Det skal være lettere at være europæisk virksomhed, mener et flertal i EU-Parlamentet, som netop nu er ved at lægge sidste hånd på lempelsen af de omfattende nye krav for bæredygtighedsrapportering, kendt som CSRD.
Men nogle virksomheder kigger med bekymring mod lempelserne i Bruxelles.
“Vi er dybt bekymrede over, at man ikke rykker hurtigt nok, når det kommer til at rapportere om klima. Alle virksomheder burde kende deres CO2-aftryk. Hvordan skal nogen kunne styre det, hvis man end ikke ved, hvor stort det er?” spørger bæredygtighedschef i Flying Tiger Copenhagen, Trine Pondal.
For selv om kravene i første omgang var for omfattende, er hun bekymret for, at det endelige kompromis fra EU-Parlamentet vil indebære forsinkelser af centrale krav i lovgivningen, og at for mange virksomheder undtages. Begge dele vil stå i vejen for grøn omstilling, lyder analysen.
“Der er ingen tvivl om, at første udgave af CSRD var et monster, der skulle løse alt for mange problemer og samtidig være et rapporteringsværktøj. Men hellere forsimple det end at forhale det, for det må være i alles interesse, at vi får styr på det,” siger hun.
Det syn deler hun med virksomheder i flere andre lande, viser en ny spørgeundersøgelse foretaget af Yougov for klimaorganisationen E3G. Her beskriver 2500 virksomhedsledere i fem store EU-lande, at et flertal gerne ville beholde flere af de punkter, som parlamentet forhandler om at fjerne, herunder obligatorisk rapportering om klimaforhold og at fremlægge planer for omstillingen af virksomheden.
Kompromis på vej
Gennemgangen af bæredygtighedslovgivningen med udskydelser og forenklinger til følge går under navnet omnibuspakken, og den forhandles netop nu i EU-Parlamentet, der tirsdag måtte udskyde resten af forhandlingerne efter uenigheder. Planen er fortsat, at parlamentet kan præsentere et kompromis midt i oktober.
Udsigten til mindre bæredygtighedsrapportering har allerede kostet esg-medarbejdere jobbet, kunne Børsen fortælle i foråret.
Særligt størrelsen af de virksomheder, der fremover kan afkræves bæredygtighedsrapportering, har været diskuteret i EU-Parlamentet og i offentligheden indtil nu.
Halvdelen af respondenterne i den føromtalte undersøgelse foretaget af Yougov peger således på, at virksomheder på 500 ansatte eller lavere bør blive afkrævet data om bæredygtighed.
Tilbage hos Flying Tiger mener Trine Pondal, at politikere snarere burde kigge mod indholdet af rapporteringen end mod virksomhedernes størrelse. Basal rapportering om klima bør eksempelvis være et krav i langt de fleste virksomheder, mener hun.
“Det er dybt bekymrende at se et område som dét blive udskudt og gjort til almindelig politik. Klimaforandringerne er en katastrofe, som allerede foregår. Vi kan ikke bare beslutte os for at gøre noget ved det senere, fordi det passer os bedre.”
Kunne man ikke også sige det om andre områder inden for esg?
“Jo, det hele er vigtigt, men noget er vigtigere end andet. Og biodiversitet er vigtigt, men alle famler stadig i blinde, når man skal til at måle på det,” siger hun.
“Prøver at lukke øjnene”
Hun anslår, at finansiel rapportering har et århundrede på bagen, mens klimadata har et årti. Og der er endnu ikke besluttet målemetoder og standarder til at rapportere om biodiversitet.
“Det ville give mening at indføre rapportering som en trinvis raket. Starte med at måle CO2 og sikre sig, at alle tager sig af deres egne ansatte. Derefter kunne man kigge på værdikæder, biodiversitet osv. Det ville give mening,” foreslår hun.
Hos Flying Tiger er det da også disse dele af rapporteringen, der vil fortsætte under alle omstændigheder, fastslår hun.
“Vi fortsætter indtil videre med at rapportere på de områder i CSRD, der giver mening for os selv. Vi prøver at lukke øjnene for det politiske, indtil der er noget konkret at forholde sig til. Så må vi se, når det bliver vedtaget, og vi skal til at rapportere rigtigt, om der kommer til at mangle noget i det,” siger hun.
