Erhvervsorganisationerne Green Power Denmark og Dansk Skovforening stempler nu ind i debatten om den omdiskuterede energikilde biomasse.
Energikilden har i flere år været omdrejningspunkt for en heftig debat, der har skabt kløft mellem to lejre.
Dem, der kalder kilden for afgørende i Danmarks grønne omstilling – og dem, der ser afbrænding af træflis som en “skamplet” på den danske klimapolitik, fordi den udleder store mængder CO2, skader biodiversiteten og står i vejen for elektrificeringen af vores samfund.
Et notat fra Rådet for Grøn Omstilling har tidligere anslået, at markedet for nye solceller og vindmøller vil vokse med 3 mia. kr. om året, hvis staten forbyder de grønne certifikater fra biomassestrøm, som virksomheder i dag har mulighed for at købe.
Men den udlægning er Martin Dam Wied, der er afdelingschef for marked, varme og intelligent energi i Green Power Denmark, ikke enig i. Samfundet skal elektrificeres, og energisystemet skal udbygges med sol og vind, men det står biomasse ikke i vejen for, lyder det.
“Der er en masse andre forhold, der spænder ben for bl.a. sol- og vindenergi lige nu, og de nuancer mangler i debatten,” siger han til Børsen.
Det drejer sig om et generelt udfordret marked for sol og vind, negative priser og ikke mindst de massive problemer med udbygningen af elnettet. Alt sammen forhold, der har sænket farten på elektrificeringen af samfundet. Men biomasse er ikke synderen, påpeger han.
Ordene falder i kølvandet på seks forslag, som bl.a. energiselskabet Ewii sammen med Rådet for Grøn Omstilling og andre aktører præsenterede i sidste uge, og som ifølge dem kan sikre en udfasning af biomasse fra det danske energisystem.
CO2-argument unuanceret
Et af de helt store problemer ved at afbrænde træ er det store CO2-aftryk, påpeger kritikerne. Og den klimabelastning bliver i dag ikke talt med i det danske klimaregnskab. Her opgøres den som CO2-neutral.
Men tilgangen flugter fuldt ud med linjer lagt i FN-regi, understreger Martin Dam Wied. Udledningerne tæller med hos det land, hvor træflisen, som ender i Danmark, bliver produceret.
“Det er ligesom med kondisko, telefoner og alt muligt andet, der bliver produceret i udlandet – den CO2, der udledes fra produktionen, tæller kun i det pågældende lands regnskab. Det er sådan, FN-systemet er bygget op, og det er den metode, vi følger herhjemme og i EU. Vi kan have en debat om, hvorvidt metoden skal laves om, men det er en kritik, der rammer bredere end kun for biomasse,” siger han.
Vi ser gerne, at vi reducerer vores afhængighed af biomasse, men det skal gøres klogt, og vi skal have forsyningssikkerheden for øje
Martin Wied Dam, afdelingschef for marked, varme og intelligent energi, Green Power Denmark
Derudover erstatter biomasse fossile kilder som gas og kul, og dén positive klimaeffekt skal også tælles med i regnestykket, mener han. I 2024 udgjorde biomasse ifølge Danmarks Statistik 24,5 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Til sammenligning kom 11,4 pct. fra vindkraft.
“Træbaseret biomasse blev i første omgang indført for at udfase brugen af kul i vores energisystem, og det har været med til at kunne udfase det både hurtigt og omkostningseffektivt,” siger Martin Wied Dam.
Det er Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening, enig i. Foreningen repræsenterer nogle af de virksomheder, der tjener penge på at sælge træflis til afbrænding.
“Der er ingen, der bestrider, at biomasse udleder CO2 ved afbrænding. Men det er biogent kulstof, som er en fornybar ressourcer. Når det produceres bæredygtigt af resttræ, så er der mindst en tilsvarende tilvækst i skoven,” siger han og uddyber, at man ved at kombinere afbrænding af biomasse med CO2-fangst kan opnå negative udledninger på klimakontoen.
Også fra Klima-, Energi- og Forsyningsminsteriet lyder lignende toner. I et skriftligt svar til Børsen oplyser ministeriet, at biomasse er underlagt "skærpede bæredygtighedskrav" og historisk set har været årsag til, at vi har kunne fortrænge kul i den danske elproduktion.
"Et forhastet stop for brug af biomasse kan potentielt gå ud over elforsyningssikkerheden og potentielt øge varmepriserne," skriver ministeriet i sit svar.
Ifølge ministeriet er det danske forbrug af biomasse allerede på vej ned. Man forventer, at forbruget vil falde til omkring det halve fra 2025 til 2035, mens energiforbruget af træpiller, der primært importeres, skønnes at falde med 64 pct. i samme periode.
Biomasse fylder også i fremtiden
Spørger man Anders Frandsen, kommer fremtidens energimiks til at bestå af flere forskellige energikilder – og her bør biomasse ifølge ha, også have en plads i systemet. Det har spillet en central rolle i den grønne omstilling af Danmark og kommer ifølge direktøren også til at gøre det fremadrettet.
“Og i særdeleshed hvis man skal nå målet om en reduktion på 110 pct. i 2050. Her bliver afbrænding af biomasse kombineret med CO2-fangst helt centralt,” siger Anders Frandsen.
Og selvom der fremadrettet vil blive sat strøm til endnu flere dele af samfundet, vil der være behov for at sikre forsyningen, når solen ikke skinner, eller vinden holder pause, påpeger Martin Wied Dam fra Greenpower Denmark.
“Vi ser gerne, at vi reducerer vores afhængighed af biomasse, men det skal gøres klogt, og vi skal have forsyningssikkerheden for øje. Vi kan ikke bare lukke og slukke for de værker, vi har i dag, og rive tæppet væk under energisystemet,” siger han.
Har givet mere skov
En anden essentiel kritik af energikilden handler om tab af biodiversitet og et minus på klimakontoen, når man fælder træer og brænder træflis af på kraftvarmeværkerne.
Men biomassen i det danske energisystem er ifølge Anders Frandsen hos Dansk Skovforening produceret på en ansvarlig måde, så ny skov plantes, når eksisterende fældes.
Et argument lyder, at de nye træer, man planter, først optager lignende mængder CO2 langt ude i fremtiden, og at man derfor ikke opnår den positive klimaeffekt her og nu – hvad tænker du om det?
“Hvis man kigger på nettooptaget af CO2 i de danske skove, så er det voksende. Det er også vigtigt at huske, at der her er tale om rester fra træer, som under alle omstændigheder skulle fældes og bruges til tømmer,” siger Anders Frandsen.
“Det kommer desværre ikke ud af skoven i lige planker. Det skal skæres til. Og det er resterne herfra, der bliver brugt til biomasse. Hvis man ikke solgte det videre til afbrænding, ville det blot ligge til ingen nytte i skoven eller på savværkerne.”
