Energi er blevet sikkerhedspolitik: Sådan går det med Danmarks grønne ambitioner

I 2030 skal det danske samfund have ændret sig markant. 

Strøm fra vind og sol skal i langt større grad sendes ud i stikkontakterne, maskiner på byggeplader skal køre på el, og varmen på fabrikken skal komme fra f.eks. varmepumper.

Ifølge den danske klimalov skal der hvert år laves en status og fremskrivning på klimaindsatsen for at sikre, at den faktisk understøtter målene om at reducere udledningen med 70 pct. sammenlignet med 1990.

Men hvordan går det så konkret med omstillingen? 

Vi har i samarbejde med Erhvervslivets Tænketank samlet et overblik over udvalgte områder, der skal rykke samfundet mod at nå det danske klimamål i 2030. 

Dansk selvforsyning af energi på vej op

Energi bliver sikkerhedspolitisk disse år, og derfor er det interessant at se på, hvor stor en del af Danmarks energiforbrug vi selv producerer – den såkaldte energiselvforsyningsgrad. 

I 2000’erne, hvor produktionen af olie fra Nordsøen var på sit højeste, var Danmarks selvforsyningsgrad langt over 100 pct. I dag er den lavere, men dog steget siden 2021. Både den stigende produktion af biomasse og af sol- og vindenergi samt den gradvise genåbning af Tyrafeltet i 2024 har øget selvforsyningen.

Gratis strøm i sommer

I december var prisen på el kendetegnet af meget høje priser. Men sådan ser billedet langtfra hele tiden ud. Og i 2023 og 2024 har der været mange timer med en engrospris på nul og i et omfang, der har overrasket flere. 

Det forringer indtjeningen for udbyderne af vind- og solparker. Det mindsker desuden lysten til at opsætte mere sol og vind. Fænomenet er ikke kun dansk. 

I Sverige er der endnu flere nultimer, bl.a. fordi svenskerne – modsat Danmark – har et overskud af strøm.

Elektrificeringen er gået i stå

Det månedlige, sæsonkorrigerede elforbrug voksede gennem 2023, men gik i stå i sidste del af 2024. 

Selv om det samlede elforbrug var 4,5 pct. større i 2024 end i 2023, ligger det under Klimaministeriets fremskrivning. 

Det lavere forbrug af el gør det mindre rentabelt at bygge ny vedvarende energi, hvilket formentlig også spillede ind i det seneste havvindudbud, hvor ingen bød på parkerne.

Den gale vej 

2024 blev det varmeste år nogensinde, hvor den gennemsnitlige temperatur globalt nu er steget 1,5 grader siden før industrialiseringen. 

Dermed har verden nået den grænse, vi ifølge FN’s klimaaftale fra Paris skulle have holdt os under. 

Figuren viser sæsonkorrigerede tal måned for måned. Den stiplede linje viser trenden siden 1990, som verden nu ikke længere følger.