“Gas og atomkraft er ikke grønt,” lyder det i et opråb på Twitter fra både den danske og spanske EU-repræsentation. Det sker, i forbindelse med at spanske diplomater har offentliggjort et åbent brev fra klimaminister Dan Jørgensen (S) samt klima- og energiministre fra Spanien, Østrig og Luxembourg. De fire landes regeringer forsøger at tage kampen op og protestere mod den beslutning, der er undervejs i EU om at inkludere både naturgas og atomkraft i EU’s såkaldte taksonomi – en fælles rangorden for grønne investeringer.
I brevet skriver de fire ministre, at de er “dybt bekymrede,” at Kommissionens udkast til retsakt er et “skridt baglæns,” og at det “bringer hele energiomstillingen i fare i EU og globalt.”
???????? with joint message ahead of tomorrow?s informal#ENVI:
— Denmark in the EU (@DKinEU)January 20, 2022
Gas and nuclear are not green.#eudk#dkpol#taxonomyhttps://t.co/f7j93vSNVK
Den fælles rangorden ventes at få stor betydning for, hvordan såvel institutionelle som private investorer placerer deres midler – og dermed for finansieringen til EU’s klimaomstilling de næste årtier frem mod 2050. Efter pres fra især Frankrig og en gruppe på i alt ti lande har Kommissionen meldt ud, at den ønsker at inkludere naturgas og a-kraft på listen. Men beslutningen er ikke endelig endnu. Den blev sendt i høring 31. december, og den formelle høringsfrist udløb fredag. Derefter skal høringssvarene sammenfattes, og når beslutningen meldes endeligt ud, vil den kunne blokeres af både EU-landene og parlamentet.
Men hverken i kredsen af EU-lande eller parlamentet ser der ud til at tegne sig det nødvendige flertal. Fordi der er tale om en såkaldt delegeret retsakt, kan landene ikke stemme om enkelte dele eller genforhandle teksten – de kan kun stemme ja eller nej. Og for at kunne blokere for retsakten er der brug for 72 pct. af EU-landene, dvs. 20 af de 27 lande og mindst 65 pct. af EU’s befolkning. Heller ikke i EU-Parlamentet ser der ud til at være stemmer nok.
Men Danmark, Spanien, Østrig og Luxembourg har altså ikke opgivet kampen endnu. Det fælles brev er blevet til på spansk initiativ, ligesom Østrig har varslet, at landet vil lægge sag an, hvis beslutningen om atomkraft og naturgas bliver en realitet.
I den nye rød-grønne tyske regering er der splittelse om forslaget. Den grønne leder og klimaminister Robert Habeck har erklæret sig enig med Østrig i, at hverken naturgas eller atomkraft hører hjemme i taksonomien, mens den liberale finansminister Lindner har hilst beslutningen om især naturgas velkommen. Det er fortsat uklart, hvad der er den samlede tyske regerings holdning, og ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere andre medier kan det ende med, at Tyskland undlader at stemme.
Også fra Kommissionens egen ekspertkomité lyder der kritik. Her siger komitéens formand, Nathan Fabian, til EU-mediet Politico, at de foreslåede kriterier “har svagheder, som gør dem uegnede i forhold til de fleste bæredygtige finansielle produkter.”
Ekspertkomitéen har i et høringssvar, som Financial Times har set, anbefalet at stramme kriterierne for, hvornår naturgas og a-kraft kan kaldes grønne energikilder. De gentager også på skrift Fabians budskab om, at taksonomien i den nuværende form “ikke er egnet” til at klassificere finansprodukter.
Og også investorer har i en række internationale medier udtrykt frygt for, at beslutningen vil ende med at udvande taksonomien og dermed skade EU’s ambition om at indtage en global førerposition i klimaomstillingen.
Omvendt har et land som Tjekkiet, der aktivt støtter atomkraft, klaget over, at de nye kriterier i Kommissionens forslag er for stramme – og at de derfor vil udelukke mange a-kraftværker fra adgang til investeringer.
