Energiudviklere kæmper mod milliardrisici på udenlandske projekter

De seneste ti år har en usikkerhed fulgt Ørsted. 

Den danske energigigant har ellers haft nok problemer at forholde sig til med en gigantisk kapitalforhøjelse sidste år, mens den amerikanske præsident, Donald Trump, gør sit for at holde liv i forsøget på at bremse milliardprojekter i USA.

Den årelange usikkerhed handler dog ikke om forhold på den anden side af Atlanten, men om havvindprojekter i blandt andet Nordsøen.

Kort fortalt drejer det sig om sager om skatteforhold, som potentielt kan betyde en efterregning på et tocifret milliardbeløb for Ørsted. I skrivende stund har energiselskabet skattekrav inklusive renter på over 25 mia. kr. ventende i kulissen.

Frygten handler blandt andet om at blive beskattet to gange for det samme projekt. Og ikke alene Ørsted er ramt. Også A.P. Møller Holding, European Energy og Fredericia Kommune oplever konsekvenserne af uenigheder om, hvor internationale energiprojekters skat skal betales. Det viser bl.a. dokumenter, som Børsen har fået aktindsigt i.

For Ørsted tog sagerne deres begyndelse i 2015 og er nu endt i en international voldgift. 

Her skal det besluttes, hvor skatten i forbindelse med flere udenlandske havvindprojekter skal betales, blandt andet for et af verdens største havvindprojekter, Hornsea 1 i Nordsøen.

Den danske skattepraksis på området bliver af kritikere beskrevet som aggressiv og potentielt skadelig for den danske førerposition i den grønne omstilling.

I dag, ti år efter den første sag gik i gang, forventer Ørsted afklaring på de to ældste sager ud af i alt syv i anden halvdel af i år, fremgår det af selskabets årsrapport for 2025. Selskabet venter desuden at lande på den rigtige side af afgørelsen. Det vender vi tilbage til. 

En anden virksomhed med sager hos Skattestyrelsen er European Energy, der udvikler energiprojekter med både sol og vind samt anlæg, der kan producere grøn metanol til blandt andet skibsfarten. Ifølge notatet, som Børsen har fået aktindsigt i, drejer skattesagerne sig om vindparker og solparker i udlandet.

Hverken Ørsted eller European Energy vil udtale sig om skattesagerne og henviser begge til interesseorganisationen Green Power Denmark, som også har bestilt notatet. Det er blevet til i foråret 2024 og er siden delt med Erhvervsministeriet.

Risiko for dobbeltbeskatning

Trods flere års arbejde har Green Power Denmark ikke det fulde overblik over omfanget, eller hvilke virksomheder der er påvirket, skriver cheføkonom i Green Power Denmark Martin Ingerslev i en mail til Børsen.

Men han forklarer, at man med hjælp fra eksterne eksperter har forsøgt at danne et overblik over udfordringerne og at få myndighederne til at forholde sig til “konsekvenserne af den nuværende danske transfer pricing-praksis”. 

Sagerne bunder i OECD’s retningslinjer for transfer pricing, der sætter rammerne for, hvordan man fordeler indtjening, og dermed altså skat, mellem lande, når en koncern opererer på tværs af grænser. Hvor bliver værdien skabt, og hvilket land har retten til at beskatte det overskud?

Men de danske myndigheder fortolker reglerne anderledes end andre lande og går ifølge aktører i branchen alt for langt på netop det spørgsmål.

I sidste ende risikerer energiudviklerne at betale skat for det samme projekt både i det land, hvor projektet er placeret, og i Danmark, påpeges det i notatet udarbejdet af Deloitte for Green Power Denmark.

“Skattestyrelsen har over for en række danske energiselskaber indtaget den meget aggressive holdning, at hele værdien af grønne energiprojekter beliggende i udlandet skal henføres til koncernselskaber i Danmark og dermed underlægges beskatning i Danmark,” skriver Deloitte.

Kan “tvinge” virksomheder ud

Et år inden Deloittes notat advarede A.P. Møller Holding om samme praksis i et såkaldt memo sendt til Erhvervsministeriet i november 2023, viser dokumenter, som Børsen har fået aktindsigt i. 

Her henvises til “vigtige udfordringer” med de danske skattemyndigheders implementering og fortolkning på området og de negative konsekvenser for energiudviklere med base i Danmark og “porteføljer af større infrastrukturprojekter” uden for landets grænser.

“Skattestyrelsens nuværende praksis har skabt en situation, hvor skatteforholdene er så ugunstige for storskala infrastrukturprojekter – herunder danske styrkepositioner som vedvarende energi – sammenlignet med tilsvarende lande i EU, at det vil tvinge virksomheder til at overveje alternative jurisdiktioner for at forblive konkurrencedygtige og attraktive for investorer,” skriver A.P. Møller Holding.

Ifølge A.P. Møller Holding betyder praksis i Skattestyrelsen, at udviklere i princippet kan blive opkrævet skat, årevis før et projekt reelt leverer cashflow, eller et projekt i værste fald slår fejl.

“Skattestyrelsens nuværende praksis kan føre til ekstreme udfald med betydelig beskatning forud, selv for projekter, der måske aldrig bliver rentable.”

Investeringsselskabet, der er kontrolleret af Mærsk-familien og har Robert Mærsk Uggla i spidsen, stiftede sammen med A.P. Møller-Mærsk i 2023 selskabet C2X og ejer langt størstedelen af selskabet.

C2X arbejder blandt andet på at få store projekter med grøn metanol op at stå i eksempelvis Spanien, Egypten og USA. Det fremgår ikke direkte, hvorvidt bekymringen fra holdingselskabet i slutningen af 2023 var rettet mod C2X. A.P. Møller Holding henviser dog løbende til konstruktionen af “store infrastrukturprojekter inden for energitransition” i dokumentet. 

I dag opererer C2X ikke længere fra Danmark. I sommeren 2024 besluttede selskabets ledelse at omstrukturere C2X-koncernen for at etablere virksomheden med base i Storbritannien med C2X Ltd. som moderselskab, fremgår det af 2024-årsrapporten fra det danske selskab.

Hverken A.P. Møller Holding eller C2X har ønsket at svare på, hvorvidt rykket fra Danmark hænger sammen med risikoen for at blive beskattet to gange på projekter uden for de danske grænser. I en skriftlig kommentar udtaler adm. direktør i C2X Brian Davis: 

“Der var flere faktorer – blandt andet at Storbritannien giver os bedre muligheder for at tiltrække og fastholde de nødvendige talenter til vores forretning.”

Skattekrav for milliarder

For Ørsted betyder de årelange skattesager som nævnt en milliardstor usikkerhed.

Omdrejningspunktet er datterselskabet Ørsted Wind Power A/S. Ifølge Ørsteds årsregnskab hævder skattemyndighederne, at selskabet ikke har overholdt et særligt princip i OECD’s retningslinjer for transfer pricing. 

Det er det såkaldte armslængdeprincip, der understreger, at handler internt i en koncern skal prissættes i samme leje, som hvis ydelsen blev købt af en ekstern leverandør.

Skattestyrelsen mener ikke, at Ørsteds datterselskab har overholdt princippet, når man har opkrævet gebyrer for de ydelser, der er lavet for projektselskaberne, hvor havvindprojekterne er placeret, også kaldet spv’er.

I alle år har Ørsted fastholdt, at de danske myndigheder har misforstået selskabets forretning med at udvikle, bygge og drive havvindparker uden for Danmark.

En del af beløbet på 25 mia. kr. er koblet til to sager om havvindparker i Storbritannien. 

De ventes at blive afgjort i en international voldgift i anden halvdel af året, efter at Danmark i 2018 trak sig ud af forhandlinger om, hvor skatten for overskuddet for offshoreprojekterne skulle betales – en forhandling påbegyndt af Ørsted, der spurgte de to landes skattemyndigheder i 2015. 

Ender skatten med at skulle betales i Danmark, regner Ørsted med at have ca. 13 mia. kr. til gode i skat, de har betalt i udlandet. 

Sagen skaber ikke kun udfordringer for den danske energikæmpe, men har også givet økonomisk hovedbrud hos Fredericia Kommune, hvor Ørsted har hovedsæde og derfor betaler skat. Får Ørsted medhold i voldgiften, skal kommunen nemlig betale godt 350 mio. kr. tilbage til selskabet, har TV2 Syd beskrevet.

Derfor valgte kommunen sidste år at sælge 14 pct. af det kommunalt ejede havneselskab ADP, forklarede borgmester Christian Bro til mediet.

“Det var rettidig omhu, for så er vi polstret til, hvis det går galt med voldgiften. Men vi håber selvfølgelig, at vi kan bruge pengene på noget andet.”

Afgørelsen kan potentielt danne præcedens for de næste skattesager, har Henning Boye Hansen, chefkonsulent hos rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO, vurderet over for Energiwatch.

Skiller sig ud

Karl Berlin kender Ørsted-sagen særdeles godt og sad fra 2017 til 2024 som skattechef i virksomheden. 

I dag er han partner i Corit Advisory og rådgiver om skatteforhold. Han kalder det bekymrende, men ikke overraskende, at en skattesag kan trække ud i så mange år.

“Det skaber meget lange perioder med usikkerhed for virksomheder. Det har både konsekvenser for likviditeten og for tilliden til, hvor effektivt man kan få sin ret prøvet i Danmark,” skriver han i en mail til Børsen.

“Den tilgang, vi har set i disse sager, skiller sig efter min vurdering ud fra, hvad man normalt ser internationalt. Alene usikkerheden er problematisk, fordi det påvirker investeringer og beslutninger på et meget tidligt tidspunkt,” påpeger han i forhold til de danske skattemyndigheders vurdering af området for transfer pricing. 

Ifølge Karl Berlin er den største konsekvens, at investorer holder igen med at sende penge mod grøn energi af frygt for at blive beskattet af fremtidige indtægter, før projekterne er gået i gang.

A.P. Møller Holding opfordrer i memoet fra 2023 danske myndigheder til at efterleve samme praksis som lande, vi normalt sammenligner os med, som Storbritannien og Holland for “at undgå, at udviklere inden for vedvarende energi trækker sig fra Danmark”.

En ny struktur bør ifølge investeringsselskabet overvejes, “hvis vi i Danmark fortsat skal være i front i den grønne omstilling”.

Hos Green Power Denmark understreger cheføkonom Martin Ingerslev, at danske virksomheder er afhængige af at kunne konkurrere på lige vilkår med selskaber i andre lande.

“Derfor er det afgørende, at internationale skattespørgsmål håndteres mellem landene, så virksomhederne ikke kommer i klemme. For alt i verden skal vi undgå, at danske skatteregler rammer udviklere af grøn energi – og dermed danske arbejdspladser – hårdere end udviklere af vedvarende energi i andre lande,” udtaler han.

Børsen har kontaktet Skattestyrelsen, der håndterer de danske sager. Vi vil gerne vide, hvor mange sager der lige nu er mellem myndighederne og danske energiudviklere, og hvordan styrelsen forholder sig til den kritik, der bliver rejst af fortolkningen af reglerne. 

Ifølge presseafdelingen kan styrelsen ikke udtale sig om sagen på grund af de pågående regeringsforhandlinger.