Efter problemer: Tilsyn vil undersøge Energinets akutplan

Problemerne har i månedsvis hobet sig op hos det statsejede Energinet, der er ansvarlig for at bygge vitale dele af det danske elnet.

Det har spændt ben for, at flere virksomheder med nye, strømslugende projekter på tegnebrættet kan få adgang til det danske elnet. 

Som svar på de store udfordringer annoncerede Energinet i maj en ny prioriteringsmodel, som skal afgøre, hvilke projekter der fremover kommer først i køen til nettilslutning. Det er et af elementerne i en akutpakke, som selskabet har sat i søen.

Men nu vil Forsyningstilsynet undersøge, om Energinet må tage de nye regler i brug uden en forudgående godkendelse fra tilsynet, fremgår det af en pressemeddelelse.

“Tilsynet vil undersøge, om Energinet kan bringe de nye prioriteringskriterier og modenhedskrav i anvendelse uden Forsyningstilsynets forudgående godkendelse efter elforsyningsloven,” lyder det.

Problemerne hos Energinet handler om, at udbygningen af transmissionsnettet, der ofte omtales som strømmens motorveje, ikke er fulgt med den stigende efterspørgsel efter at blive koblet på elnettet. 

Lang ventetid

Det skyldes bl.a. store forsinkelser i Energinets udbygning af elnettet, og derfor er kapaciteten i transmissionsnettet blevet en så knap ressource, at særligt store projekter må vente i årevis på at kunne få adgang til det danske elnet.

Bæredygtig

Energinet forlænger pause: “Meget store tilslutninger” kan vente fem-ti år

I marts fik udfordringerne Energinet til helt at sætte tilslutningen af nye projekter på pause i tre måneder. 

Kapaciteten i transmissionsnettet var tæt på opbrugt, mens ansøgningerne om at tilslutte eksempelvis datacentre, batterier og power-to-x-anlæg til elnettet fortsat væltede ind, lød det dengang. 

For under to uger siden meldte Energinet så, at der ikke vil blive underskrevet nye nettilslutningsaftaler for store projekter før til efteråret. For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem til ti år.

Samtidig annoncerede det statsejede selskab, at man nu vil indføre en ny model for større tilslutninger, som betyder, at projekterne i fremtiden vil blive mødt af skrappere krav. 

Indtil nu er projekter, der ønsker adgang til elnettet, blevet prioriteret efter “først til mølle”-princippet, men fremover er Energinets plan at prioritere dem ud fra en række kriterier som modenhed, fremdrift og netvenlighed.

Det er denne prioritering, der skal granskes af Forsyningstilsynet. 

Undersøgelsen fra tilsynet er da heller ikke hverdagskost i sektoren, påpeger professor i erhvervsreguleringsret Bent Ole Gram Mortensen fra Syddansk Universitet. 

“Det er en sag, som tilsynet selv tager op. Det er lidt usædvanligt,” konstaterer han.

“Men det er også en lidt usædvanlig situation, hvor virksomheder ikke kan se frem til at blive tilsluttet elnettet inden for en overskuelig tid,” påpeger han.

Bæredygtig

Forsinkelser koster dyrt: Både Energinet og ministerium får hård kritik

Bent Ole Gram Mortensen forsker især i energi- og forsyningsret og vurderer, at han ikke kan finde fortilfælde, hvor et tilsyn på området har taget en sag af denne størrelse op på eget initiativ. Han minder imidlertid også om, at bagtæppet for sagen er, at området allerede ser “sørgeligt” ud.

I den kontekst er det dog særligt væsentligt, at der bliver prioriteret mellem projekterne, påpeger professor i energisystemanalyse ved DTU, Marie Münster. Det er nemlig langt fra hele køen af projekter, der nødvendigvis ender med at blive til virkelighed, påpeger hun.

“Der er en klar formodning om, at det ikke er realistiske projekter alle sammen. Nogle vil aldrig manifestere sig. Nogle vil forsøge at lægge billet ind flere steder, før de vælger at placere deres projekt et sted,” forklarer hun og peger på, at det er en tendens i andre lande også.

“Man forsøger at lave krav, som kan bevise, at projekterne er seriøse og viser fremdrift. Det vil løse nogle problemer, hvis man kan sikre sig, at de der byder, mener det seriøst,” konstaterer hun.

Politisk fokus

I slutningen af maj udtalte Lars Aagaard (M), der dengang var fungerende klima-, energi- og forsyningsminister, til Børsen, at Energinet også skal have et politisk grundlag for at prioritere mellem de projekter, der vil kobles på elnettet. 

Bæredygtig

Op mod 300 projekter ramt: Ny regering vil rydde op i Energinet

“Energinet har ikke den rette juridiske ramme i dag, og den skal etableres,” sagde han og udtalte også, at batteriparker og datacentre bør ligge nederst på prioriteringslisten, når det fremover skal besluttes, hvem der skal kobles på elnettet.

Siden da er Samira Nawa fra Radikale Venstre blevet udnævnt som ny klima-, energi- og forsyningsminister, og om hun planlægger at køre med samme model som Lars Aagaard, er endnu uvist.

I regeringsgrundlaget, der blev offentliggjort i sidste uge, er der lagt op til en akutplan for elnettet, der skal udbygges og udnyttes bedre. Samtidig er der lagt op til et opgør med organiseringen af Energinet, ligesom de lovgivningsmæssige rammer skal opdateres, lyder det.