Fiskeriet leder efter sin plads i havet

Alfred Fisker Hansen er formand for fiskeriforeningen i Thyborøn og Thorsminde, og så er han fisker i Nordsøen på sit 43. år.

I løbet af hans arbejdsliv er torsken vandret nordpå. På dybere hav gælder det også for kuller og sej, mens der til gengæld er dukket blæksprutter opi Den Engelske Kanal.

“Det skyldes nok langt hen af vejen klimaforandringer. Nu er jeg jo ikke biolog, men det er da i hvert fald teorien, og vi har også oplevet, at tingene har ændret sig,” siger Alfred Fisker Hansen.

Selvom Alfred Fisker Hansen ikke er biolog, bakkes hans påstand op af folk, der er det.

Fra både Miljøstyrelsen, det internationale havundersøgelsesråd ICES, EU og eksperter fra DTU Aqua lyder det, at havet forandrer sig på grund af klimaet, men også på grund af de menneskelige aktiviteter, det udsættes for.

Og over de seneste år er aktiviteten i havet kun steget. I et forsøg på at sikre, at der kan være plads til alle og et liv i havet fremover, udsættes det for regulering, afgifter og politiske planer, senest en ny havplan for regeringen.

“

Vi er jo en del af faunaen. Vi har altid været der, og det håber jeg også, at vi får lov til at blive ved med

Alfred Fisker Hansen, formand, fiskeriforeningen i Thyborøn og Thorsminde

For Alfred Fisker Hansen er det i den forbindelse vigtigt, at fiskeriet kommer med på råd.

“Vi er jo en del af faunaen. Vi har altid været der, og det håber jeg også, at vi får lov til at blive ved med,” siger er han.

Alene inden for den seneste måned har fiskeriet fået nye anbefalinger fra ICES,forslag til nye retningslinjer fra EU, og for knap to uger siden udsendte regeringen en ny havplan.

Derudover står fiskeriet også over for en CO2-afgift, der vil få virkning fra 2025.

Både inden for og uden for Danmarks grænser møder erhvervsfiskeriet foruden øget regulering også en række afgifter. For hvis fiskerne ikke selv ændrer måden, der fiskes på, er frygten, at det kan blive et farvel til det ældgamle erhverv.

“

Hvis fiskeriet ikke skal miste dets livsgrundlag, er det nødvendigt, at der kommer meget mere fart på omstillingen

David Lange, direktør, Foreningen for skånsomt kystfiskeri

Ifølge David Lange, direktør i foreningen for skånsomt kystfiskeri, som er en forening for fiskere, der fisker med skånsomme redskaber som garn, tejner og kroge, er den grønne omstilling altafgørende for fiskeriets fortsatte eksistens.

“Selvfølgelig vil al fiskeri have en påvirkning. Det har alle former for fødevareproduktion i naturen, men man kan gøre tingene langt mere i balance, end hvad man gør nu,” siger han og tilføjer:

“Og hvis fiskeriet ikke skal miste dets livsgrundlag, er det nødvendigt, at der kommer meget mere fart på omstillingen til et mere naturskånsomt fiskeri.”

Af samme grund var det ifølge ham også skuffende læsning, da regeringen udsendte den nye havplan 7. juli, hvor der er udpeget tre mindre beskyttede områder, som blandt andet forbyder bundtrawl i nogle fjorde, hvor der ikke fiskes meget med bundslæbende redskaber i forvejen.

“Havets dårlige miljø skyldes en cocktail af problemer, der ikke kun kan tilskrives fiskeriet. Men bundslæbende redskaber og udsmid af bifangst er og bliver en del af det. Derfor så vi gerne, at man havde lavet flere sammenhængende beskyttede områder,” siger han.

Nordsøen er ikke det eneste sted, der har oplevet forandringer i fiskebestanden og arterne. For imens torsken er vandret længere nordpå, er der tæt på at være ingen tilbage i Østersøen. I 2019 førte det til, at man indførte et forbud mod at fiske efter torsk i de østlige farvande.

“

Det er ikke for sjov, at vi ligger 12 måneder om året i Skagerrak, væk hjemmefra og har gjort det de sidste tre år, men fordi vi også har noget gæld, der skal afvikles

Thomas Thomsen, formand, Bornholms fiskeriforening

For Thomas Thomsen, der er formand for Bornholms Fiskeriforening, og som har været selvstændig fisker siden 1999, har det betydet, at han de sidste tre år har brugt 12 ud af årets 12 måneder i Skagerrak.

Han har både været påvirket og udfordret af de nye betingelser for fiskeriet. Alligevel er det ikke færre fisk, flere kvoter eller nye redskaber, som han ser som den største udfordring de kommende år, men i stedet den CO2-afgift, der forventes at træde i kraft fra 2025.

“Jeg så hellere, at man hjalp med støtteordning til at kunne installere noget, men i og med, at det bliver pålagt en ekstra afgift, udhuler man blot fiskernes økonomi endnu mere,” siger Thomas Thomsen og tilføjer:

“Ingen virksomheder har råd til at være innovativ, hvis de kører på pumperne, så jeg har overordentligt svært ved at se logikken i at kører pisk-metode frem for gulerod. Det er ikke for sjov, at vi ligger 12 måneder om året i Skagerrak, væk hjemmefra og har gjort det de sidste tre år, men fordi vi også har noget gæld, der skal afvikles.”

Kenn Skau Fischer, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening, ser det som afgørende, at der tages hensyn til fiskeriet, når politikerne lægger planer om havet.

“Når man ser på havplanen, og hvad der skal udlægges af områder til alt lige fra forsvarsaktiviteter, energiaktiviteter, råstofudvinding, turisme osv., viser det med tydelighed, at der ikke er den frie adgang til det danske havareal, som fiskerne drømmer om, og som var tilfældet for bare 20 år siden,” siger Kenn Skau Fischer.

Både Norge, Sverige, England og hele EUarbejder med regulering af fikseret, og da de danske fiskere primært sejler i EU-farvande, kan det få står betydning for de danske fiskere, fortæller Kenn Skau Fischer.

“Vi ved, at vi fisker med bundslæbende redskaber i reelt 33 pct. af det danske havareal, og det er klart, at hvis de 33 pct. bliver berørt af enten konkurrerende erhvervsaktiviteter eller et ønske om at lave beskyttede havområder, så vil det få betydning i forhold til fiskeriets økonomi”, siger Kenn Skau Fischer.

Flere rapporter fra både DTU Aqua, Miljøstyrelsen og ICES fast, at landbrugets udledning af kvælstoffer, udbygningen af havvindmølleparker, turisme og skibsfart alt sammen har en påvirkning på havets tilstand.

“

Der er ikke nogen fiskerier, der ikke har påvirkninger på havet. Det er bare forskellige måder og forskellige niveauer af påvirkninger

Ole Ritzau Eigaard, forsker i fiskeriets klima- og miljøpåvirkning, DTU Aqua

Det samme gælder for fiskeriet, der heller ikke kan se sig uden om, at særligt de redskaber, der bruges til fangsten på forskellige vis, har en negativ effekt på havenes økosystemer.

“Der er ikke nogen fiskerier, der ikke har påvirkninger på havet. Det er bare forskellige måder og forskellige niveauer af påvirkninger,” siger Ole Ritzau Eigaard, forsker i fiskeriets klima- og miljøpåvirkning ved DTU Aqua

Han forklarer, at mens der for de passive redskaber som garn og krogliner er en minimal påvirkning af havbunden, er der til gengæld problemer med bifangst af havpattedyr og fugle.

“Så det er ikke sådan, at der findes nogle redskaber, som er uden uønskede effekter, men bundtrawlen har samlet set nok de største negative påvirkninger i miljøet, hvis man kigger over hele paletten. Men igen, så er der er også nogle fiskearter, som man kun kan fange med bundtrawl, hvor der ikke nødvendigvis findes alternative redskaber, som er mere skånsomme,” siger Ole Ritzau Eigaard.

Mens fiskeriforeningen for skånsomt kystfiskeri peger på, at man allerede nu kan bruge passive redskaber som tejner og garn, lyder det fra både Thomas Thomasen og Alfred Fisker Hansen, at de endnu ikke ser det som en mulighed at undgå de bundslæbende værktøjer.

Alle parter er de dog enige om, at de 75 mio. kr., der afsættes til bæredygtig omstilling af fiskeriet, er tiltrængt.

“Fiskeriet har også været presset økonomisk de seneste par år, og de enkelte fiskere står ikke længere så stærkt. Så det er godt, at der afsat nogle penge til at arbejde videre med,” siger Alfred Fisker Hansen.

Hvad de 75 mio. kr. skal bruges til helt konkret, er der endnu ikke vished om. Men ifølge Kenn Skau Fischer håber Danmarks Fiskeriforening, at de blandt andet går til udviklingen af ny teknologi og nye alternativer til bundtrawl. Han er dog kritisk over for, hvor langt man når i forbedringer af havmiljøet med et beløb i den størrelsesorden.