Dyr og planter er kommet på topledelsens dagsorden

Hvor skal virksomhedens råmaterialer komme fra, hvis biodiversiteten er i forfald? Og hvordan er vi selv med til at skade biodiversiteten? Den slags spørgsmål stiller stadig flere virksomheder sig selv. Det oplever Rasmus Vincentz, direktør i miljørådgivningsfirmaet Habitats.

Den stigende interesse er især drevet af de største virksomheder, der møder nye lovkrav, vurderer han.

“Der er kommet et øget fokus på biodiversitet blandt særligt de store virksomheder i Danmark. Vi ser også mange små og mellemstore virksomheder, som rigtig gerne vil arbejde med biodiversitet, men som af forskellige grunde ikke kan det lige nu. Og så er det, at biodiversiteten glider lidt i baggrunden,” siger han.

Det øgede fokus på biodiversitet oplever Line Berg Madsen også. Hun er partner i advokathuset Kromann Reumert og rådgiver virksomheder i blandt andet miljøforhold.

Der er ifølge advokaten særligt to ting, der kan have haft indflydelse på at flere virksomheder ser på, hvordan de kan arbejde med biodiversitet.

“I mange af de ting, vi ser inden for bæredygtighed og den grønne omstilling, er det en drivende faktor, at der er opmærksomhed fra kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere samt medier, organisationer og rådgivere på de forskellige problemstillinger,” forklarer hun.

“

I advisory boardet er vi glade for den udvikling, vi ser i år. Der er en del af projekterne, som på den ene eller den anden måde fokuserer på biodiversitet

Line Berg Madsen, advokat, Kromann Reumert, medlem, Børsen Bæredygtigs advisory board

Line Berg Madsen peger dog på, at kommende lovkrav i form af CSRD-direktivet sammen med de såkaldte ESRS-standarder, der er EU’s krav til bæredygtighedsrapportering, er med til at presse virksomhederne til at begynde at indsamle og rapportere data om deres indvirkning på biodiversiteten.

“Tilmed er der mange, der er blevet mere oplyste om, hvad CSRD kommer til at betyde for dem, og hvad deres egen påvirkning er,” konstaterer hun og henviser til, at reguleringerne er begyndt at komme mere ind under huden på særligt de store og mere modne virksomheder.

Line Berg Madsen er en af de seks erhvervsprofiler, der som en del af Børsen Bæredygtigs advisory board har været med til at udvælge årets 50 Børsen Bæredygtig Cases. Her er udviklingen også markant, bemærker hun.

“I advisory boardet er vi glade for den udvikling, vi ser i år. Der er en del af projekterne, som på den ene eller den anden måde fokuserer på biodiversitet,” siger Line Berg Madsen.

Mens sidste års cases ikke indeholdt en eneste med fokus på biodiversitet, er det i år ti af de 50 udvalgte cases, der primært beskæftiger sig med området. Netop den udvikling forudså hun efter sidste års udvælgelse af cases.

“Biodiversitet er ikke et modent område hos de fleste virksomheder endnu, men jeg tror, at det kommer til at fylde rigtig meget fremover,” sagde hun for et år siden.

Blandt de ti udvalgte cases, der handler om biodiversitet, er det vidt forskelligt, hvordan virksomhederne vælger at arbejde med biodiversitet. Nogle arbejder med selskabets egen værdikæde, andre forsøger at oprette incitamenter for andre til at engagere sig i emnet, og nogle giver direkte økonomisk støtte til grønne projekter.

Ser man f.eks. på Clever, går initiativet på at sørge for beplantning og naturlige levesteder omkring virksomhedens lynladestandere for at hjælpe biodiversiteten frem. Tilmed sørger virksomheden løbende for at registrere grundenes tilstand og holde øje med, om de kan forbedre på nogle parametre.

Aeon Groups projekt er rettet mere udad, hvor ønsket er at gøre det økonomisk attraktivt for virksomheder at investere i skovrejsningsprojekter. Aeon har udviklet en model, der ifølge virksomheden sikrer al nødvendig dokumentation og den komplette historik for et skovrejsningsprojekt f.eks. ejerskab og retten til økosystemtjenester – herunder CO2-optag – samlet på én platform.

En tredje tilgang finder man hos Gubra, der med en direkte økonomisk indsprøjtning har forpligtet sig til at donere 10 pct. af overskuddet før skat til klima- og naturprojekter.

Line Berg Madsen er godt tilfreds med det brogede landskab af cases, og deres forskellige tilgange til at forbedre biodiversiteten. Men det er også vigtigt for hende at understrege, at erhvervslivet langt fra er i mål på området endnu.

“Vi må ikke stikke os selv blår i øjnene med, at hvis vi gør noget godt lige rundt omkring vores hovedkvarter, så har vi løst til hele problematikken,” siger hun.

“

Virksomhederne skal gøre sig umage og finde en løsning, der passer til deres forretning og identitet, da der ikke er én løsning, der passer alle

Rasmus Vincentz, direktør, Habitats

Rasmus Vincentz er ikke overrasket over, at mange virksomheder stadig finder det vanskeligt at rykke effektivt på biodiversiteten.

“Biodiversitet er en diskussion, der tager tid. Og jeg tænker, at virksomhederne skal gøre sig umage og finde en løsning, der passer til deres forretning og identitet, da der ikke er én løsning, der passer alle,” siger han.

Han tilføjer at Danmark – bl.a. som følge af at være et landbrugsland – har svært ved at finde virksomheder, som går først med biodiversitet.

“Der er ikke nogen store aktører, der er lige så interesseret i at promovere biodiversitet som f.eks. klima. På klimaområdet så Vestas og Velux ret hurtigt noget godt i at tale klima,” siger han.

Line Berg Madsen mener, at næste skridt for virksomhederne skal være at arbejde med et bredere perspektiv. Hun henviser til, at de fleste af projekterne i år behandler nogle lokale problemstillinger, og at det skal op i en global skala, hvis det for alvor skal rykke.

“Jeg tror og håber, at der kommer flere cases, som går mere holistisk til værks,” siger hun og peger på en case, hvor virksomheden både får reduceret egne drivhusgasudledningerne, men også går skridtet videre og ser på de relevante led i deres værdikæde og vurderer, hvor biodiversitet kan indtænkes.