En ny fordeling af midler til CO2-fangst skal få flere virksomheder til at interessere sig for at opsamle CO2 fra industriens skorstene. Producenter af grønne brændstoffer føler sig forbigået

Flere virksomheder skal de kommende år byde ind på at løfte en afgørende opgave i den grønne omstilling, nemlig at opsamle CO2 fra skorstene og lagre det i undergrunden.

Det vil regeringen sikre med en ny tidsplan og færre, men større puljer til CO2-fangst. Udspillet fokuserer på at opsamle og lagre CO2 frem for at udnytte drivhusgassen i eksempelvis produktionen af grønne brændstoffer.

Selv hvis vi ikke kommer til at bruge et gram af det CO2, vi fanger her, så er det stadig en god idé Mads Nipper, adm. direktør, Ørsted

Den tilgang møder kritik fra industrien, men ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) mindsker det risikoen i projekterne. Samtidig er det væsentligt, at CO2-reduktioner fra puljerne kan nå at tælle med, når det danske 2030-mål om at reducere udledningen med 70 pct. skal opfyldes, påpeger han.

“Det er rigtigt, at alle pengene skal bruges på lagring nu, men det betyder ikke, at tanken om, at CO2 på sigt skal skabe nye typer brændsler, er forladt,” siger han og henviser til, at dialogen med branchen bekræfter ham i denne tilgang.

“Udnyttelse af CO2 kræver fangst og transport. Derfor er der en synergi i de investeringer, der skal køre nu. Jeg ser det ikke som et enten-eller eller det ene i stedet for det andet på den længere bane, men det er et udtryk for, at lagring er det, vi anser som afgørende for 2030-målet. Men det er også der, hvor markedet er mest villigt til at investere frem til 2030,” siger han og fortsætter:

“Efter 2030 vil det være min klare forventning, at brint kommer ned i pris, og at klimaregulering gør, at der kommer efterspørgsel efter produkterne,” siger han med henvisning til grønne brændsler fra power-to-x-processer.

Faktaboks Puljer lægges sammen To store udbud af CO2-opsamling og -lagring skal ifølge regeringens forslag levere hhv. 0,9 mio. og 1,4 mio. ton CO2-reduktioner. Det er 100.000 ton mindre end hidtil planlagt inden 2030. Budgettet for de to puljer lyder på i alt 26,8 milliarder kr. Projekterne skal levere CO2-reduktioner i 2028 og være fuldt funktionsdygtige i 2029.

Udspillet skuffer hos Triangle Energy Alliance, som er et energipartnerskab i Trekantområdet med fokus på produktion af grøn og bæredygtig energi – herunder brændstoffer. Direktør Søren Schmidt Thomsen kritiserer regeringens fokus på CO2-lagring og efterlyser bedre balance i støtten.

“Det er et udspil, som risikerer at skabe endnu flere flaskehalse på et tidspunkt, hvor vi har behov for massive rygstød mod udviklingen af grønne brændstoffer,” mener han.

På Ørsteds kraftværk Avedøreværket har virksomheden en ambition om at gøre den halmfyrede enhed til leverandør til ptx-projektet Green Fuels For Denmark, der samlet set skal levere op mod 1,3 GW grønne brændstoffer. Alligevel er adm. direktør Mads Nipper positiv over for regeringens udspil, som blev præsenteret samme sted.

“Selv hvis vi ikke kommer til at bruge et gram af det CO2, vi fanger her, så er det stadig en god idé,” mener han.

“Vi skal nok komme i gang med udnyttelse af CO2 i Danmark. Vi ser jo allerede de første spæde spadestik til det herhenne,” siger han med henvisning til tanke og rør, der er opstillet på området omkring Avedøreværket.

I stedet bakker han op om regeringens plan om at tage hul på udnyttelsen af CO2 længere ude i fremtiden.

“Vi bakker helt op om, at vi bygger de kompetencer, der skal til, og får erfaring med at fange, transportere og lagre. Det er meget nemmere efterfølgende bruge noget af den CO2 efter at have opbygget kompetencen. Vi øger skalerbarheden af power-to-x på længere sigt,” siger han.

Tilbage hos Triangle Energy Alliance medgiver Søren Schmidt Thomsen, at en del af puljen naturligt vil gå til CO2-infrastruktur, som også kommer CCU til gode, men han savner direkte støtte til produktionen og “den svære del af den grønne omstilling”, som ikke kan elektrificeres.

27 mia. kr. skal fordeles til CO2-fangst fra statslige puljer frem mod 2030

“Vi spejder efter støttemidler, der kan tage toppen af risikoen for anlæg, der kan producere grønne brændstoffer i stor skala. Medmindre man fra statens side finder på en anden finansiering, ender vi med at efterlade tung vej-, fly- og skibstrafik tilbage på perronen,” siger han.

Regeringens udspil skal nu forhandles med folketingets partier. Det skyldes blandt andet, at forslaget lægger flere puljer sammen, der er blevet til med støtte fra tre forskellige forligskredse af partier.