Forskere gør status: “Den grønne kapitalisme virker ikke”

Tiltroen er stor og kommer fra øverste sted.

“Jeg tror ikke, at der findes et eneste andet land i verden, hvor erhvervslivet kollektivt gør så stor en forskel for den grønne omstilling, som I gør her i Danmark.”

Ordene er Mette Frederiksens, og de falder på Dansk Erhvervs årsdag i 2022. Hun fortsætter:

“Tak. Tak, fordi I rykker. Tak, fordi I tager ansvar. Ikke bare for jeres egen bundlinje. Men også for at finde de løsninger, som hele verden har brug for.”

Statsministerens tale indkapsler tilgangen til den grønne omstilling i de seneste år. Problemet, ifølge Rune Møller Stahl, er bare, at den ikke har leveret.

“Den tilgang, vi regnede med, der kunne bære os frem mod klimamålene, er gået i stå. Strategien har slået fejl,” siger han.

Den politiske økonom og senioranalytiker i interesseorganisationen Oxfam Danmark er aktuel med debatbogen “Klima og klasse”. Bogen er skabt i samarbejde med Christoph Ellersgaard, forsker og lektor ved CBS, og sociologen Anders Mulvad.

De tre forskere kigger på klimakrisen fra et ulighedsperspektiv, og i bogen rejser de en kritik af det, de kalder “den grønne kapitalisme”.

Fra kvartal til kvartal

“Klimaforandringerne er en udfordring, der kan og skal løses gennem private investeringer og gennem planer lagt af visionære entreprenører og topchefer. Politikernes rolle er så at sikre, at det bliver så attraktivt som muligt at investere grønt.”

Sådan lyder Stahl og medforfatternes udlægning af den dominerende opfattelse af løsningen på klimakrisen det seneste årti. Strategien har været at lade markedet løse klimakrisen. Staten sætter rammerne, mens private virksomheder og investorer står for tempo og innovation. 

Men ifølge Rune Møller Stahl er det netop den strategi, der har gjort omstilling sårbar over for markedsudsving, stigende renter eller investorer, der får kolde fødder. 

“Man giver vetoret til nogle finansielle aktører, som kan ombestemme sig fra kvartal til kvartal. Det gør det svært at lave langsigtede planer,” siger han.

Det er netop de udfordringer, der har plaget flere af Ørsteds havvindprojekter i Danmark og udlandet, som Rune Møller Stahl fremhæver. Stigende renter har resulteret i stop af flere projekter og nedskrivninger for milliarder, og aktien er styrtdykket. 

De mange stop og forsinkelser har konsekvenser ud over selve klimamålene. Hver gang projekter skrinlægges eller udskydes, vokser frustrationen – både hos investorer, der mister penge, og hos de borgere, der både mærker konsekvenserne af højere elpriser og mere usikkerhed om fremtiden. 

Det er netop her, Rune Møller Stahl mener, at den grønne kapitalisme viser sin største svaghed: Når tempoet går ned, og regningen for omstillingen havner skævt fordelt, risikerer man at skabe et politisk backlash.

Politisk backlash

For Rune Møller Stahl er problemet ikke kun tempoet, men også fordelingen. Når staten giver garantier og subsidier, men afkastet primært havner hos de rigeste investorer, risikerer man at miste befolkningens opbakning. 

“Den her privatdrevne investortilgang betyder, at gevinsterne i høj grad går til top 1 pct. Det skubber til ulighed. Og hvis vi får et politisk backlash, kan det forsinke klimakampen i ti-20 år,” siger han.

Han advarer om, at klimakampen kan blive en ny kulturkamp mellem land og by eller ung og gammel. Som man for tiden ser med solcelleanlægget i Sdr. Vium, hvor byens borgere mener, at de står med byrden, mens byerne får billig strøm uden udsigten til en “jernmark”. Eller som man så i Frankrig med de gule veste, der har demonstreret mod blandt andet højere priser på diesel og benzin, som skulle sænke landets klimaaftryk.

“Hvis gevinsterne bliver så ulige fordelt, så risikerer vi, at klimakampen bliver en kulturkamp – og dér taber den grønne omstilling.”

Et fælles projekt

Løsningen er ifølge Rune Møller Stahl, at staten spiller en langt mere aktiv rolle. Ikke bare som tilskuer, men som aktør, der sætter en klar retning og sørger for, at projekterne bliver gennemført – også når markedet vakler. 

“Hvis staten alligevel er den, der sikrer, at projekterne kan lade sig gøre, hvorfor så nøjes med at stå på sidelinjen?” spørger han. 

Som eksempel peger han på, at det var netop sådan, at Danmark skabte sit vindmølleeventyr: Først små tilskudsordninger, siden en gradvis opskalering, der gjorde Vestas til en global markedsleder. Han nævner også Kina, hvor staten på få år har skabt en af verdens førende grønne industrier gennem massiv planlægning og investeringer – et bevis, siger han, på, at tempoet kan sættes op, hvis man tør holde fast i en strategi.

Han understreger, at Kina er et eksempel med forbehold. Deres udledning er stadig stor, ligeså er deres ulighed. Men selvom økonomierne ikke kan sammenlignes, mener Stahl ikke, at det betyder, at staten ikke har råd.

“Vi har ikke en finansieringsudfordring som samfund. Vi har et enormt finanspolitisk råderum. Det handler ikke om at forbruge mere, men om at investere rigtigt,” siger han.

Men gør en større statslig involvering ikke omstillingen sårbar i højere grad for det politiske backlash, vi allerede har set?

“Jo, det er et problem. Derfor er det også vigtigt at lave langsigtede planer. Sætte strukturer op som en statslig investeringsbank eller give Nationalbanken mandat til at gå ud og investere. Men vi er alligevel afhængige af politik. Forestillingen om, at der ikke kan være politik i det her, er simpelthen en illusion. Men et politisk klima, der kan skifte hvert fjerde år, er stadig bedre end et marked, der fluktuerer fra kvartal til kvartal.”

Hvis staten tager en mere aktiv rolle og sikrer, at gevinsterne fordeles bredere, kan det både sætte fart på udbygningen og genskabe opbakningen til klimahandlingen, mener han.

“Hvis man bor et sted, hvor man kan se vindmøllerne fra køkkenvinduet, så skal man også opleve, at det giver billigere strøm, eller at der bliver investeret lokalt.”

Rune Møller Stahl insisterer på, at den grønne omstilling kan lykkes – men kun hvis vi tør ændre kurs.

“Vi kan vælge at gøre omstillingen til et fælles projekt, som alle får del i – eller vi kan lade markedet fortsætte med at trække tempoet ned. Det valg skal vi træffe nu.”