Energikæmpe i ny aftale: Når en solcelle sættes op, skal et stykke jord sættes fri

Grøn energi og vild natur er ikke hinandens modsætninger.

Det er budskabet i en ny aftale mellem energiudvikleren European Energy og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Aftalen består af ni retningslinjer for, hvordan European Energy fremover vil tænke natur og biodiversitet ind i sine sol- og vindprojekter fra start til slut.

“Vi vil gerne bidrage til at løse det problem, der er i dag, hvor udbygningen af vedvarende energi og hensynet til vild natur bliver set som to ting, der ikke kan forenes,” siger Thorvald Spanggaard, der er executive vice president, chef for projektudvikling i European Energy.

Et af elementerne i aftalen er blandt andet, at hver gang European Energy bruger 100 hektar jord til en solcellepark, så bliver der frikøbt yderligere fem hektar jord til natur. For hver vindmølle, der bliver opstillet, bliver der frikøbt en hektar jord.

Den danske naturfond, som er en privat erhvervsdrivende fond, stiftet af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond, og som har til formål at købe, beskytte og genoprette natur, skal hjælpe energiudvikleren med at udpege de mest optimale arealer at frikøbe, så der kan blive skabt store sammenhængende områder til naturen.

Aftalen skal også forhindre European Energy i at placere vedvarende energi i områder, hvor der er værdifuld og beskyttet natur vha. fremtidige screeninger af mulige arealer til projekter.

European Energy havde i 2022 et driftsresultat (ebitda) på ca. 1 mia. kr. og et overskud før skat på 818 mio. kr. I dag har virksomheden opstillet 1 GW solceller i Danmark, hvilket svarer til mere end 1000 hektar.

Thorvald Spanggaard kan ikke sætte et konkret tal på, hvor meget vedvarende energi, European Energy har planer om at sætte op i Danmark i fremtiden, men at der er projekter på udviklingsstadiet, som arealmæssigt dækker over “mange tusinde hektar” inden for både sol, vind og ptx.

Der er nogle udgifter forbundet med at frikøbe jordstykkerne for European Energy, men lige nøjagtig hvor stor en investering det bliver, kan Thorvald Spanggaard ikke give et entydigt svar på. Prisen varierer nemlig fra areal til areal, og derfor er der ikke sat et fast beløb på investeringen.

I dag bliver udbygningen af vedvarende energi og naturhensyn i vid udstrækning omtalt som noget, hvor det ene må nedprioriteres, for at det andet kan lykkes.

Fra talerstolen til Folketingets åbning sidste år lød det b.la. fra statsminister Mette Frederiksen (S):

“Vi kommer ikke udenom at forholde os til, at den massive udbygning af den vedvarende energi, som vi alle ønsker os, nogle gange vil ske på bekostning af naturen,” sagde hun.

“

Der behøves ikke at være en modsætning mellem udbygningen af vedvarende energi og hensyn til naturen

Maria Reumert Gjerding, præsident,
Danmarks Naturfredningsforening

Men både fremtidens energiformer og naturen kalder på handling.

Frem mod 2030 skal Danmark have firedoblet mængden af strøm fra sol og vind på land for b.la. at nedbringe udledningen af drivhusgasser ifølge en bred politisk aftale.

Samtidig har eksperter og ngo’er i mange år råbt op om, at den danske beskyttelse af natur er utilstrækkelig, og at biodiversiteten er under hårdt pres. I 2030 skal 30 pct. af naturen i EU være beskyttet ifølge EU’s biodiversitetsstrategi, men blot 1,6 pct. af dansk natur kan i dag defineres som beskyttet, slog en rapport fra Biodiversitetsrådet fast sidste år.

Aftalen mellem DN og European Energy er netop vigtig, fordi den anerkender, at vi ikke blot står over for en klimakrise, men også en biodiversitetskrise, ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

“Der behøves ikke at være en modsætning mellem udbygningen af vedvarende energi og hensyn til naturen. Det har været alt for dominerende i den offentlige debat, at det er enten eller,” siger hun.

Men aftalen mellem European Energy og DN er “lidt noget vrøvl”, lyder det fra Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet ved KU.

“Den her aftale kommer ikke til at gøre en forskel, og det er en misforståelse, hvis vi tror, at det sikrer en positiv udvikling for den danske biodiversitet,” siger han.

Carsten Rahbek uddyber:

“Det, aftalen lægger op til, er ikke natur, som vil rumme megen biodiversitet. Vi har glemt, hvad rigtig natur er. Vi tror, at hvis vi planter nogle blomster eller graver et vandhul, så er det nok. Men der skal være dynamik, oversvømmelser, og ikke mindst store sammenhængende områder for, at det kan gøre en forskel,” siger han.

“

Vi håber, at dette initiativ vil medvirke til, at flere virksomheder tager lignende skridt

Thorvald Spanggaard, projektdirektør, European Energy

Professoren mener desuden, at der er tale om alt for små arealer til at gøre en forskel for den danske biodiversitet.

“Den kan simpelthen ikke eksistere i de småområder, aftalen ligger op til,” siger Carsten Rahbek.

Hvis European Energy for alvor vil gøre en forskel for den danske biodiversitet, så skal virksomheden rette blikket et helt andet sted hen ifølge ham. Nemlig mod det materiale, som deres solceller produceres af. I dag bliver der fjernet natur rundt i verden for at få fat på de sjældne metaller og råstoffer, der findes i solceller.

Men er det ikke godt, at der er nogen, der rent faktisk gør noget?

“Jo, men så skal vi da til at gøre noget, der virker.”

Maria Reumert Gjerding understreger, at hun udmærket er klar over, at aftalen på ingen måde løser biodiversitetskrisen.

“Men det kan vise, at det er muligt at gøre to ting på samme tid. Det har været udfordringen førhen,” siger hun.

Thorvald Spanggaard håber, at aftalen med DN vil sende et signal til resten af branchen, om hvad man kan gøre for at hjælpe naturen på vej.

Professor i biodiversitet Carsten Rahbek siger, at aftalen ikke kommer til at gøre en forskel for den danske biodiversitet. Hvad tænker du om det?

“Vi deler bekymringen for biodiversiteten, men den opgave er desværre større, end vi kan løfte alene. Der er et stigende fokus på biodiversitet, og vi håber, at dette initiativ vil medvirke til, at flere virksomheder tager lignende skridt,” siger han.

Han fortæller, at virksomheden sideløbende vil se på naturaftrykket i deres værdikæder, men at lige netop denne aftale handler om den direkte, lokale påvirkning og at sikre, at naturhensyn integreres i produktionen af grøn strøm.