Forhandlingen på FN’s biodiversitetstopmøde fredag i sidste uge blev uden et punktum.
Og det var en skuffet miljøminister, Magnus Heunicke (S), der vendte hjem fra Columbia, hvor årets pendant til klimatopmødet blev afholdt, også kendt som COP16.
Her deltog en dansk delegation med 26 virksomheder sammen med i alt 23.000 delegerede fra 200 lande.
Det øverste punkt på dagsordenen var at lave en plan for finansieringen af verdens naturbeskyttelse. Danmark havde 100 mio. kr. med til, hvad der skulle have været en global biodiversitetsfond. Men ifølge miljøministeren var det kun 12 lande, der havde penge med til forhandlingerne, skriver Ritzau.
“Hvis alle lande havde leveret som Danmark, havde vi stået i en bedre situation end nu,” fortalte Magnus Heunicke til nyhedsbureauet.
“Den private finansiering begynder stille og roligt at skubbe i den rigtige retning
Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri
Interessen for FN’s biodiversitetstopmøde stiger hos virksomheder og interesseorganisationer.
Årsagerne kan blandt andet findes i stigende miljølovkrav til private virksomheder, samt at værdien af de firmaer, der afhænger af naturressourcer, svarer til halvdelen af verdens bruttonationalprodukt. Derfor valfartede flere virksomheder end før til byen Cali, hvor topmødet fandt sted.
Blandt de danske virksomheder i Columbia var Danske Bank, Ørsted og Novo Nordisk.
Også rådgivningsfirmaet Rambøll var afsted, og her peger Samantha Deacon fra Storbritannien på et svigt fra verdens ledere. Hun er forperson for biodiversitet og økosystemer i Rambøll.
“Verdens ledere bliver nødt til at tage affære over for naturen og demonstrere lederskab ved at medfinansiere aftalen,” siger hun.
Deltagerne blev enige om at oprette et permanent organ, der skal repræsentere oprindelige folk under FN’s konvention om biodiversitet
Kilde: Ritzau
Da topmødet blev afholdt i Canada tilbage i 2022, blev der landet en aftale om, at verden i 2030 skal have 30 pct. beskyttet natur med en løbende finansiering på 1375 mia. kr. årligt. Men flere lande lever ikke op til målet.
Samantha Deacon peger på, at der trods den manglende finansiering allerede er lovgivning på plads fra EU, der automatisk vil presse virksomheder til at arbejde med naturen. Det bliver blandt f.eks. lovkrav for virksomheder at kunne dokumentere, hvilket aftryk deres forretning har på naturen, med bl.a. EU- direktiver som Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD.
Men det kan ikke udelukkende være op til virksomhederne, mener hun og uddyber, at jo længere tid verdenslederne udskyder beslutningerne, jo mere bliver ansvaret lagt over på det private.
“Det offentlige kan bare ikke overlade det fuldstændig til virksomhederne. Det bliver nødt til at være en kombination, hvis det skal lykkes,” siger Samantha Deacon.
“Det offentlige kan bare ikke overlade det fuldstændig til virksomhederne
Samantha Deacon, forperson for biodiversitet og økosystemer, Rambøll
Interesseorganisationen Dansk Industri var også til stede under mødet.
DI’s underdirektør og ansvarlig for miljø og cirkulær økonomi, Karin Klitgaard, kalder det “problematisk for FN”, når pengene ikke følger med aftalerne.
“Vi bliver enige om at levere nogle penge, men kasserne bliver ikke fyldt op,” siger hun.
På trods af det åbenlyse nederlag for statslederne vender hun hjem fra mødet med håb for fremtiden.
Hun peger på, at biodiversitet og miljø kommer til at fylde mere i EU-lovgivning over for virksomheder. Derfor var det også opløftende at se, hvordan delegerede fra privat regi er villige til at investere, mener hun.
“Der var en del private virksomheder til stede. I år var der især ekstremt mange finansielle virksomheder, altså banker og pensionsselskaber, som kastede sig ind i det, så den private finansiering begynder stille og roligt at skubbe i den rigtige retning,” siger hun.
