BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Et løfte på en hospitalsgang har drevet Lise Kingo de sidste 30 år
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Lise Kingo var blevet indlagt. Hun var gravid, og en svær lungebetændelse fik hende til at hoste så voldsomt, at fødslen risikerede at gå i gang. Hendes søn blev født fem uger for tidligt. Han var meget lille.

Hver dag gik hun ned ad en gang for at få ham vejet. Hver dag havde han tabt sig.

Det var i tågerne af udmattelse og bekymring, at Lise Kingos mission tog form. På hospitalsgangene vandrede hendes tanker til den norske politiker Gro Harlem Brundtland, der med Brundtland-rapporten for første gang satte fokus på bæredygtighed i et globalt perspektiv. Kloden skal overleveres i en bedre stand til vores børn, end vi modtog den fra vores forældre, lød definitionen på bæredygtig udvikling dengang.

“Hvis jeg får min lille dreng med hjem, så vier jeg min karriere til at gøre Brundtlands definition til virkelighed for ham,” lovede Lise Kingo sig selv.

Lise Kingo fik sin søn med hjem, og løftet har i høj grad været en drivkraft i hendes karriere, hvor de sidste 30 år har handlet udelukkende om at drive ansvarlighed og bæredygtighed i virksomheder.

Alt det her mærkelige med miljø og ngo’er fik jeg lov at arbejde med. Jeg tror ikke, det interesserede så mange andre på det tidspunkt Lise Kingo, professionelt bestyrelsesmedlem

De fleste år i Novo Nordisk, hvor hun stod i spidsen for at koble en for mange uvant dagsorden til en fast del af forretningen og strategien. De sidste fem år for flere tusinde virksomheder som direktør for FN’s største bæredygtighedsinitiativ for selskaber, UN Global Compact.

Selv stødte hun på Brundtlands definition, da hun i sommeren 1992, måneder inden sin indlæggelse, deltog i verdenstopmødet i den brasilianske millionby Rio de Janeiro kendt som Earth Summit, hvor kimen til de kommende 17 verdensmål blev lagt.

Lise Kingo havde netop sagt ja til at udvikle Novo Nordisks første bæredygtighedsafdeling, da hun med sin daværende chef steg på et fly mod Rio. Med i tasken havde hun ansøgninger, hvorfra hun skulle vælge et par medarbejdere til den nye afdeling.

Forslaget om at rejse til Rio kom fra en uventet kant. Faktisk kunne hverken Lise Kingo eller hendes chef i første omgang forstå, hvad de havde at gøre på sådan et møde. Det vender vi tilbage til.

Et deja-vu fra 60’erne

Et par år forinden havde Lise Kingo fået et barselsvikariat i Novo Nordisks reklameafdeling. Her blev hun ganske hurtigt hvirvlet ind i en penibel sag for medicinalgigantens enzymforretning, der senere blev til Novozymes.

En grøn bevægelse var begyndt at rejse sig i London, hvor gensplejsning, forsøgsdyr og enzymer blev gransket. Bevægelsen var med andre ord ved at brage direkte ind i en del af Novo Nordisks forretning, frygtede flere ansatte.

De britiske miljøaktivister John Elkington og Julia Hales publicerede i slutningen af 80’erne bogen “Den grønne forbrugerguide”, hvor de rådede forbrugerne til at droppe vaskemiddel med enzymer, fordi det kunne give allergi, lød påstanden. På mange måder var det en gentagelse af en kampagne fra 60’erne, hvor en amerikansk aktivist påstod det samme.

En påstand, der senere blev modbevist, men som i løbet af et par år kostede enzymforretningen halvdelen af omsætningen og ledte til fyringer af flere hundrede ansatte. Det var på det bagtæppe, at en gruppe græsrødder, herunder Lise Kingo, valgte at invitere Elkington på et besøg på Novo Nordisk, der endte ud med en rettelse i bogen.

“Det blev starten på et meget langt samarbejde med John Elkington, som stadig er min gode ven,” fortæller Lise Kingo i dag.

Tre mål

Elkingtons første opgave var at gennemgå hele virksomheden. Identificere problemområder og hjælpe med virksomhedens første miljøstrategi. Selv var Lise Kingo blevet fastansat som yngste medarbejder i reklameafdelingen.

“Alt det her mærkelige med miljø og ngo’er fik jeg lov at arbejde med. Jeg tror ikke, det interesserede så mange andre på det tidspunkt.”

For det første skulle Novo rapportere på sin miljøpræstation. Data skulle samles. Mål skulle sættes. På den måde kunne selskabet bedre kommunikere til kritikerne, som særligt bestod af ngo’er med et bidsk blik på globale selskaber inden for især genteknologi.

Det andet ben handlede om at åbne dørene for kritikerne, vise dem rundt og forstå deres anker. På den måde kunne Novo komme på forkant på de temaer, der rørte sig og være proaktiv forud for kommende kritik.

Det sidste punkt sendte Lise Kingo til Rio i to uger. En oplevelse, som på mange måder formede grundlaget for hendes fremtidige karriere.

Grundlaget på plads

I et farvestrålende kaos promoverede hundredvis af ngo’er alt fra indianeres rettigheder til miljøbevarelse. Et andet sted i byen foregik de politiske forhandlinger, mens Novo-folkene holdt et oplæg på en tredje lokation for selskaber fra hele verden. Lise Kingo var forbavset over, hvor mange forretningsfolk, der var samlet. Og virksomheder. Dow Chemical. Toyota. Alle i gang med miljøarbejdet.

Om aftenen på hotelværelset læste hun ansøgninger og diskuterede forretningsplanen for den nye afdeling med sin chef, mens andre dage gik med netværk og middage.

“Vi kom hjem med en virkelig god fornemmelse for, hvad bæredygtig udvikling egentlig er for noget. Vi fik grundlaget for hele vores strategi på plads i forbindelse med det besøg,” siger Lise Kingo.

Ombord på flyet til Danmark bundfældede oplevelserne sig hos Lise Kingo. Hvis Novo kunne opsamle trenden, kunne det virkelig blive en fordel, tænkte hun for sig selv. Områder, der før blev anset som risici, kunne vendes til muligheder.

Det er simpelthen ikke troværdigt, hvis en virksomhed taler om at være ansvarlig, men det kun er den finansielle præstation, der tæller, når det kommer til bonus og løn Lise Kingo, professionelt bestyrelsesmedlem

Men det ville ikke blive let. Det vidste hun udmærket. Mange i Novo anede ikke, hvad hun egentlig lavede. Og mange syntes også, det var lidt fjollet.

Lidt mindre larm

Det blev for alvor tydeligt, da Lise Kingo i tiden efter fik besøg på afdelingens kontorer i stueetagen med udsigt til store affaldscontainere. Herfra sendte afdelingen et månedligt nyhedsbrev, der ifølge et direktionsmedlem faldt flere for brystet. Lise Kingo blev bedt om at være lidt mindre synlig.

“Dengang var jeg lidt chokeret over det. Det er ikke så sjovt, når man lige er blevet sat i spidsen for et nyt initiativ og får at vide på en meget sød måde, at nogen ikke bryder sig om det og virkelig ikke kan se meningen med det,” siger Lise Kingo, der i dag griner af mindet og understreger, at topchef Mads Øvlisen var en drivkraft for den kommende udvikling i Novo Nordisk, der få år senere indførte den tredobbelte bundlinje.

“Vi skulle lige igennem en lidt rå forandringsproces. Sådan er det nok ofte, når man driver forandringer.”

I 1994, to år efter turen til Rio, modtog Lise Kingo sammen med blandt andre Mads Øvlisen danske revisorers pris for bedste miljørapport, der var den første af sin art i Danmark. Også årsrapporten blev belønnet under arrangementet i den gamle børsbygning i København. Hun stod ved et vendepunkt.

“Det vigtige var, at ledelsen dengang var enig i, at ansvarlighed skulle integreres i virksomhedens strategi. Mads Øvlisen var en fantastisk bannerfører for det. Det blev også skrevet ind i virksomhedens fundats og værdisættet, som betyder rigtig meget for Novo,” fortæller Lise Kingo.

På det bagtæppe bredte der sig en erkendelse i organisationen af, at ansvarlighed, miljø og etik spillede ind på virksomhedens bundlinje. Hver gang f.eks. forskningsenheden udviklede et nyt produkt, skulle der tages hensyn til, om det kunne skabe bedre adgang til diabetesbehandling i den fattige del af verden.

Samtidig blev bæredygtighed en del af aflønning og bonusser.

“Det er simpelthen ikke troværdigt, hvis en virksomhed taler om at være ansvarlig, men det kun er den finansielle præstation, der tæller, når det kommer til bonus og løn. Det betød enormt meget for den interne troværdighed.”

Lise Kingo måtte dog fortsat kæmpe for at overbevise de forskellige divisioner om at dele data. Folk var skeptiske og nervøse for, at det var konkurrencefølsomt. Andet data fandtes slet ikke på det tidspunkt.

I 2002 blev Lise Kingo en del af koncerndirektionen med ansvar for bl.a. bæredygtighed, kommunikation, branding, compliance og HR.

Få år efter lavede Novo Nordisk som et af de første store globale selskaber et integreret regnskab og blev i 2013 kåret som verdens mest bæredygtige selskab.

Årtusindets mulighed

Lise Kingo var ikke i tvivl, da hun havde sagt farvel. Hun havde altid været tiltrukket af diplomatiet og FN-systemet. Efter 26 år i Novo Nordisk skulle hun ikke til en anden virksomhed for at lave samme forandring som i medicinalgiganten. Det var helt sikkert. Derfor sagde hun hurtigt ja til den daværende bestyrelsesformand for Global Compact, der ringede for at tilbyde hende jobbet som direktør for FN's bæredygtighedsinitiativ for virksomheder verden over.

Et job med direkte adgang til FN’s generalsekretær dog uden at være en del af budgettet og det tunge bureaukrati, der ofte er kendetegnet for FN. Initiativet havde derimod egen bestyrelse med en stor andel forretningsfolk. Alt sammen fordele, tænkte Lise Kingo.

Tre måneder inde i jobbet, som hun overtog i sommeren 2015, havde hun lagt en ny strategi for Global Compact, der på daværende tidspunkt havde over 10.000 virksomheder til at rapportere på deres arbejde med bæredygtighed. En platform, der indtil da, kun havde bedt om frivillige donationer. Det ændrede Lise Kingo til stor nervøsitet for de 80 lokale netværk og flere hundrede ansatte.

Hvis vi ikke står sammen og ændrer forretningsmodel, så misser vi årtusindets mulighed, var hendes budskab til op mod 400 medarbejdere på et møde i Dubai. Kort efter begyndte virksomheder at betale for deres deltagelse. Og med den nye indtjeningskilde kunne Lise Kingo iværksætte næste led i planen. En global kampagne, der lancerede de 17 verdensmål og Paris-aftalen for virksomheder verden over.

Bestyrelsesmedlem Sanofi, rådgiver for Novo Nordisk Fondens humanitære bevillinger. Indledte karrieren i Novo Nordisk i 1988, blev i 2002 koncerndirektør med ansvar for bl.a. bæredygtighed og HR. Tiltrådte i 2015 som adm. direktør for FNs Global Compact. I dag professionelt bestyrelsesmedlem. Bachelor i religion og oldtidskundskab ved Aarhus Universitet, suppleret af HD fra CBS, Cand.scient. i ansvarlighed og forretningspraksis samt bestyrelsesuddannelse fra Insead.

Nærmest samtidig med hendes tiltrædelse i sommeren 2015, blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling enstemmigt vedtaget. En måned senere fulgte Paris-aftalen. Pludselig stod Lise Kingo med et enormt ansvar. Momentum og viden skulle bredes ud til virksomhederne i Global Compact og bygge ovenpå de ti principper, som selskaberne indtil da rapporterede på.

Derfor måtte to ting ske simultant. Lise Kingo satte både gang i ændringer i organisationen og begyndte at rulle verdensmålene ud til virksomhederne.

“Det er en ret massiv ting at gøre samtidig. Du sidder på en flyver, der flyver, samtidig med at du skal skifte et par motorer,” siger hun.

Det var den ændring, der gjorde medarbejderne nervøse i efteråret 2015. Men missionen lykkedes, mener Lise Kingo, når hun i dag ser tilbage på organisationen, som hun forlod i sommer.

“Nu kender virksomhederne målene og Paris-aftalen. Nu skal vi gøre to ting. Det ene er at forankre ansvarlighed fra strategisk til operationelt niveau,” siger Lise Kingo med henvisning til den implementeringsmodel, som hun var med til at udvikle hos Novo, og som i dag er en del af anbefalingerne i Global Compact.

“Den anden prioritet er ambitionsniveau – at blive mere ambitiøs inden for de emner, hvor virksomhederne sætter mål.”

Bestyrelsens ansvar

Allerede inden rykket fra Danmark til New York havde Lise Kingo forberedt sig på den næste del af karrieren med en bestyrelsesuddannelse på Insead. Planen har altid været en professionel bestyrelseskarriere på et tidspunkt.

Allerede i løbet af tiden hos Global Compact begyndte tilbuddene at tikke ind. I dag er Lise Kingo bestyrelsesmedlem i den franske Novo Nordisk-rival Sanofi, og hun er på vej ind i endnu en europæisk virksomhed, der ligesom Sanofi er blandt de 500 største selskaber i verden.

“Global Compact har været med til at flytte ansvarlighedsagendaen op på direktionsniveau og gjort det til noget strategisk. Derfor er det naturligt, at det også skal blive en del af bestyrelsesagendaen,” siger Lise Kingo.

Selvom hun selv er blevet et efterspurgt aktiv for bestyrelser, er bæredygtig forretning langt fra en del af kriterierne, når virksomheder søger efter en topchef eller nyt bestyrelsesmedlem. Global Compact gennemgik med et konsulenthus 4000 specifikationer i den forbindelse. I 15 pct. tilfælde var ansvarlighed nævnt. I 4 pct. var det et reelt krav for at kunne bestride jobbet.

“Vi har været igennem digitaliseringsbølgen, som er en kompetence, rigtig mange gerne vil have i deres bestyrelser. Jeg tror, det næste bliver ansvarlighed,” noterer Kingo, der ved siden af bestyrelseskarrieren vil lave akademisk arbejde om bestyrelsens rolle for at sikre ansvarlighed bedst muligt i en virksomhed.

Et vendepunkt

Hvorvidt hun har opfyldt det løfte, hun gav sin søn på barselsgangen for 30 år siden, er et svært spørgsmål, synes Lise Kingo.

Men der kommer meldinger fra uventede kanter i øjeblikket. Som direktøren for verdens største kapitalforvalter Blackrock, hvis adm. direktør, Larry Fink, fremover ikke blot vil afkræve virksomheder data omkring klima, men også bruge indflydelsen til at sætte dagsordener på generalforsamlinger. Det havde Kingo ikke troet på for fem år siden.

Derfor er hun i dag taknemmelig. Taknemmelig for, at hendes og mange andres arbejde inden for området har været med til at skabe en bevægelse, der har gjort Brundtlands 30 år gamle definition til en driver for god forretningsførelse.

“Jeg bliver 60 år til sommer, og det er en fantastisk situation, når man har arbejdet på noget i så mange år, at det er nået et vendepunkt, og man kan give stafetten videre til næste generation, hvor det her forhåbentlig er den almindelige måde at drive forretning på og ikke en kamp hele tiden,” siger hun.

“Jeg synes helt klart, at vi er kommet i grønt.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021