EU udskyder bilindustriens udskældte bødekrav

Kæmpe bøder til bilindustrien udskydes med to år, den europæiske batterisektor får milliardboost, mens der sættes skub på udviklingen af førerløse biler.

Det er netop, hvad EU-Kommissionen har i vente for Europas nødlidende bilindustri, og hvad EU-kommissær for bæredygtig transport og turisme Apostolos Tzitzkostas kunne løfte sløret for onsdag, da han på et pressemøde præsenterede EU’s såkaldte Action Plan for bilsektoren.

Håbet er, at det kan være et nødvendigt spark til at få Europas haltende konkurrenceevne på rette spor. 

“Den her plan skal sikre, at Europas bilproducenter og leverandører skal forblive innovative, konkurrencedygtige – og i Europa,” lød det bl.a. fra kommissæren på pressemødet onsdag.

Her blev det samtidig gjort klart, at Kommissionen holder fast i det langsigtede mål om nulemissionsbiler i 2035 – men de kortsigtede krav, som store dele af industrien ellers havde udsigt til at betale enorme summer for, bliver der slækket på. 

Frem til nu har det nemlig lydt, at fra 2025 må biler, der sælges i EU, i snit udlede 93,6 gram CO2 pr. kilometer. Gør de ikke det, vil det i stedet udløse en bøde på 95 euro pr. bil, der sælges i EU, ganget med det antal gram CO2, der er over grænsen.

Men det krav vil nu blive udskudt med to år, lyder det fra Kommissionen. 

Desuden vil Kommissionen sende 1,8 mia. euro mod batterisektoren, som – billedgjort med den svenske batteriproducent Northvolts deroute – er i dyb krise.

Derudover indeholder udspillet også forslag til at fremme investeringer i førerløse biler. Et forslag, som også blev fulgt op med et par alvorsord fra kommissæren: 

“Bilindustrien er truet, og vores virksomheder i Europa sakker bagud på nøgleteknologier som batterier, software og førerløse biler,” lød det.

En industri i knæ 

Bagtæppet for den plan, som EU-kommissær Apostolos Tzitzkostas har præsenteret onsdag, er en europæisk bilsektor i knæ.

Mens konkurrenter fra Kina er stormet ind på elbilmarkedet i Europa, har de europæiske giganters eget bilsalg svigtet – og samtidig er der kun kommet flere og flere regler fra EU, der stiller krav til producenternes grønne omstilling. 

Bl.a. bliver det efter 2035 forbudt at sælge biler med forbrændingsmotorer, hvor det føromtalte bødekrav har været et skridt på vejen til at nå det mål. 

Men selvom kalenderåret skriver 2025, er der for flere af producenterne stadig lang vej endnu, før deres biler lever op til kravet om i snit at udlede 93,6 gram CO2 pr. kilometer.

Tunge stemmer i industrien, herunder producenter som BMW, Volkswagen og Renault, har derfor advaret kraftigt imod bødekravet. 

Frygten har været, at hvis industrien skal betale store summer til bøder, har de ikke råd til investeringer i den egentlige omstilling. Den europæiske brancheorganisation for bilproducenter Acea har bl.a. peget på, at branchen havde udsigt til bøder på op mod 15 mia. euro. 

Samtidig har der lydt advarsler imod, at kravet ville betyde, at europæiske producenter smed penge i udenlandske konkurrenter.

I stedet for at betale bøden har det nemlig været en mulighed for producenterne at kompensere for deres egne bilers udledninger ved at købe klimakreditter hos producenter, der derimod levede op til kravene. Men indtil videre har det kun været biler fra amerikanske eller kinesiske producenter, som har gjort netop det. 

I Kommissionens nye plan fremgår det også, at bødekravet kan resultere i betalinger fra europæiske producenter til oversøiske konkurrenter gennem puljeordninger, som samtidig vil begrænse de europæiske producenternes mulighed for at investere – hvorfor kravet er blevet udskudt. 

Men hvis de europæiske elbilproducenter virkelig skal have en chance over for udenlandske konkurrenter, skal der ifølge Rene Tønder, strategisk rådgiver i bilbranchen og direktør i Autoinc., mere til. 

“Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvor stor en forskel det her kommer til kunne gøre,” siger han og uddyber: 

“Problemet er, at vi er håbløst bagud i forhold til vores konkurrenter – særligt Kina – og bare fordi man fritager nogle producenter at betale bøder, betyder det ikke, at vi har musklerne til at indhente dem.” 

Nedprioriteret omstilling?

Mens Acea og en række af bilproducenter på den ene side har udtrykt bekymring for EU’s klimakrav, har en fløj af særligt grønne branchestemmer på den anden side frygtet for en lempelse af dem. 

Her har argumenterne særligt gået på, at EU risikerer at misse sine klimamål, hvis der bliver slækket på kravene over for bilproducenterne. 

Ligesom den svenske bilproducent Volvo – der som den eneste havde udsigt til at leve op til kravet i 2025 – har udtalt, at en lempelse at reduktionskravene nu er yderst ubelejligt. 

Producenten har nemlig allerede investeret massivt i den grønne omstilling for at kunne leve op til reduktionskravene i 2025 og undgå bødestraffer. Og i en mail til Børsen lyder det fra Volvo, at selskabet er langt fra begejstret for udskydelsen af kravet: 

“De, der har lavet deres hjemmearbejde, bør ikke være ugunstigt stillet af ændringer i sidste øjeblik af eksisterende lovgivning, ikke mindst i løbet af det år, hvor de træder i kraft,” skriver Volvo. 

Efter Kommissionens plan er blevet præsenteret onsdag formiddag, er Jeppe Juul, der er transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling, heller ikke særligt optimistisk:

“Det her er ikke gode nyheder for klimaet, og i mine øjne er det heller ikke gode nyheder for bilindustrien. Fordi hvis man tror, at man vinder den internationale konkurrence på fremtidens biler ved at sænke hastigheden på den grønne omstilling i Europa, så tager man rigtig meget fejl,” siger han og tilføjer: 

“Det er jo ikke, fordi Kina bare bremser op, fordi vi lemper på noget regulering. Derimod er reguleringen jo også det, der skal sikre, at vi netop får et varieret udbud af elbiler, som skal være med til at drive konkurrencen over for Kina.” 

Den transportpolitiske chef hæfter sig dog også ved, at Kommissionen vil booste den europæiske batterisektor. Noget, han mener, er både positivt og tiltrængt. 

Samme toner lyder fra René Tønder – men om de 1,8 mia. euro kommer til at gøre en forskel i konkurrencen mod Kina, tvivler han på. 

“Kina har allerede kompetencerne, de har råvarerne, og de har værdikæderne. Det har vi slet ikke bygget op i EU – og det tvivler jeg altså meget på, at vi kan nå at indhente med den her milliardindsprøjtning,” siger han.