Franskmand har gjort danske skove til et investeringsobjekt

Vi befinder os på Orø. En lille ø i i nærheden af Holbæk i Nordvestsjælland, hvor vi omgivet af gule rapsmarker, græssende alpakaer og et indhegnet krat samler os om en stor, flad pløjemark. 

Knap 20 mennesker er mødt op. 

En er nabo. En anden er med, fordi han synes, det virker spændende. Der er også nogle skovspecialister, en håndfuld aktionærer og folk fra virksomheden Ecotree. 

Heriblandt franskmanden Thomas Norman Canguilhem. Han er direktør og en af idemændene bag Ecotree, som har gjort skovplantning til en investeringsmulighed for både private og virksomheder.

Undertiden er projektet vokset til en investorkreds på mere end 86.000 enkeltpersoner samt 2000 virksomheder og siden grundlæggelsen i 2016 til 1500 hektar skov rundtom i Europa.

Størstedelen befinder sig i Frankrig, men også britiske, tyske og i alt fire danske skove på tilsammen 50 hektar er at finde på Ecotrees hylder, hvoraf “Magrete-skoven” på Orø er nyeste skud på stammen.

Den laves i samarbejde med skovkonsulentvirksomheden Skovdyrkerne og spreder sig over ti hektar.

Sidste år blev der plantet træer på de første 4,6 hektar, og nu skal de resterende træer i jorden, hvorfor Ecotree har inviteret til plantedag.

Der er afsat 2,5 en time. Små stiklinger, der stikker op i den ene side af marken, afslører dog, at der er blevet tyvstartet lidt.

I en strygende bevægelse bevæger Thomas Norman Canguilhem sig forbi de små planter, klapper hænderne sammen og giver tegn til, at vi nu kan rette vores opmærksomhed omkring ham. 

“Så, lad os så småt komme i gang,” siger han og byder kort velkommen til Ecotrees nyeste skov i porteføljen. 

 Ordet gives videre til de to skovfogeder Kim Have og Tanja Jakobsen fra Skovdyrkerne, der stiller sig ud på den flade pløjemark. 

 Forsigtig følger forsamlingen trop, samler sig i en rundkreds, mens de begynder at forklare om projektet.

“Jamen det starter jo sådan set med, at vi tager herud og får pløjet jorden, så den bliver klar til at så i,” siger Kim Have og peger ned på jorden foran ham.

Indrømmet.

Som den ser ud lige nu, er det svært at forestille sig, at den på sigt kan kaste penge af sig til flere hundrede investorer.

Udover et par træstiklinger, som i den ene halvdel af grunden kigger op, vil en passende beskrivelse til det, knap 20 mand står og betragter være: fladt, brunt og en anelse tørt.

Pant-inspiration 

Ecotree blev i 2016 stiftet af fire franskmænd, men faktisk er ideen bag inspireret af det danske pantsystem, fortæller Thomas Norman Canguilhem. 

“I Frankrig er det omkring 50 pct. af alle dåser og flasker, der kommer retur, men i Danmark er det over 90 pct. For os var det et tydeligt bevis på, at selv et meget lille finansielt incitament kan få folk til at agere mere bæredygtigt,” siger han. 

Åbenbaringen førte til, at de fire stiftere gav sig til at undersøge, hvordan man ved at kombinere skovrejsning med finansielle belønninger kunne gøre noget ved manglen på natur – og sådan blev Ecotree født. 

Konkret går forretningsmodellen ud på, at man som investor kan købe et træ for 134 kr. af Ecotree, der til gengæld sørger for at plante det.

Afkastet på investeringen kommer, når træet engang bliver fældet om 20, 30, 50 år. I snit vokser en investering med 2 pct. om året, vurderer selskabet. 

Beregningen af afkastpotentialet tager afsæt i, at træerne også vokser omkring 2 pct. hvert år. 

I værdistigningen er der ikke taget højde for inflation. Ifølge en rapport Ecotree, bestilt af den franske økonomiprofessor Édouard Challe, fremgår det dog, at skovaktiver er delvist inflationssikret. 

Derfor kan man heller ikke betegne Ecotree som en finansiel virksomhed, mener Thomas Norman Canguilhem. Ikke desto mindre er selskabet reguleret af det franske finanstilsyn. 

“Vores investorer har ikke nødvendigvis et behov for at kunne efterlade en stor formue til de næste generationer, men et behov for at efterlade en planet med mere natur,” siger han. 

Brænder penge af 

Udover at sælge træer og plante skove for private består Ecotrees forretning i at sælge skov som klimakreditter til virksomheder, der ikke selv kan nå i mål med deres reduktioner, men køber CO2-besparende tiltag som kompensation. 

Derudover er Thomas Norman Canguilhem netop kommet på en ny idé til at udvide virksomhedens aktiviteter. 

Med regeringens grønne trepart skal der laves 250.000 hektar skov inden 2030, og det skaber en helt særlig mulighed. 

“Vi har tænkt os at tilbyde landmænd, at de kan lave skove, hvor de så både har mulighed for at tjene penge på, at folk køber træerne, eller at virksomheder bruger dem på klimakreditter,” fortæller han. 

Hvis en jordejer skal opnå maksimal afkast på Ecotrees model, kræver det dog, at arealet bliver fuldt udnyttet, og at enten private småinvestorer eller store virksomheder byder ind på alle træerne i skoven. 

“Det arbejder vi nu på at sikre, at vi både har landmænd, der vil lægge jord til, investorer, som vil lægge penge i træerne, eller virksomheder, der køber det som klimakreditter,” siger Thomas Norman Canguilhem.

Og hvordan vil Ecotree så tjene penge på det?

“Så vil vi i stedet tage en procentdel for at stille vores hjemmeside til rådighed, hvor lodsejerne kan sætte træerne i deres skove til salg” forklarer han. 

Ecotrees danske filial har endnu ikke aflagt regnskab for 2024, men i regnskabsåret 2023 omsatte det danske datterselskab for 9 mio. kr., rundede året af med et underskud på 4,6 mio. kr., mens egenkapitalen endte i minus 20 mio. kr. 

I en note i 2023-regnskabet skriver Ecotree om selskabets fortsatte drift, at moderselskabet Ecotree Group modtog 12 mio. euro af den franske bank Société Générale i 2022, som er med til at finansiere selskabets aktiviteter. 

Samtidig understreger Ecotree, at der har været tale om en kontrolleret “cash-burn” strategi. Til dato er under halvdelen af de 12 mio. euro brugt. 

Hvad gør I, hvis den sum penge løber op, og I stadig laver underskud? 

“Fra starten blev der lagt en klar plan med et defineret mål: At nå rentabilitet i 2025. Den kurs er vi på rette vej til at nå. Omsætningen vokser kraftigt, vores omkostningsstruktur er under kontrol, og vi vil som planlagt være rentable i år. Koncernen står fortsat på et solidt og strategisk sundt fundament,” siger direktøren og pointerer, at dette dog først vil kunne ses i næste års regnskab. 

Den gode skov 

Fra rundkredsen om de to skovfogeder, trasker forsamlingen videre henover jorden for at se, hvad skovplantning går ud på. 

“Pas på, du ikke træder på træerne!” bliver der advaret. Mens vi med brede skridt forsøger at navigere uden om de spor, der allerede er blevet sat stiklinger i. Har man korte ben, er der næsten tale om udstrækning.

Senere får Kim Haue dog forsikret om, at der ikke sker noget med træerne, hvis de bliver trådt lidt på. 

“Så kan man bare rette dem op ,” siger han og tager fat om en stikling, der allerede har været offer for en sål. Han trækker i den, og vupti, så står den igen.

Ecotree slår sig op på at undgå kemikalier og pesticider i deres skovdyrkning. Desuden er de en del af Børsens Bæredygtig Cases i år, og så planter de flere forskellige træsorter i i skovene for at sikre, at de bliver så sunde som muligt. 

I “Margrete-skoven” på Orø er f.eks. både plantet bøg, eg, el, lærk og hassel. 

Derudover står der eg, el, almindelig hæg, spidsløn, æbletræer, mirabel, hassel og tjørn i skovbrynet. 

Havde man f.eks. rejst en hel egetræsskov, risikerer hele skoven at blive ramt af samme artsspecifikke sygdomme, lyder det fra de to skovfogeder. Samtidig er flere forskellige sorter lig med flere forskellige insekter og dyr, der bruger dem som levesteder.

“Og så sikrer vi os også mod klimaforandringerne ved at plante træer, der normalvis har det bedst i de mere sydlige egne,” forklarer Kim Have og minder om, at der godt kan gå 100 år, før skoven er vokset til fuld størrelse.