Energikæmper i opråb efter oliekrise: Europa skal handle nu

Den globale energikrise bør være et wakeupcall for Europa.

For krisen har igen blotlagt sårbarheden i det europæiske energisystem. Og der er brug for handling nu, hvis kriserne ikke skal blive ved med at gentage sig.

Sådan lyder opråbet fra flere danske energikæmper, som peger på modsvaret: en acceleration i udbygningen af vedvarende energi.

“Vi skal i princippet vænne os til, at når vi taler om energikriser, så er de reelle,” siger Henrik Andersen, adm. direktør i Vestas, og fortsætter:

“Mere end halvdelen af den energi, vi bruger, kommer udefra. Det er en afhængighed, og den skal vi adressere.”

Mens det efter den seneste energikrise i 2022 lykkedes Europa at komme ud af Putins gasgreb, er Europa langtfra sluppet ud af afhængigheden af importeret energi; ifølge Eurostat dækkes 57 pct. af EU’s energiforbrug af importeret energi. 

“Så har man et sårbart system. Vi oplever smerten ved den sårbarhed lige nu,” siger Amanda Dasch, udviklingsdirektør hos Ørsted, og fortsætter:

“Det er den anden krise, vi har haft inden for de seneste fem år, hvor vi ser energipriserne stige ukontrolleret, og hvor regeringerne er nødt til at gribe ind og træffe nogle foranstaltninger for at beskytte forbrugerne og afbøde nogle af de udfordringer, de oplever.”

Et prischok

Klart størstedelen af EU’s import er af fossile energikilder som olie og naturgas, som også har været omdrejningspunkter for de seneste års energikriser. Det seneste energichok er opstået, efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran.

Iran svarede igen ved at blokere Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste olie- og gasruter, og ved at angribe bl.a. raffinaderier og gasproduktion i regionen. Det har kastet verden ud i en energikrise, som Det Internationale Energiagentur har kaldt mere alvorlig end oliekriserne i 1970’erne og gaskrisen i 2022. Til sammen. 

I Europa er der indtil videre tale om en priskrise og ikke en decideret forsyningskrise, men prischokket på olie og gas har ifølge EU-Kommissionen skabt en ekstraregning for EU-landene på knap 180 mia. kr. siden marts.

Det var på det bagtæppe, at politikere, eksperter og den europæiske vindindustri i denne uge var samlet i Madrid til Wind Europes årlige konference. Fra branchen var opfordringen til politikerne klar:

Europa skal være langt mere selvforsynende. Det skal ske ved at bygge markant mere vedvarende energi på europæisk jord, og vindenergi – både til lands og til vands – bør spille en afgørende rolle.

“Noget af det hurtigste, man kan opstille i dag, er vindenergi. Tidsaspektet er vigtigt, for hvis der er en energikrise, så er det, fordi der mangler energi her og nu,” siger Henrik Andersen, der også er formand for Wind Europe.

“Vi kan tale om alle energiformer, men hvis den energiform, som vi alternativt foreslår at løse en energikrise med, først er til stede eller til rådighed om 15 år, så bliver det på et tidspunkt svært for de lande, der prioriterer det, at forklare det til befolkningen,” siger han og henviser til diskussioner om atomkraft og udvinding af ny olie og gas.

Opgør med bureaukrati

Men hvis udbygningen af vindenergi for alvor skal tage fart, er man fra politisk hold nødt til at reagere. Herunder ved at tage et opgør med bureaukrati og lange, snørklede processer for at få tilladelser til at opføre vedvarende energiprojekter. 

Både i Danmark, hvor blot otte vindmøller på land blev opført sidste år, og i de fleste andre lande i Europa, mener han.

“Hvis vi ikke gør det nu, så er det, fordi vi ikke har forstået situationens alvor.” 

Som et positivt eksempel fremhæver topchefen Tyskland, hvor opstillingen af nye vindmøller på land har nået rekordniveauer. Han opfordrer til at kopiere den tyske tilgang, hvor godkendelsesprocedurer er blevet skåret ind til benet.

Perspektiv

Dansker spiller nøglerolle i Europas energisektor: Markedet undervurderer krisen

Udover ny energiproduktion er et stærkere elnet – som halter flere steder, herunder i Danmark – og en hurtigere elektrificering af samfundet afgørende, lyder det fra industrien.

“Vi har brug for at få en langt større elektrificering, fordi vi selv kan skabe elektricitet, hvorimod vi skal importere alt, hvad der hedder gas og olie. Det er altså blevet sværere, og det bliver sværere endnu,” siger Henrik Andersen, der mener, at bl.a. elafgifterne bør sløjfes permanent:

“Vi tror generelt på, at det, man beskatter hårdere, det får man mindre af, og det, man beskatter mindre, det får man mere af.”

En tornerosesøvn

Ifølge Copenhagen Infrastructure Partners er elektrificering den helt afgørende brik i at mindske sårbarheden.

Det understregede driftsdirektør Martin Neubert, da han i Madrid præsenterede en ny analyse af, hvordan Europa kan skabe et både robust og konkurrencedygtigt energisystem, som primært er bygget op af lokal vedvarende energi.

Politik

Her er EU’s nye våben mod oliekrisen

En lignende melding kommer fra EU-Kommissionen, der onsdag løftede sløret for den Accelerate EU-pakke, som er et modsvar på energikrisen. Her blev vedvarende energi, elektrificering og udbygningen af elnettet igen fremhævet som nogle af hjørnestenene.

Ifølge Vestas-topchefen er det på tide, at politikerne i de enkelte lande nu også får omdannet planer og målsætninger til konkret handling. Det har han råbt op om længe.

“Vi må ikke være så meget i en tornerosesøvn, at vi tror, at energien bare kommer af sig selv. For det gør den ikke,” siger Henrik Andersen, der har advaret om, at Europa uden handling vil “forblive en energifattig zone”.

Hos Ørsted opfordrer Amanda Dasch også til hurtig handling på tværs af Europa.

Hun hæfter sig dog også ved, at de seneste måneder har budt på positive signaler for havvind, da ni nordsølande – herunder Danmark – i januar underskrev en erklæring, der genbekræfter et mål om at nå 300 gigawatt havvind i 2050.

“Det er nu et kritisk tidspunkt, og det haster. Men situationen er også ledsaget af et momentum, som vi måske ikke har set i tidligere kriser.”