Elinstallatør frygter, at Energinets krav forhindrer 2030-mål

Ordrebogen hos virksomheden Ntech er fuld, men det er ikke sikkert, at aftalerne overhovedet bliver til noget – og det kan betyde tab for op mod 4 mio. kr. 

Sådan lyder det fra Rene Lundgren, der er overmontør i installationsvirksomheden Ntech, som blandt andet beskæftiger sig med opsætning af solceller på Fyn.

Ifølge Rene Lundgren skyldes det, at det statslige selskab Energinet, der står for at udbygge store dele af det danske elnet, har lagt en ny og skrappere fortolkning ned over EU-regler, som såkaldte invertere skal leve op til for at blive tilsluttet solceller.

Invertere er nødvendige for at omdanne energien fra solcellerne til strøm. 

“Energinet overfortolker kravene fra EU. Det er simpelthen overdrevet nidkærhed,” siger han. 

I yderste konsekvens ser Rene Lundgren, at han bliver nødt til at sige farvel til nogle af sine medarbejdere og potentielt også millioner i omsætning. Men det handler ikke kun om hans egen forretnings ve og vel, siger han. 

“Det handler også om, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik, og at vi skal løsrive os fra olie og blive elektrificerede,” lyder det.

Ikke samme stabilitet

I 2024 præsenterede regeringen målet om, at Danmark inden 2030 skal have en maksimal effekt fra solceller på 20 GW.

Tal fra Energistyrelsen for første kvartal af 2026 viser, at der totalt er installeret 5,1 GW solkraft i Danmark – heraf 104 MW installeret i årets første tre måneder, skriver Dansk Solcelleforening.

Målet på 20 GW er med den status “håbløst” at nå, lyder det fra Rene Lundgren, der understreger, at bureaukratiske byrder ikke er noget nyt i branchen.

Også erhvervsorganisationen for det tekniske erhvervsliv, Tekniq, rejser kritik mod Energinets krav og frygter, at det bremser den grønne omstilling yderligere. 

“Det er et kæmpe problem, at man sætter et marked i stå og begrænser virksomheder i at investere i grøn energi, som kan styrke konkurrenceevnen hos selskaberne,” siger Troels Hartung, der er bæredygtighedschef hos Tekniq. 

Fra Jeanette Bodi Sørensen, der er afdelingsleder i Netregler hos Energinet, lyder det, at solceller og vindmøller ikke har samme grad af stabiliserende egenskaber, som de traditionelle kraftværker havde – og at det skal de tekniske krav til nye anlæg tage højde for.

Og fordi el fra vind og sol fylder meget mere end i mange andre lande, er de danske krav også anderledes.

“Hvis ikke vi sikrer en høj elkvalitet, kan det dels i sidste ende gå ud over apparater i virksomheder og husholdninger, som ikke kan tåle store udsving i kvaliteten af strøm, dels vil vi undgå kaskadeudfald, og at strømafbud risikerer at vokse sig store, som det vi så på den iberiske halvø i april 2025,” udtaler hun i et skriftligt svar til Børsen.

Tynd positivliste

Invertere skal være godkendt på “positivlisten”, som er et slags katalog over forskellige typer invertere, der virker til forskellige anlæg. 

Sidste år strammede Energinet kravene for invertere til anlæg på over 125 kWh, hvilket i praksis betød, at der kun var én inverter at vælge på positivlisten til de store anlæg, fortæller Rene Lundgren. 

Det satte en prop i systemet for projekter, der var eller er undervejs, og skabte usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet skulle investere i solceller. 

“Jeg har solgt et produkt, jeg har en kontrakt og en underskrift, men jeg må ikke sætte anlægget op og i gang, fordi inverteren ikke længere er på positivlisten,” siger Rene Lundgren. 

Nu kan det tage op til flere måneder at få godkendt en inverter, hvor det før var et spørgsmål om nogle uger, lyder det fra Rene Lundgren. 

“Der er nogle, der siger, at hvis vi først kan sætte anlæg op i september, kan vi lige så godt vente til næste år og annullerer derfor ordrerne. Worst case er, at jeg står med ekstra folk, jeg ikke har noget arbejde til,” siger han og tilføjer: 

“Det er nu og hen til sommerferien, at vi skal lave en stor del af vores omsætning på sol, og hvis vi ikke kommer i gang, så er jeg på den.”

I april lempede Energinet på et af de krav, de har opstillet til invertere. Hos Energinet har man opfattelsen, at de krav, der blev rullet tilbage i april efter dialog med Forsyningstilsynet, var en af de væsentlige årsager til kritik fra solcelleopstillere. 

Men ifølge Rene Lundgren ændrer lempelsen på krav ikke ved, at projekterne er sat måneder bagud, og at positivlisten stadig er alt for tynd. 

Troels Hartung fra Tekniq hører fra flere af sine medlemmer, at de ikke kan gennemføre de projekter, de har sat i søen, som kræver invertere på over 125 kWh.

Han har ikke tal på, præcis hvor mange der er påvirkede af de skærpede krav, men han estimerer, at der er 300-400 virksomheder i Danmark, der arbejder med området. 

“Kæden hopper af, hvis du fremover kun kan sætte solceller op på få anlæg, for så misser vi et kæmpe potentiale,” siger han.

Strammere praksis 

Ifølge Troels Hartung er meldingen fra Energinet, at de har brug for dokumentation for, at en inverter ikke kobler sig fra, hvis elnettet oplever en fejl. 

Energinet har nemlig til opgave at sørge for, at der hele tiden er strøm i stikkontakten – og hvis en inverter forstyrrer den forbindelse, kan det give strømnedbrud. 

Egentlig er Troels Hartung ikke modstander af, at der er krav til invertere, men han er uforstående over for, hvorfor der er danske regler, som er skrappere end i vores nabolande – og at man ikke har givet branchen tid til at få dokumenteret de krav, som inverteren skal leve op til. 

Ifølge ham kommer de skærpede regler ikke som reaktion på noget konkret, som er gået galt. 

“Der er ikke et nyt problem, som lige pludselig er eksploderet. Man har bare indført en strammere praksis på området og ikke givet tid til at få markedet til at følge med,” siger Troels Hartung. 

Også Rene Lundgren fra Ntech oplever den strammere praksis som noget, der er kommet ud af det blå. 

“Det er jo ikke sådan, at de invertere, der var på markedet, var det argeste lort. De fungerede, og vores elnet fungerede jo,” siger han. 

Jeanette Bodi Sørensen udtaler, at Energinet absolut ingen interesse har i at overimplementere krav eller bremse eller forhindre opstilling af en bestemt type anlæg.

“Vi har ligesom mange andre et ønske om, at der sker en hurtig grøn omstilling af elsystemet. Men vi skal samtidig sikre, at nye anlæg ikke risikerer at kompromittere den høje danske forsyningssikkerhed, så fejl eller kaskadehændelser medfører, at forbrugerne mister strømmen.”

Dialog med branchen

Hos Tekniq havde Troels Hartung foretrukket, at Energinet havde været mere åben i dialogen med branchen, så man kunne have undgået, at et helt marked blev lukket ned.

“Jeg er stensikker på, at det ikke var det her, Energinet havde forestillet sig, at de gjorde. Det er mere et udtryk for, at man ikke har foretaget sig en god risikoanalyse,” siger han.

Derfor foreslår han, at man sætter de skærpede regler ud af kraft, indtil man har fundet en løsning, hvor branchen er sikker på, at de kan få fat i en inverter.

Rene Lundgren kunne godt tænke sig at få dispensation, indtil der var styr på, hvordan reglerne skulle tolkes. 

Jeanette Bodi Sørensen udtaler, at Energinet løbende overvåger, om de har de rette tekniske krav. 

“Og vi lytter naturligvis, når der kommer kritik,” lyder det.