Det var en følelse af afmagt, der i sin tid fik Knud Erik Andersen til at interessere sig for energi.
Året var 1973, og verden befandt sig i en oliekrise, hvor priserne steg voldsomt på grund af politiske konflikter mellem arabiske, olieproducerende lande og Vesten. Det satte en prop i forsyningen af den vigtige energikilde.
I Danmark betød det blandt andet, at bilfri søndag blev en realitet.
“Jeg synes, det var irriterende, at nogen skulle bestemme, hvornår vi måtte køre i bil,” siger Knud Erik Andersen, topchef og stifter af energiselskabet European Energy, i dag om dengang.
“Det var ikke rart, og det var underligt, at vi ikke selv havde styr på vores energiforsyning,” fortsætter han og tilføjer, at vi stadig har lang vej igen i Europa på den front.
Problemstillingen blev senest understreget, da Rusland invaderede Ukraine, og en gaskrise efterfølgende ramte Europa i 2022.
I dag er Knud Erik Andersens virksomhed, European Energy, en af de mest fremadstormende energivirksomheder i Danmark. Selskabet udvikler, bygger og driver både vindmølle- og solcelleparker i mere end 20 lande.
FAKTA
European Energy
- Stiftet i 2004 af Knud Erik Andersen (topchef) og Mikael D. Pedersen (konstruktionschef) med hovedsæde i Søborg.
- Virksomheden udvikler, bygger og driver vind- og solparker samt power-to-x-anlæg og batterilagring og har i dag projekter i over 20 lande.
- European Energy beskæftiger mere end 850 medarbejdere, og ifølge selskabets årsrapport producerede det i 2024 omkring 2079 GWh vedvarende energi fra egne aktiviteter.
- Så i 2024 sin omsætning falde næsten 10 pct. til 2,8 mia. kr. og sin driftsindtjening 19 pct. til lidt over 1 mia. kr.
- Den japanske gigant Mitsubishi HC Capital købte i 2024 20 pct. af virksomheden for over 5 mia. kr.
Og – modsat mange andre – er det lykkedes selskabet at åbne et ptx-anlæg i Danmark, der kan producere det eftertragtede grønne brændstof e-metanol, som er en vigtig brik i omstillingen væk fra fossil energi.
Det skyldes især én ting, at det har kunnet lade sig gøre, mener Knud Erik Andersen – eller Erik, som topchefen foretrækker, med tanke på den mere internationale udtale.
De fleste vågne timer bruger han på European Energy. Men når der er fri, nørder Knud Erik Andersen fagartikler om energibranchen, plukker svampe i skoven nær sommerhuset i Tisvildeleje og kører på mountainbike.
Hvis han virkelig skal “spilde tiden”, som han selv kalder det, ser han fodbold, og han hepper “selvfølgelig” højest, når FC Barcelona spiller.
I 2024 indtog Knud Erik Andersen en niendeplads på Økonomisk Ugebrevs liste over de rigeste personer i Danmark med en personlig formue på 17 mia. kr.
Hans historie starter på Lolland, hvor han voksede op.
Sin egen retning
Knud Erik Andersens forældre var landmænd og drev et landbrug med planteavl. Som barn var han optaget af “alle former for holdsport, der involverede en bold”, men da han i en alder af 18 år flyttede til København, var det ikke for at forfølge en sportskarriere.
Knud Erik Andersen skulle læse til ingeniør på DTU, og han havde en helt særlig plan med sin studietid.
“Dengang var der fire retninger, man kunne gå på DTU. Kemi, bygning, elektronik eller mekanik. Der valgte jeg så ikke at tage nogen af dem,” siger han.
Sammen med en håndfuld andre studerende sammensatte Knud Erik Andersen i stedet sit eget studieforløb med energi som det overordnede tema.
“Energi var også i fokus dengang, men det handlede ikke om at være grøn. Det handlede om at få en uafhængig forsyning af energi i Europa og Danmark, og det synes jeg, var et godt formål,” fortæller han.
Den lille gruppe tog alle kurser, der havde med energi at gøre og fik forskere til at holde særlige oplæg om emnet.
Det var med de samme studiekammerater, at Knud Erik Andersen byggede sin første vindmølle på forældrenes gård. Møllen blev senere solgt for 100.000 kr. til en lokal landmand.
BLÅ BOG
Knud Erik Andersen
- Født i 1960 i Rødby på Lolland.
- Uddannet fra Maribo Gymnasium og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- Bor i Kgs. Lyngby.
- Har gennem tiden stiftet tre virksomheder. Sentic, hvor han udviklede kontrolsystemer til vindmøllevinger, Inside Technology, som leverede til it-sektoren, og energiselskabet European Energy, hvor han i dag er topchef.
Samme 70’er-problem
Siden har Knud Erik Andersen stiftet to virksomheder, og pengene, han fik for at sælge den ene af dem, brugte han på at stifte European Energy.
Sidste år omsatte energivirksomheden for 2,8 mia. kr. På fem år er antallet af ansatte vokset fra 203 til 843, og i 2024 købte Mitsubishi HC Capital 20 pct. af selskabet for mere end 5 mia. kr.
Knud Erik Andersen vil ikke bruge ordet “stolt” til at beskrive følelsen af at have startet sådan en virksomhed
“Jeg vil sige, at vores udvikling er gået hurtigere, end jeg måske havde regnet med. Men om jeg ligefrem er stolt… Jeg er glad for, at vi har fået tiltrukket rigtig mange talenter, der vil det samme som os,” siger han og tilføjer:
“Jeg er nok mere glad, end jeg er stolt.”
Tilbage i 2004 stiftede han European Energy sammen med Mikael D. Pedersen, der er nuværende konstruktionschef i selskabet.
Det var fortsat 70’ernes problemstilling, der nagede Knud Erik Andersen. Europa var stadig ikke selvforsynende med energi.
“Hovedtanken bag selskabet var, at vi skal kunne tage vare på vores egen energiforsyning. Det er kun rimeligt, at vi selv producerer den energi, vi bruger. Og at vi også laver den ren og vedvarende, så vi også kan se vores børn i øjnene på et eller andet tidspunkt,” siger Knud Erik Andersen.
I år slog selskabet dørene op for sit første kommercielle power-to-x-anlæg, der producerer brændstoffet e-metanol.
Giganter som Mærsk, Lego og Novo har skrevet under på, at de vil aftage det grønne brændstof fra anlægget.
Det er ikke mange år siden, at power-to-x blev hypet som Danmarks næste store energisatsning. Men i dag er virkeligheden en anden, og projekter er blevet udskudt eller droppet, fordi regnestykket bag alligevel ikke hænger sammen for mange.
Nogle mener, at det er endnu et tegn på, at den grønne omstilling er under pres, men ifølge Knud Erik Andersen handler det om noget helt andet.
“I alle industrier, hvor der kommer en form for gold rush-stemning, så vil det tiltrække de her persontyper, som satser ekstremt kortsigtet på at lave en hurtig gevinst og så bare komme videre. Når folk har den indstilling til tingene, går det galt. Så kommer der nogle dårlige historier, og så skal man lige pludselig til at forklare sig,” siger han.
Ifølge topchefen har det båret frugt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge.
“Modsat mange andre har vi gjort det sådan, at vi først gik til de potentielle kunder og spurgte dem om, hvad de havde brug for. Først derefter begyndte vi at udvikle og bygge. Jeg tror, det er derfor, vi er lykkedes med det,” siger han.
Ingen adspredelse
Knud Erik Andersen har brugt en del af sin sommerferie på forretningsrejser i Paris. Han deltog i fejringen af EU-formandskabet i Aarhus for at dele ud af erfaringer om det sønderjyske ptx-anlæg. Så et smut til Sicilien og i sommerhuset i Tisvildeleje med familien.
Selvom der både bliver brugt tid i naturen, set fodbold, og mountainbiken også har været i brug, så holder Knud Erik Andersen aldrig helt fri.
“Det er ikke sådan, at jeg søger adspredelse. Jeg synes det, jeg arbejder med, er spændende. Jeg har ikke en Facebook eller Instagram, hvor jeg sidder og kigger på ting,” siger Knud Erik Andersen.
“Jeg kan godt lide at se det sådan, at vi har en portion af minutter i vores levetid, og man skal virkelig overveje, hvordan man vil bruge dem fornuftigt. Det kan betyde noget forskelligt fra person til person, men for mig kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle bruge min tid på at uddybe min viden om det område, jeg interesserer mig for, som er energi,” fortsætter han.
Og ifølge topchefen er hans mission fra 70’erne da også fortsat langt fra i mål.
“Det er fuldkommen absurd, at Europa ikke er kommet ret meget videre. Den dag i dag importerer vi stadig omkring 60 pct. af den energi, vi forbruger. Vi tror, at vi er nået langt, men hvis vi sammenligner os med USA, som i dag er nettoeksportør, eller Kina og mange andre lande, der rent faktisk har gjort en indsats for at blive uafhængige af import, så halter vi bagefter,” siger han.
Set med hans øjne har Europa alt for længe forfaldet til den nemmeste og billigste løsning: at købe russisk gas.
“Men nu kan vi ikke gøre det længere, og derfor skal vi nu til at genopfinde, hvordan vi sikrer vores egen energiforsyning.”
