For blot tre år siden var regeringschefer fra Danmark, Tyskland, Belgien og Norge samlet i Esbjerg for at underskrive, hvad parterne selv kaldte en “historisk” deklaration for at sikre et grønnere og mere bæredygtigt Europa.
10.000 nye havvindmøller i Nordsøen skulle levere grøn strøm til 230 mio. husstande i Europa frem mod 2050, lød det.
Men siden da har markedet for havvind lidt et knæk i flere lande, og den danske udsigt til milliardinvesteringer i grøn energi de næste ti år er forduftet, viser en ny analyse.
For første gang bliver der sat tal på betydningen af de aflyste havvindprojekter, som har gjort et markant indhug i forventningerne til danske investeringer i grøn omstilling frem mod 2035.
På blot et år er der barberet 500 mia. kr. af forventningerne, viser opgørelsen, som rådgivningsvirksomheden Cowi har lavet på vegne af 3F og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Lige nu er særligt udbygningen af elnettet i Europa den helt store udfordring. Det skaber en flaskehals
Lena Kitzing, lektor og divisionsleder for vind og energisystemer, DTU
Tallene er ifølge eksperter et udtryk for, at de engang så optimistiske forventninger til den grønne omstilling er blevet mere realistiske. Omstillingen tager længere tid end først antaget – og det har været med til at sænke farten på markedet for havvind, der desuden er blevet ramt af inflation, høje renter, forsyningsforstyrrelser og politisk usikkerhed.
For få aftagere
Derfor overrasker de 500 mia. kr. ikke Torsten Hasforth, der er cheføkonom i den grønne tænketank Concito. De bekræfter blot, hvad man ifølge ham hele tiden har vidst – nemlig, at man i 2024 drømte om 17 gigawatt havvind frem mod 2035.
Siden da er energiøen i Nordsøen blevet udskudt med mindst tre år, et udbud på 6 gigawatt havvind endte i december sidste år i et flop, da det ingen ansøgere fik, og Energiø Bornholm blev sat på pause.
“Det er et udtryk for, at den grønne omstilling er langsommere, end den burde være,” siger Torsten Hasforth om udviklingen på havvindmarkedet.
Tidligere på ugen blev pausen for Energiø Bornholm løst op, da klimaminister Lars Aagaard (M) i et interview med Børsen fortalte, at regeringen regner med, at forhandlingerne om energiøen bliver afsluttet i år, og at projektet vil stå færdigt i 2036.
Problemet er ifølge cheføkonomen, at vi ikke har været gode eller hurtige nok til at elektrificere hverken i Danmark eller resten af Europa.
Det betyder, at der ikke er nok aftagere til energi fra havvind. Så selvom Danmark har ideelle forhold for at kunne levere havvind til resten af Europa, så mangler efterspørgslen stadig.
“Derfor giver det også mening, at man har droppet de 17 gigawatt. Det er en ærgerlig, men nødvendig beslutning. Vi skal ikke investere i noget, der ikke er nok efterspørgsel til at kunne afsætte,” siger Torsten Hasforth.
I 3F, der har bestilt analysen, kalder forbundsformand Henning Overgaard omvendt tallene for et “wakeupcall”.
“Jeg bliver både urolig for hele vores fælles fremtid – i høj grad for klimaet – men også i høj grad for de mange arbejdspladser inden for det grønne område, som vi har sat vores lid til i 3F på vegne af vores medlemmer,” siger han.
Optimismen svundet ind
Lena Kitzing bakker op om Torsten Hasforths vurdering. Hun er lektor og divisionsleder for vind og energisystemer hos DTU, og set med hendes øjne er det godt, at tidslinjen for investeringerne er blevet mere realistiske. Det giver mere tid til at udbygge og opsætte resten af elsystemet.
“Vi var meget optimistiske omkring de grønne teknologier for et par år siden. Men markedssituationen var en anden, priserne var lavere, og der var store forventninger til markedet,” siger Lena Kitzing.
Siden er der kommet krig i Ukraine, flere geopolitiske udfordringer, priserne er steget, og møllerne kan lige nu ikke længere sættes op på havet uden støtte fra staten, hvilket ellers var udgangspunktet.
“Så der er en masse udefrakommende faktorer, som sektoren må tage højde for,” siger hun.
Udviklingen har dog konsekvenser, særligt i Europa, påpeger lektoren. For mens Danmark er godt på vej til at blive helt grøn i elsektoren, så skal fremtidige grønne investeringer også være med til at omstille resten af EU, hvis udledninger skal være reduceret med 55 pct. inden 2030.
“Den omstilling kommer til at gå langsommere end tidligere forventet. Lige nu er særligt udbygningen af elnettet i Europa den helt store udfordring. Det skaber en flaskehals,” siger Lena Kitzing.
Også udbygningen af det danske elnet har været ramt af store forsinkelser, og i sidste uge kom det frem, at udbygningen er endnu mere forsinket. Den oprindelige tidsplan holder ikke for 141 af de i alt 174 projekter, som det statsejede selskab Energinet står bag, skrev erhvervsmediet Finans.
3F frygter for arbejdspladser
Hvis Danmark mister sit momentum som frontløberen inden for den grønne industri i Europa, er Henning Overgaard bekymret for, om de grønne arbejdspladser, som fagforeningen har regnet med, i stedet vil flytte ud af landet.
Ifølge 3F vil nedskrivninger for 500 mia. kr. koste omkring 30.000 job årligt målt over en tiårig periode. Omkring halvdelen af de arbejdspladser vil være inden for det, der normalt er 3F’s område, som omfatter byggeriet, industrien, det grønne område, det offentlige og transport.
“Vi ved, at der kommer til at være en del i de CO2-tunge erhverv, der risikerer at miste deres job i den nærmeste fremtid, fordi vi skal udlede mindre CO2, end vi gør i dag. Til gengæld har vi set en mulighed for, at nogle af vores medlemmer i stedet kunne få nye job i den grønne industri. Og det er derfor, det er så sindssygt bekymrende, at investeringerne halter efter,” siger Henning Overgaard.
Hos fagforeningen vil man fortsætte med at presse på hos både politikere og arbejdsgivere for at sikre, at investeringerne ikke bare genoptages, men også øges de kommende år, fortæller Henning Overgaard.
