Én klagesag har på få uger sat en branche i stå

Hans første indskydelse var at grine.

Kort efter tænkte han, “det gør I bare ikke”.

Søren Skjold Andersen ser egentlig sig selv som et roligt gemyt. Men roen blev den dag på arbejdskontoret i Grindsted hurtigt afløst af mails og opkald, mens han forsøgte at få bekræftet det, han mente at have læst i den afgørelse, der lige var tikket ind.

Tre jurister blev kontaktet, og hans mistanke bekræftet.

“En de facto lukning af muligheden for at få jordvarmetilladelse,” siger Søren Skjold Andersen i dag om situationen for et par uger siden, hvor en afgørelse i en sag fra Næstved satte branchen i stå.

Den vender vi tilbage til.

Søren Skjold Andersen er adm. direktør for selskabet Geodrilling, som laver boringer for at udnytte temperaturen i jorden til at opvarme og nedkøle huse og bygninger. Der er tale om såkaldte overfladenære boringer, der i folkemunde kaldes for jordvarmeboringer.

“Efterhånden som det begyndte at gå op for folk, at det her er et reelt slag mod hele jordvarmebranchen i Danmark, så begyndte jeg at få flere og flere opkald fra folk, der var nervøse for, hvad det betyder, og hvad de skal gøre med deres virksomhed. Kommunerne begyndte jo at gøre opmærksom på, at de satte sagsbehandlingen i bero forskellige steder,” siger Søren Skjold Andersen.

Et informationsmøde om jordvarme, som han skulle have deltaget i, er blevet udskudt. Ifølge Søren Skjold Andersen ville kommunen ikke love borgerne noget, der ikke kan indfries, fordi ansøgningerne ikke længere bliver sagsbehandlet.

Fredag i sidste uge sendte Miljøstyrelsen en meddelelse ud om sagen og understregede, at der bliver arbejdet på at finde løsninger på den seneste udvikling.

“Så nu holder alle vejret og venter på, om de kommer med en løsning, der virker med det samme, eller om det her når at få nogle ret alvorlige konsekvenser,” siger Søren Skjold Andersen og understreger, at der er arbejdspladser på højkant, hvis en løsning ikke bliver fundet hurtigt.

Overset område

Så hvad er der på spil?

Jorden burde ifølge branchen spille en langt større rolle i energisystemet, der kan udfase fossile brændsler. Ligesom sol, vind og vand er det i dag.

Ifølge docent, geolog og ph.d. ved Via University College Søren Erbs Poulsen er teknologien overset. Han forsker blandt andet i, hvordan man kan udnytte den overfladenære geotermi i den kollektive forsyning af varme og køling med termonet, der er en form for kollektivt jordvarmeanlæg.

Det er for det meste solpaneler og vindmøller, der dukker op på nethinden, når man taler om vedvarende energikilder.

Det til trods for, at sektoren ved at opvarme og nedkøle bygninger bruger omtrent 30 pct. af den energi, der bliver produceret i Europa og udleder godt 25 pct. af vores samlede emissioner, påpeger han.

“Der er ikke det nødvendige fokus på varme- og kølesektoren i den grønne omstilling, hvor meget af energien stadig bliver produceret med fossile brændsler,” siger Søren Erbs Poulsen.

Geotermisk energi kan hentes i tre forskellige dybder. Den første type boringer henter energien mindre end fem meter under overfladen. Den anden går et par hundrede meter ned.

Endelig bruger eksempelvis A.P. Møller Holding gennem sit selskab Innargi en metode, hvor man borer flere kilometer dybt ned i undergrunden for at udnytte varmen fra jordens indre.

Det er de to første typer af boringer, der lige nu er udfordrede af afgørelsen fra august. Ofte bliver anlæggene brugt i områder, hvor der er brug for køling, eller hvor der i dag ikke er adgang til fjernvarme.

Her kan teknologien erstatte eksempelvis gamle olie- og gasfyr, som i Danmark skal være udfaset inden for en tiårig periode.

“Sådan en afgørelse her er ganske indgribende i den grønne omstilling. Geotermien kommer til at være central for den grønne omstilling i Europa og i hele verden,” mener Søren Erbs Poulsen.

Tale om en fejl

Adm. direktør for den danske afdeling af selskabet Energy Machines, Nicolas Kastbjerg, har de sidste dage haft travlt med at finde hoved og hale i markedet lige nu.

“Det kan simpelthen ikke passe, at Danmark, med vores ambition om grøn omstilling, praktisk talt stopper geotermiske anlæg eller jordvarmeanlæg,” siger han.

Energy Machines arbejder med at elektrificere varme og køling af bygninger. Ved at bruge geotermiske anlæg kan selskabet udnytte undergrunden som et batteri. Når det er varmt i sommerhalvåret, kan varmen lagres og bruges om vinteren, mens vinterens kulde udnyttes om sommeren.

I øjeblikket har selskabet tre åbne ansøgninger liggende i tre forskellige kommuner til projekter med jordvarmeanlæg. Projekter til over 4 mio. kr. hver især.

Én kommune har ifølge Nicolas Kastbjerg tilkendegivet, at man på baggrund af beskeden fra Miljøstyrelsen går videre med sagsbehandlingen.

En anden sendte for godt en uge siden besked om, at sagsbehandlingen stoppede, så de ikke var nødsaget til at afvise projektet.

Generelt sad han og kollegaer i branchen med en følelse af, at der var sket en fejl, forklarer Nicolas Kastbjerg.

Et særligt afstandskrav

Tilbage til afgørelsen fra Næstved.

Sagen handler om fortolkningen af bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg i Danmark. Og nu bliver det lidt teknisk, men i Næstved har et vandforsyningsselskab klaget over et jordvarmeprojekt.

I regelsættet for jordvarmeboringer er det et krav, at boringerne holder mindst 50 meters afstand til drikkevandsboringer. I Næstved afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet den 22. august, at det krav også gælder hoved-, forsynings- og stikledninger – altså ledninger ind til husstanden.

“Der er ikke så mange mennesker, der har en grund, der er 50 meter lang med teknikrum til vand i den ene ende og teknikrum til jordvarme i den anden ende,” påpeger Søren Skjold Andersen fra Geodrilling.

Han kender bekendtgørelsen særdeles godt og var med i et arbejde tilbage i 2014 om at lempe netop afstandskravet til vandforsyningsboringer fra dengang 300 til 50 meter.

Kigger man mod Sverige og Tyskland, er jordvarmeboringer- og anlæg langt mere udbredt end i Danmark. Ifølge Søren Skjold Sørensen skyldes det en periode med meget restriktive krav, så markedet ikke kunne udvikle sig.

“Og nu hvor markedet så endelig er i gang med at udvikle sig rigtig godt, så kommer der så sådan en bombe her,” siger Søren Skjold Andersen.

“Hele jordvarmebekendtgørelsen vender jo fra at være noget, der skal danne rammen for, hvornår du kan få tilladelse til jordvarmeanlæg, til simpelthen bare at sige, du kan ikke få tilladelse til jordvarmeanlæg.”

I klagen fra Næstved bliver der ytret bekymring for netop en hovedledning, og hvorvidt et læk på et jordvarmeanlæg kan sive ind i røret og forurene drikkevandet.

Er der ikke grund til en reel bekymring her?

“I min optik er der ingen grund til bekymring. Så det er helt vildt, at den falder ud, som den gør. Langt de fleste jordvarmeanlæg i Danmark bliver lavet med vand og sprit. Det svarer til en dårlig flaske vodka. Den er ikke særlig giftig og meget let nedbrydelig. Det er meget svært at se, at den kan give nogle udfordringer,” siger Søren Skjold Andersen.

Mere klare regler

Grundlæggende er problemet, at jordvarme er et overset område, mener Geodrilling-direktøren. En observation, der også blev påpeget af EU-Parlamentet i en rapport, hvor energiformens potentiale for at omstille Europa væk fra gas, olie og kul blev understreget.

“Det er derfor, sådan noget som det her kan ske,” påpeger han.

Nicolas Kastbjerg fra Energy Machines håber, at sagen kan lede til det bedre og faktisk sikre, at reglerne på området bliver helt tydelige.

“Vi ser det som en mulighed for at få strammet op i en bekendtgørelse, som er uklar,” siger han og venter, at der kommer en løsning “straks”.

Miljøstyrelsen oplyser til Børsen, at man har modtaget “en håndfuld” henvendelser om sagen. Afstandskravet i bekendtgørelsen er ikke tiltænkt forsyningsledninger eller stikledninger, som er tilfældet i klagen, understreges det. En løsning er endnu ikke på plads.

“Vores mål er at sikre en hurtig afklaring på kort sigt og samtidig en holdbar løsning på længere sigt,” skriver talspersonen.

Det er for tidligt at sige noget om den konkrete model, lyder det videre.

Sagen er indtil videre blevet behandlet hurtigt, påpeger Nicolas Kastbjerg. Men usikkerheden de seneste uger er ikke gunstig.

“Det er klart, at hvis der kommer en utryghed omkring geotermiske anlæg, så bliver vores salgscyklus helt sikkert sværere.”