Grønne startups buldrer frem – men mangler risikovillig kapital

Interessen for at etablere startups med en grøn profil vokser frem. 

Det viser tal fra Innovationsfonden. Ifølge en gennemgang foretaget af Børsen er knap 4 ud af 10 af fondens bevillinger under inkubatorforløbet Innofounder gået til grønne startups de seneste fem år.

Mens det i 2020 var mindre end en tredjedel af bevillingerne, der gik til grønne startups, udgør de i dag halvdelen med 48 pct.

Hvad angår overlevelsesraten for de grønne vækstvirksomheder viser Børsens gennemgang, at 196 af de 215 virksomheder fortsat har et aktivt cvr-nummer. Altså mere end 90 pct.

Ifølge Lars Zederkof, chef for startup og smv hos Innovationsfonden er den største årsag til de gode overlevelsesrater, at Innofounder-forløbet giver fokuseret arbejdsro til at arbejde med alle dimensioner af virksomheden.

“Vi er tålmodige penge i den fase, hvor de slet ingen omsætning har,” siger han.

Med Innofounder-forløbet følger et 12-måneders inkubationsforløb. Det indebærer en månedsløn på 27.500 kr. pr. stifter for op til tre stiftere samt 100.000 kr. til prototypeudvikling. Virksomheden følges desuden af en erfaren mentor og får ekstern rådgivning tilpasset til typen af virksomhed. 

Lars Zederkof fremhæver også typen af kapital – en bevilling frem for et lån eller investering – som afgørende for, at de grønne startups får det bedste afsæt.

“Stifterne skal ikke afgive ejerandele til os. Ideen er, at de kan gå fra ingen eller meget beskeden omsætning hen til et sted, hvor de kan få en privat investering, der giver mening.”

Pres på grønne investeringer

På trods af den stigende interesse for at etablere sig som grøn vækstvirksomhed kan det være sværere at få investorer med ombord senere på rejsen.

Det mener Rune Theill, adm. direktør i venturefonden Rockstart, der investerer i dokumenterbart bæredygtige startups inden for fødevarer, energi og disruptive teknologier. Det vil sige startups, der afrapporterer på klimamål, allerede fra de ser dagens lys. Han oplever, at flere investorer i de seneste år har været tilbageholdende.

“Når konjunkturerne går nedad, så rykker vi væk fra det tidligere segment med stor risiko. Det gælder både pensionskasser og familiekontorer med de store pengekasser,” siger han.

Ifølge Rune Theill kæmper han mod et narrativ om, at det ikke er lige så profitabelt at være impact-investor. Det vil sige en investor med dobbelt formål, både økonomisk afkast og en målbar, positiv samfundsmæssig eller miljømæssig effekt for øje.

“Det er bundet meget sammen med historien om cleantech, hvor mange investerede ind i det segment, men hvor det var for umodent,” siger han.

Finans

Statens superfond sætter bremse på grønne investeringer

Sara Sande, partner og chef for grønne investeringer hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo), genkender billedet med mindre risikovillighed i år.

“Der er forventeligt en mere forsigtig og selektiv tilgang til at investere i grønne investeringer,” siger hun. 

Ifølge investeringschefen hænger det sammen med renteniveauet, den usikre geopolitiske situation og projekter som Northvolt, Better Energy og Green Hydrogen Systems, der har skabt en forsigtighed blandt investorerne.

Eifo er ellers kendt for at have investeret massivt i grønne vækstvirksomheder. Men i februar i år meldte investeringsdirektør, Erik Balck Sørensen, ud, at fonden måtte være mere forsigtig med at investere i den grønne omstilling, lød det.

Sidste år afsatte Eifo 250 mio. kr. til grønne investeringer, men brugte kun 150 mio. kr. Sara Sande anerkender, at Eifo har en vigtig rolle som statens investeringsfond i forhold til at bevare det lange blik på de grønne investeringer, og i princippet har Eifo den samme appetit på at investere grønt.

“Men vi er afhængige af, at andre også sætter sig om bordet,” understreger hun.

I Eifos analyse af det samlede danske venturekapitalmarked for 2024 steg andelen af investeringer i grønne startups med 40 pct. sammenlignet med 2023, mens det totale venturekapitalmarked faldt med 5 pct. sammenlignet med sidste år. 

Samme tendens gjaldt dog ikke fondens egne investeringer. Fra 2023 til 2024 faldt fondens investeringer i grønne teknologier fra 385 mio. kr. til 166 mio. kr – altså mere end en halvering. 

Ny agenda

Sara Sande mener, at dagsordenen for mange investeringer er ved at ændre sig. 

“Vi kan spørge os selv, om esg i virkeligheden er blevet til energi, sikkerhed og geopolitik,” siger hun og peger på, at løsninger, der sikrer fødevaresikkerhed, energisikkerhed og kontrol af forsyningskæden, vil tiltrække stor interesse i 2025. 

Ifølge investeringschefen prioriterer investorerne nu såkaldte dual-use teknologier, der både kan anvendes til civile og militære formål, samt løsninger, der styrker forsyningskæden af kritiske ressourcer.

Sara Sande forventer, at der fortsat vil være en stor interesse for investeringer i startups med et grønt fokus, men præmissen for at investere har ændret sig.

Frem for alt understreger hun, at løsningerne skal være konkurrencedygtige på pris, da interessen for at betale ekstra for bæredygtighed er aftagende. Det skifte skal iværksætterne ifølge Sara Sande have for øje.

Mindre bøvl og mere kapital

Hvad angår udsigterne for at vækste som grøn startup, er det ikke kun tøvende investorer og en ny agenda, der spænder ben. 

Dansk Erhvervs iværksætterundersøgelse fra januar 2025 viser, at administration og besværlig lovgivning samt adgang til kapital er blandt de største vækstbarrierer for grønne iværksættere.

I juni sidste år indgik et bredt folketing en ny aftale, der skal gøre op med nogle af de problemer. Den skal blandt andet gøre det lettere at tiltrække kapital, sænke skatten og skabe færre byrder og mindre bøvl, lyder det bl.a. i aftaleteksten.

Aftalen er et godt skridt på vejen, men der skal mere til, siger Freja Brandhøj, chef for iværksætterpolitik hos Dansk Erhverv. Frem for alt fremhæver hun dansk skat som en hæmsko.

“Noget af det, der stiller Danmark allerdårligst i den internationale konkurrence, er vores aktieavanceskat. Det gør det mindre attraktivt at investere i danske virksomheder. Både for danske, men også udenlandske investorer.”