfradrag. 3,3 mia. kr. bliver der afsat til investeringsvinduet frem mod 2025

Hun mener dog, at det forhøjede fradrag er en ringe trøst i forhold til de investeringer, virksomheden skal lave for at måtte køre i miljøzonerne i f.eks. Storkøbenhavn.

Kritik af krav

“Kravene til miljøzoner i København gør, at vi må rykke nogle investeringer i nye biler et til to år frem, i forhold til hvad der ville være naturligt,” siger hun med henvisning til, at lastbiler, der kører i hovedstaden, skal overholde krav til mængden af sundhedsskadelige partikler, der bliver udledt ved kørsel.

Hos Rådet for Grøn Omstilling (RGO) kalder direktør Claus Ekman det dybt problematisk, at kravene til investeringsvinduet ikke er strengere.

“Det er ikke hensigtsmæssigt at hælde en masse penge i de sektorer, hvor vi bokser med at få grøn omstilling til at slå igennem og så endda belønne investeringer, der ikke behøver at have noget med grøn omstilling at gøre,” siger han.

FSR, danske revisorer, bekræfter ud fra de tilgængelige oplysninger i skattereformen, at de eneste typer driftsmidler, der ikke er berettigede til den højere afskrivningsprocent i den nye aftale, er maskiner, som kører på fossile brændstoffer. F.eks. benzin, diesel eller kul.

Det gælder dog ikke køretøjer med undtagelse af personbiler.

“Som det ser ud nu, er det alle andre driftsmidler end en enkelt undtagelse på maskiner, man kan afskrive de ekstra 16 pct. på. Det gælder for alle virksomheder store som små frem til slutningen af 2022,” fortæller formand for skatteudvalget i FSR, danske revisorer, Klaus Okholm.

Og ifølge RGO er det et fejltrin, at investeringer belønnes frem for f.eks. CO2-besparelser.

“Trængte virksomheder går jo ikke bare ud og investerer i nye grønne tiltag, fordi der er forhøjet afskrivningsmulighed,” er holdningen hos Claus Ekman.

Jens Andersen, der er adm. direktør i det Kolding-baserede transportfirma Kaj Madsen, fortæller, at virksomheden har en årlig investeringsramme på et større tocifret millionbeløb, og at investeringsvinduet ikke får nogen effekt på planerne hos vognmanden.

Ændrer ikke adfærd

“Umiddelbart vil vi ikke ændre vores adfærd i forhold til investeringer grundet det større fradrag. Vi vil naturligvis gøre brug af det, når muligheden opstår,” fortæller han.

Hos Klimarådet tilslutter formand Peter Møllgaard sig skepsissen fra RGO.

“Vi har ikke endnu kigget specifikt på støttebetingelserne i aftalen, men hvis målet er grøn omstilling, bør lempelser og tilskud til erhvervet selvfølgelig målrettes specifikt klimavenlige investeringer,” skriver han til Børsen.

Skatteminister Morten Bødskov(S) har ikke svaret på Børsens henvendelse om at kommentere kritikken fra klimaorganisationerne.

Forsiden af Børsen Bæredygtig