Erhvervsliv tørster efter csr-kandidater med lang uddannelse: "Det nytter ikke, at man sidder på ydersiden med en masse idéer til, hvordan et selskab bliver mere grønt"

Dansk erhvervsliv står klar til at tage imod hæren af veluddannede klima- og csr-kandidater, der bliver udklækket hos universiteterne. Det er positivt på mange fronter, men institutionerne har i stigende grad svært ved at følge med efterspørgslen.

“

Det nytter ikke, at man sidder på ydersiden med en masse idéer til, hvordan et selskab bliver mere grønt

Jens Skov Holm, direktør for ressourcer, Accenture

Sådan lyder det fra konsulentbureauet Accenture, der udover selv at søge arbejdskraft med kompetencer inden for bæredygtighed også oplever et eksplosivt stigende behov for den type kandidater i de virksomheder, Accenture rådgiver.

Konsulentkæmpens danske direktør for ressourcer, Jens Skov Holm, kalder det en permanent samfundsændring.

“Der er større efterspørgsel, end der er udbud på universitetsuddannede med kompetencer inden for bæredygtighed, og det vil kun blive mere udtalt de næste år. Der vil kun komme større pres på at skaffe den type arbejdskraft, og det er ikke kun i Danmark. Det ser vi over hele verden,” siger han.

Rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Anders Overgaard Bjarklev, bekræfter, at der er sket en hastig udvikling i virksomhedernes ønsker til nyuddannede, som har styr på, hvordan man arbejder for f.eks. grøn omstilling.

Udviklingen kommer dog i lige så høj grad fra de studerende selv, lyder det.

“Vi har derfor forsøgt at gøre det til en gennemgående del af dna'et på DTU. Vi har direktører på tværs af institutterne, der drøfter, hvordan vi praktisk kan klæde de studerende på, mens de stadig får de grundlæggende færdigheder, en ingeniøruddannelse f.eks. fordrer,” fortæller Anders Overgaard Bjarklev, der ligesom andre ledere på de videregående uddannelser også er i tæt kontakt med erhvervslivet, for at danne bro mellem de studerende og aftagerne på arbejdsmarkedet.

Hos Accenture slår Jens Skov Holm fast, at kompetencer, som taler ind i grøn omstilling, ikke længere er “nice to have” i en virksomhed. Det er “need to have”.

“Ønsket om at have kompetencer indenfor bæredygtighed i virksomheden er gået fra at være en csr-dagsorden til at være en ceo-dagsorden. Det er rykket helt ind i de centrale strategiske beslutninger. I dag bliver en stor del af virksomheders succes vurderet ud fra, hvordan de bidrager til verden, andet end med finansielle resultater,” lyder det fra Accenture-direktøren.

Det er i høj grad veletablerede virksomheder, der tidligere har arbejdet med “sort” produktion, som nu hastigt bevæger sig over mod den grønne omstilling og søger de rigtige kompetencer til det, peger Accenture på.

Og det kan være en udfordring at tiltrække de ønskede kandidater, hvis virksomheden ikke formår at overbevise potentielle medarbejdere om, at der er en større mening med forretningen end blot at sende produkter fra samlebåndet og ud til kunderne.

Den udvikling er blevet understreget gentagne gange de seneste år – bl.a. af analysehuset Universum, der spørger tusindvis af danske studerende, hvad de ønsker, forventer eller kræver af en fremtidig arbejdsplads.

Bæredygtighed, klimavenlighed og etisk forretning er gennemgående buzzwords.

“Hvis du vil tiltrække de unge dygtige medarbejdere, skal du have styr på virksomhedens strategi for at bidrage positivt til verden. Du kan ikke hente de bedste medarbejdere ind til en virksomhed, der arbejder med en forældet mission, der ikke tager hensyn til omverden,” fortæller Jens Skov Holm.

Hos Aarhus Universitet oplever prorektor Berit Eika også en stigende interesse fra erhvervslivet og studerende, der har lyst til at beskæftige sig med bæredygtighed. Universitetet har derfor lavet en intern kortlægning af alle sine kurser og fag, for at klargøre, hvilke af dem, der direkte relaterer sig til FN's verdensmål for bæredygtighed.

“Kortlægningen giver vores studerende mulighed for at se, hvor det allerede nu er muligt at lære noget om bæredygtighed. Vi har allerede mange fag, der adresserer bæredygtighed, og kortlægningen har været et godt afsæt for at udvikle flere nye fag,” fortæller hun.

Den samme form for kortlægning af fag og kurser kan studerende finde på både København og Aalborg Universitet.

Berit Eika tilføjer, at Aarhus Universitet ikke har aktuelle planer om at udbyde uddannelser, der specifikt er øremærket mod bæredygtighed. Kompetencerne der retter sig mod FN's verdensmål skal nemlig kombineres med den faglighed de studerende i forvejen får i deres specialområde.

Den holdning bakker Jens Skov Holm fra Accenture op om.

“Hvis du f.eks. skal være med til at lede en virksomhed strategisk, kræver det stadig, at du har indgående kendskab til alle de vigtige processer i den virksomhed og branche. Det nytter ikke, at man sidder på ydersiden med en masse idéer til, hvordan et selskab bliver mere grønt, hvis man ikke har evnen til at kombinere det med kerneforretningen,” siger Accentures direktør for ressourcer i Danmark.

Hos DTU er man til gengæld begyndt at tilbyde en kandidatgrad som f.eks. “Bæredygtig Energi”, der udelukkende er målrettet ingeniørstuderende, der vil arbejde med vedvarende energi.

“Når vi uddanner studerende, som skal sidde med hænderne helt nede i materien, der skal være med til at forme den klimavenlige industri, giver det mening, at vi tilbyder det som en hel uddannelse. De får slet og ret mulighed for at kunne specialisere sig inden for det felt. Så er der selvfølgelig stadig brug for en masse dygtige folk i andre afdelinger, der både er uddannet i forretningsdiscipliner, mens de har en grundlæggende forståelse af bæredygtighed,” siger Anders Overgaard Bjarklev fra DTU.

For nylig lød det i en analyse fra Dansk Energi, at der kommer til at være behov ca. 290.000 årsværk yderligere frem mod 2030, hvis Danmark skal nå i mål med at reducere sin CO2-udledning med 70 pct.

“

Vi har også brug for de lange uddannelser for at nå i mål, men som jeg ser det, er det ikke der, at problemet med arbejdskraft kommer til at opstå i første omgang

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi

Analysen lagde kraftigt vægt på, at arbejdskraften hovedsageligt kommer til at mangle blandt faglærte og ufaglærte. Adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, mener, at det er vigtigere at fokusere mod de mellemlange eller korte uddannelser i forhold til at nå i mål med den grønne omstilling.

“Når vi ser på de job, som universiteterne har uddannet til, så har der altid været arbejde til f.eks. ingeniører, så udbud og efterspørgsel har fulgtes nogenlunde ad. Flaskehalsene har tit været ved de faglærte og ufaglærte, der her i den grønne omstilling er hårdt brug for til håndværksmæssige og praktiske opgaver,” siger Lars Aagaard.

Han tilføjer, at det ikke betyder, universiteternes opgave er mindre vigtig for at nå i mål med omstillingen, men holder på, at det stadig er mest aktuelt at sætte skub i udbuddet af faglært arbejdskraft.

“Vi har også brug for de lange uddannelser for at nå i mål, men som jeg ser det, er det ikke der, at problemet med arbejdskraft kommer til at opstå i første omgang,” siger Dansk Energi-direktøren.

Hos Accenture nævner Jens Skov Holm, at udbuddet af de bæredygtige universitetsuddannelser er særligt vigtige, for at sikre at ledergangene bliver suppleret med medarbejdere, der kan give nye indspark til de eksisterende kompetencer, de ældre ledere sidder med.

“Det er et spørgsmål om at se på, hvad alternativerne er for virksomheder. Hvis du har brug for en elektriker, har du ikke mange alternativer. Har du derimod brug for en erfaren økonom med kompetencer inden for grøn omstilling, så kan du alternativt nok godt nøjes med at ansætte en erfaren dygtig økonom, der har nogle andre kompetencer. Sådan har det i hvert fald historisk været,” siger han.

frvi@borsen.dk