Forsinkelser koster dyrt: Både Energinet og ministerium får hård kritik

Udbygningen af elnettet er både stærkt forsinket og 10 mia. kr. dyrere end ventet.

Det får konsekvenser for både borgere og virksomheder, der må vente på tilslutning.

Og nu får både det statsejede selskab Energinet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hård kritik.

“Energinets styring af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende. Ca. 70 pct. af Energinets projekter er forsinkede, og Energinet har kun delvist overblik over baggrunden herfor,” skriver Rigsrevisionen i en ny rapport.

“Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent i deres tilsyn, selvom forsinkelserne har været stigende,” hedder det videre.

Som Børsen og flere andre medier har beskrevet, har det forsinkede elnet store konsekvenser.

Forbrugerne skal via tarifferne betale for de fordyrede projekter, og virksomheder kan ikke blive tilsluttet elnettet i det tempo, de ønsker. Det rammer blandt andet, når virksomheder vil omstille produktionen fra f.eks. gas til el, og når energiudviklere vil installere nye vindmøller og solceller.

Virksomheder

Pres på elnettet får teknologivirksomhed til at kigge mod udlandet

I marts satte Energinet tilslutningen af nye projekter på pause.

Rigsrevisionen er sammen med de politisk udpegede statsrevisorer sat i verden for at holde øje med, at statens penge bliver brugt ordentligt, og at Folketingets beslutninger føres ud i livet.

Det er i den kapacitet, at de har undersøgt de omfattende forsinkelser nærmere, både hos selve Energinet og hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der forvalter statens ejerskab af Energinet.

“Vi er rigtig ærgerlige over dette her. Det er et område med meget klare politiske forventninger og mål,” konstaterer Mikkel Sarbo, der er udpeget statsrevisor af Radikale Venstre.

Han fremhæver en enkelt virksomhed, som har oplevet forsinkelser på seks et halvt år i deres tilslutning til elnettet. Særligt dette perspektiv bekymrer ham.

“Vi risikerer, at deres forretningsmodeller og business cases ikke holder, fordi ventetiden er for lang,” konstaterer han og sammenligner situationen med havvindudbud, som virksomheder ikke deltager i på grund af forudsætningerne. 

“Der er et stort politisk ønske om, at vi opsætter mere sol og mere vind, men det kan ikke kobles på nettet. Så hænger projektet jo ikke sammen,” siger han, med henvisning til at virksomhederne skal betale renter, så snart projekterne er i gang med at blive etableret.

Bekymret for fremtiden

Ifølge Rigsrevisionen har Energinet systematisk undervurderet, hvor lang tid det tager at gennemføre deres projekter. Og årsagerne til forsinkelserne er så uklart beskrevet, at det er svært at se, hvad der skal til for at undgå fremtidige forsinkelser, vurderer revisorerne.

Hastigheden skal mere end fordobles, hvis den forventede udbygning i 2050 skal nås, fremgår det af rapporten.

“Hvis det ikke lykkes at øge hastigheden, vil udbygningen ikke være færdig i 2050, men nærmere i 2080,” skriver Rigsrevisionen.

Siden der i maj 2024 blev udarbejdet en langsigtet udviklingsplan for udbygningen af elnettet, er der kun blevet færdiggjort 206 kilometer elnet – det er under halvdelen af de 490 kilometer, der ifølge planen var behov for pr. 1. januar 2026. Ifølge de oprindelige planer inden 2024 skulle udbygningen være gået endnu stærkere.

Eller sagt med andre ord: Energinet burde ifølge planerne have arbejdet mindst dobbelt så hurtigt de sidste knap to år. 

På et pressemøde i kølvandet på offentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport hæfter Mette Abildgaard, der er folketingsmedlem for Konservative og en af statsrevisorerne, sig ved netop dén konklusion. 

“Når man har svært ved at levere det, man skulle bare i de forgangne år, kunne man blive bekymret på fremtidens vegne,” siger hun. 

“Det skriger til himlen, at der er brug for en ny tilgang på dette her område,” fortsætter hun over for Børsen.

Ministerium får kritik 

Det er ikke kun Energinet, der får kritik i Rigsrevisionens rapport. 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ifølge Rigsrevisionen haft tilstrækkeligt grundlag til at reagere, men har ikke handlet tidsnok.

“Ministeriet er gentagne gange siden starten af 2023 blevet gjort opmærksom på store og stigende forsinkelser i Energinets projekter. Ministeriet har i sit tilsyn peget på behovet for en bedre planlægning, men har reageret for sent,” vurderer Rigsrevisionen.

I en kommentar fra Energinet anerkender driftsdirektør i det statslige selskab, Søren Dupont, at udbygningen er forsinket, og at opgaven med at bygge nyt transmissionsnet generelt er “udfordret”. 

“Vi tager Rigsrevisionens beretning til efterretning og noterer, at vi i løbet af 2025 har iværksat tiltag, der imødegår en række af kritikpunkterne,” lyder det i en kommentar fra driftsdirektøren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter i en mail til Børsen, at man har modtaget beretningen fra Rigsrevisionen, og at man nu vil forholde sig til indholdet. 

“Efter vanlig praksis vil der blive oversendt en ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Dette afventer regeringsdannelsen. Grundet regeringsdannelsen er der ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt,” skriver ministeriet. 

Sket for lidt 

Hos den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark har oplevelsen også været, at Energinet har undervurderet, hvor lang tid det ville tage at gennemføre selskabets projekter. 

Det er derfor, man nu står i en situation med mangel på elnettet, udtaler Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, i en skriftlig kommentar. 

“Vi har gennem flere år sagt, at transmissionsnettet bør have større politisk opmærksomhed. Vi er kommet med løsningsforslag, som Energinet udmærket har kunnet rykke på inden for de eksisterende rammer, men der er sket alt for lidt,” siger han. 

Direktøren kalder kritikken fra statsrevisorerne for alvorlig. Og situationen er ikke blevet bedre, siden undersøgelsen blev afsluttet, påpeger Kristian Jensen. Derfor er der også brug for politisk handling. Elnetselskaberne har allerede “kastet alt ind” for at finde løsninger. 

“På den helt korte bane er der derfor brug for en hastelov, som klart angiver, hvordan Energinet og netselskaberne skal prioritere mellem dem, som ønsker at blive tilsluttet elnettet. Det kan ikke vente meget længere,” siger Kristian Jensen.

Klimaminister vil rydde op

I februar i år varslede klimaminister Lars Aagaard (M) en “oprydning” i Energinet. Det skulle bl.a. ske i form af en ekstern analyse af problemerne. Men ifølge Rigsrevisionen kunne dette være iværksat tidligere.

Ifølge Mette Abildgaard er det særligt overblikket hos Energinet, der skal styr på den kommende tid. 

“Man er nødt til at skabe sig et bedre datagrundlag, et bedre overblik. Det er jo forudsætningen for, at man kan gøre tingene bedre og anderledes fremadrettet,” konstaterer hun.

Hun peger samtidig på, at Energinet har arbejdet på forbedringer allerede, mens rapporten var på vej. Rigsrevisionen såvel som statsrevisorerne vil følge op på sagen, understreger hun.

“Jeg håber, at man har fået skabt det overblik og lavet de forandringer, der skal til for, at man får sat tempo på dette her,” siger hun.