Der er i øjeblikket et massivt pres på Danmarks største kyllingeproducent, Danpo.
Efterspørgslen efter kylling er nemlig eksploderet det seneste år. Faktisk så meget, at kyllingeproducenten har svært ved at producere nok til danskernes stigende behov.
“Vi kan ikke rykke lige så hurtigt, som vi gerne vil. Vi kan jo desværre ikke bare trylle kyllingerne frem,” siger adm. direktør i Danpo, Claus Hein.
Samme tendens ser man hos Coop, hvor salget af lyst kød, herunder kylling, stiger. De foreløbige tal for 2025 viser, at der alene fra sidste år er sket en stor stigning i salget af kylling. Det gælder særligt hakket kyllingekød. Til gengæld er salget af oksekød faldet over de seneste år.
Det er altså ikke længere oksekød, der bliver kastet ned i indkøbskurven i stor stil, når danskerne handler ind til middagsbordet. Nu er det kyllingen, som er blevet danskernes foretrukne spise til aftensmaden, viser en rapport fra i år, som Madkulturen står bag.
Klima spiller en rolle
Ifølge Bente Halkier, der forsker i forbrugersociologi og -adfærd på Københavns Universitet, er der flere grunde til, at danskerne i højere grad vælger kylling frem for oksekød.
Det handler blandt andet om de store prisstigninger, der er på oksekød, som har fået mange danskere til at finde et billigere alternativ i f.eks. kylling.
Tal fra blandt andet Danmarks Statistik viser, at oksekødet er blevet 20 pct. dyrere, end det var for et år siden. Siden begyndelsen af 2025 har kurven været særligt stejl.
Mange landmænd har fået øjnene op for, at det her ikke bare er en døgnflue
Claus Hein, adm. direktør, Danpo
En anden væsentlig faktor omhandler, at danskerne er begyndt at gå mere og mere op i det klimaaftryk, som valget af kød har.
“Oksekød er jo særdeles mere klimaskadeligt end de andre former for kød. Så derfor kan man jo godt fortolke det, som at danskerne ikke vil give slip på kødet, men måske gerne vil skære ned på eller undgå det kød, som har den højeste klimabelastning,” siger Bente Halkier.
Bente Halkier påpeger desuden, at ændringen i danskernes købevaner også hænger sammen med et sundhedsaspekt, hvor flere danskere går op i at spise sundt og bl.a. i at indtage nok protein.
Og her er kylling en væsentlig kilde.
“Der har f.eks. været diverse sociale medier-trends med såkaldt protein-maxing, hvor folk går meget op i proteinindtaget,” siger hun og fastslår, at lyst kød er væsentligt sundere end mørkt kød.
Ikke kyllinger nok
Den voksende efterspørgsel efter kylling har medført, at flere har set økonomiske fordele i fjerkræproduktion. Det gælder bl.a. Danske Bank, som låner flere penge til sektoren, skriver Fødevarewatch.
Bankens samlede udlån til fjerkræsektoren er vokset med ca. 16 pct. de sidste fem år. Og 13 pct. alene fra 2024 til 2025, siger Pernille Stenstrup Christiansen, der er landechef for bankens landbrugsafdeling, til mediet.
“Vi mærker en større efterspørgsel både hos eksisterende producenter, der vil udvide, og hos nyhusbyggere, der gerne vil i gang,” siger hun til Fødevarewatch.
Hos Danpo mærker man også en stigende interesse for, at flere landmænd gerne vil ind i kyllingeproduktionen. Det gælder både nyopstartede og garvede landmænd.
“Mange landmænd har fået øjnene op for, at det her ikke bare er en døgnflue. Vi har nogle rigtig gode samtaler med mange landmænd, der forhåbentlig kan blive til langsigtede samarbejder,” siger Claus Hein.
Vi kan ikke rykke ligeså hurtigt, som vi gerne vil. Vi kan jo desværre ikke bare trylle kyllingerne frem
Claus Hein, adm. direktør, Danpo
Lige nu er der nemlig slet ikke kyllinger nok til danskernes store behov, slår direktøren fast. Og det handler bl.a. om, at danskerne er blevet mere opmærksomme på dyrevelfærd og dropper den såkaldte “turbokylling”.
“Der er stor efterspørgsel efter langsomt voksende kyllinger, og de tager mellem 12 og 18 måneder at producere. Men vi kæmper for at optimere vores forretning, så vi kan følge med den stigende efterspørgsel,” lyder ambitionen fra Claus Hein.
