“Elnettets motorveje,” omtaler Energinet selv de master og nedgravede kabler, der udgør rygmarven af Danmarks elektriske infrastruktur. Det er her, de helt store kraftværker kobles på. Det er her, landsdelene udveksler strøm, og det er her, landets 44 elnetudbydere er koblet sammen.
Den type bagvedliggende infrastruktur reagerer ikke normalt på mindre udsving, men beskæftiger sig med planer flere årtier frem og småjusteringer. Med undtagelse af i dag, vel at mærke. Elnettets udviklingsplan er nemlig netop blevet fremskyndet med ti år, fordi virksomheder efterspørger ny strøm, og energiudviklerne vil af med den.
“Det er ikke en dans på roser. Store dele af nettet skal lægges grundlæggende om, og de ambitioner, vi før havde for 2040, bliver nu til udbygningsplaner i 2030,” siger Bjarne Brendstrup, leder af netudvikling hos Energinet.
Han arbejder netop nu på den tilpasning af udbygningsplanen hos Energinet, der skal være færdig i dette forår, og hvor fremrykningen med ti år af både udbygninger af elnettet og milliardinvesteringer bliver en central del.
Langt hovedparten af virksomheder, der forbruger strøm, vil ikke direkte have med Energinets såkaldte transmissionsnet at gøre, men være koblet på et af de 44 danske distributionsnet. Det kræver imidlertid også, at distributionsnettet har kapacitet til de nye forbrugere og leverandører.
Hos Dansk Erhverv bekræfter underdirektør for klima og energi Ulrich Bang, at virksomheder, der vil forbruge såvel som producere strøm, i øjeblikket venter på adgang til elnettet.
“Mest alvorligt er det for de virksomheder, der er i gang med at elektrificere opvarmning og produktionsprocesser. Hvis man skifter udstyr ud i sin produktion, uden at elnettet kan håndtere det, kan det blive en større omgang,” advarer han og fremhæver også elektrificeringen af transporten, hvor såvel elbiler som eksempelvis skraldebiler tidligere har haft problemer med at skaffe opladning.
“Det er ikke en dans
på roser. Hele nettet skal lægges grundlæggende omBjarne Brendstrup,
leder af netudvikling,
Energinet
“Kunderne er ikke vant til at skulle koble så store anlæg på elnettet og er ikke klar over ventetiden,” konstaterer han og fortsætter:
“Risikoen er især, at vi forsinker omstillingen i virksomhederne, samtidig med at de taber penge på at vente. I sidste ende går det også ud over klimaet, når virksomheder ikke bliver CO2-neutrale, så hurtigt som de kunne.”
Han peger på, at elnettets flaskehalse både findes hos de 44 elnetselskaber, der tilsammen ejer de ledninger, der kobler danske virksomheder og borgere på elnettet, og hos Energinet.
Det er også konklusionen hos vicedirektør i Novo Nordisk Kristina Lee, der leder arbejdet med elnettet i regeringens energikrisestab Nekst.
På en konference for nylig luftede hun sin undren over, at det for et par år siden kunne tage fire-seks år at blive koblet på transmissionsnettet, som Energinet står for at udbygge og drive.
“Jeg kan godt sige, der var flere her i lokalet, der bevidnede, at der var nogle, der fik kaffen galt i halsen,” sagde hun og henviste til en 50 år gammel artikel fra New York Times.
selskaber står for en del
af det danske elnet
Her fremgik det, hvordan det kunne tage op til seks år at få tildelt en Lada i Sovjetunionen. Der er selvsagt sket noget de seneste år, som også har reduceret de fire-seks år, understregede Kristina Lee. Men der skal langt mere til, hvis elnettet skal bære den omstilling af samfundet, som er nødvendig for klimaet og miljøet.
En omstilling, hvor både forbrugere skal have adgang til strøm fra sol og vind til telefoner, elbiler og varmepumper, mens industrivirksomheder skal væk fra fossile brændsler i produktionen, understregede hun.
“Hele udfordringen er totalt komprimeret, og vi skal foretage et kvantespring, og det skal vi prøve at få løst ved, at vi i fællesskab finder nye måder at arbejde på,” sagde Kristina Lee.
