Fredet skov gør indtog i klimaregnskabet og i børnemenuen

Når danske virksomheder skal kompensere for det CO2, de har udledt, sker det ofte ved at investere i skov verden over. Men projekterne er ofte usikre og møder kritik. Blandt andet er det svært at sikre, at skoven bliver stående, og at man investerer i en skov, der ikke havde stået der under alle omstændigheder.

De problemer forsøger organisationen Growing Trees Network at løse, blandt andet ved at lade virksomheder investere i dansk skov, der bliver fredet og dermed lovmæssigt er sikret mod fældning. Det bliver både brugt i klimaregnskaber og som en tilføjelse til virksomheders produkter.

Det sidste gælder blandt andet hos Sunset Boulevard, hvor selskabet investerer i træer frem for at bruge penge på at putte legetøj som en gave ved børnemenuerne.

“For os startede det med et ønske om at forbruge mindre i dag, end vi gjorde i går. I den kontekst vurderede vi, at legetøjet var en unødvendighed, som hverken børn eller forældre havde nogen særlig glæde af. Vi kan godt lide at lave konkrete tiltag, som er nemme at kommunikere, og som gør en positiv forskel her og nu,” siger adm. direktør for Sunset Boulevard, Jens Broch.

Ifølge virksomheden drejer det sig om 400.000 stykker legetøj årligt, der i stedet er blevet til 100.000 træer. Og det er ikke kun hos Sunset Boulevard, at træer er blevet en eftertragtet klimaindsats.

“Det udvikler sig enormt hurtigt nu. Der er sat turbo på, og mange virksomheder laver planer for skovrejsning lige nu. Da vi begyndte, brugte vi to-tre år på bare den mængde træer, som Sunset Boulevard alene planter på et år i dag,” siger Lars Heiselberg Vang Jensen, direktør i Growing Trees Network.

“Den bæredygtighedsplanlægning, der sker ude i direktionerne i dag, er ved at nå os. Mange virksomheder vil have reduktioner frem mod 2050 og er ved at være klar til at plante de træer nu,” fortsætter han.

Tilbage hos Sunset Boulevard er det imidlertid ikke et CO2-regnskab, der har drevet indsatsen, for sådan et laver virksomheden ikke endnu. Når det kommer, forventer Jens Broch dog også, at træerne kan spille en rolle i det.

“Træplantning er et af mange initiativer hos os, der handler om at bruge mindre. Det er et åbenlyst skridt i den rigtige retning for os, uanset hvad,” konstaterer han.

Restaurantens træplantningsprojekter er i stedet fokuseret på at ske på offentligt tilgængelige områder, gerne i nærheden af restauranten, så initiativet er konkret og relevant for gæsterne.

Den store efterspørgsel har fået Growing Trees Network til at udvide træplantning fra offentlige til private arealer. Her bliver private lodsejere betalt for at udlægge et areal til skov og at sikre skovens overlevelse.

“Lodsejerne deltager ofte af kærlighed til naturen. På denne måde kan de gøre landbrugsjord til skov,” siger han og peger på, at det typisk er husmandssteder, der kan bevare hektarstøtten til jorden, når skoven er med til at beskytte vandmiljø og drikkevandsressourcer.

Det sker, ved at ejeren søger om, at skoven bliver pålagt fredskovspligt. Dermed skal den bevares, selv af fremtidige ejere. Selv om udenlandske skovprojekter har mødt kritik for ikke at sikre skovens levetid, føler Lars Heiselberg Vang Jensen sig dermed tryg ved at have skove stående på private lodsejeres jord.

“Jeg sov rigtig godt om natten, da vi kun plantede skove på statslige og kommunale jorde, men med fredskov på private jorde kan vi sikre, at der skal ligge skov i området til evig tid. De må ikke fjernes af en ny ejer. Eneste undtagelse er, hvis jorden bliver eksproprieret, og selv da skal skoven genplantes et andet sted,” siger han.