ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Entreprenør valgt til nedrivning af Ørsteds sidste kulkraftværk

I forbindelse med nedrivningen af Esbjergværket vil P. Olesen cirkulere op mod 99 pct. af materialerne, lyder det

Ørsteds Esbjergværket set fra Fanøfærgen.
Ørsteds Esbjergværket set fra Fanøfærgen. Arkivfoto: Bo Amstrup

Det bliver entreprenørvirksomheden P. Olesen, der skal stå for nedrivningen af Ørsteds sidste kulkraftværk, Esbjergværket. Det oplyser virksomheden, der er ejet af det nordiske selskab NG Nordic, mandag i en meddelelse. 

P. Olesen får dermed lov til at sætte sidste punktum i historien om Esbjergværket, der siden 1992 med en årlig afbrænding af en halv mio. ton kul har forsynet Esbjerg og Varde Kommune med varme. 

Men ved udgangen af august sidste år lukkede Ørsted det sidste af sine kulkraftværker, og Esbjergværket fyrede med sin allersidste skovlfuld kul.

Arbejdet med nedrivningen af anlægget kommer til at strække sig over en toårig periode og omfatter udover en demontering også nedrivningen af den 74 meter høje kedelbygning og den ikoniske 250 meter høje skorsten, der kræver specialkompetencer at rive ned. 

Efterfølgende skal P. Olesen stå for at genetablere det 150.000 kvm store havneareal, som anlægget har optaget, og som Ørsted skal levere tilbage til Esbjerg Havn tomt og fuldt genoprettet.

Der er ifølge P. Olesen tale om et teknisk kompliceret og krævende projekt. 

“Vi har særligt fokus på at minimere projektets risici for både de medarbejdere, der er involveret i selve nedrivningsarbejdet, og naboerne i området,” siger direktør i P. Olesen, Peter Olesen, i meddelelsen.

Entreprenørvirksomheden forventer desuden at kunne recirkulere op mod 99 pct. af materialerne i forbindelse med nedrivningen – enten i direkte genbrug, genvinding eller nyttiggørelse af især materialer som beton og jern. 

Esbjergværket har siden sin fødsel årligt udledt 1,2 mio. ton CO2.

Forsiden lige nu