Denne artikel er udgivet i Economist-magasinet The World Ahead 2024, som Børsen har eksklusiv licens til at udgive på dansk. Læs hele Verden 2024her.
For halvandet år siden satte Peter Lytzen sig for sammen med kolleger at begribe, hvad der var på vej fra EU.
Spørgsmålene hobede sig op, mens der blev læst op på bølgen af nye krav for, hvordan virksomheder fremover på en ensartet måde skal dokumentere ansvar og udvikling inden for bæredygtighed, fortalte den adm. direktør for Esbjerg-rederiet Esvagt til Børsen tilbage i efteråret. Og han er langt fra alene.
Selvom kombinationen af de fire bogstaver CSRD de seneste år er blevet forklaret, så famler mange virksomheder fortsat med at forstå, hvordan de skal leve op til kravene i EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive, som gælder for de største europæiske virksomheder fra i år.
Flere undersøgelser belyste i efteråret, hvordan danske virksomheder halter bagefter på området, og at flere ledere slet ikke kender til reglerne.
Men der er tale om et paradigmeskifte og et decideret opgør med årtiers tradition for, hvordan europæiske virksomheder har fortalt om deres samfundsansvar. For første gang bliver virksomheder forpligtede til at fortælle ensartet om arbejdet med f.eks. miljø, diversitet på kontorerne eller aftrykket på klimaet.
Susanne Stormer har brugt en stor del af sin karriere på netop rapportering og været en af de bærende kræfter for at ændre det enøjede fokus på den finansielle formåen hos en virksomhed.
Myndighederne har historisk haft begrænset mulighed for at regulere virksomheders adfærd. Men det er en helt anden sag, når det drejer sig om gennemsigtigheden, forklarer Susanne Stormer, der arbejdede med emnet i mange år hos Novo Nordisk og i dag er partner og står i spidsen for konsulenthuset PwC’s afdeling for bæredygtighed.
“Jeg hæfter mig især ved konstruktionen, hvor virksomheder skal have bæredygtighed med i det samlede billede. Der er ikke længere én historie i årsrapporten og en alternativ historie ved siden af om bæredygtighed. Det gør en kæmpe forskel. Det er der, du får italesat, hvordan virksomheden skaber værdi og samtidig får øjnene op for, hvor værdi går tabt eller bliver skadet,” siger hun.
Selvom kravene i første omgang gælder for de største europæiske virksomheder, ventes de at igangsætte en kæde af forespørgsler hos leverandører og til mindre selskaber i værdikæden. For hvordan ser f.eks. CO2-aftrykket lige ud på den dims, de har produceret? Eller hvad med deres fulde aftryk på miljøet?
“Der er ikke længere én historie i årsrapporten og en alternativ historie ved siden af om bæredygtighed
Susanne Stormer, partner og leder for esg, PwC
Dermed vil lovgivningen sprede sig ud gennem grenene i erhvervslivet, hvor rapportering for manges vedkommende er svært at gribe om. Det har da også løbende fået små og mellemstore virksomheder til at udtrykke bekymring, som ikke kun bor hos de mindre.
A.P. Møller-Mærsk har i årevis rapporteret offentligt om udviklingen for virksomhedens udledning af drivhusgasser, antikorruption og menneskerettigheder, men har alligevel knoklet for at blive klar.
Bæredygtighedschef Lene Serpa, der har arbejdet med rapportering i mere end 20 år, har direkte opfordret til at sænke farten en smule, selvom retningen set med hendes øjne er den rigtige, påpegede hun tilbage i sommeren 2022.
Hun var mere fortrøstningsfuld, da Børsen talte med hende et år efter:
“Vi har et godt udgangspunkt. Vi har strukturer sat op, mange mål er på plads, og vi forbedrer lige nu den interne datakvalitet på de vigtigste områder,” sagde hun.
Og lovgivningens nødvendighed er også årsag til, at Lene Serpa ikke betragter forberedelsestiden som unødigt kort.
“Der er meget store ambitioner bag disse krav, og det skulle gå vældigt hurtigt, men det haster virkelig også at få lavet de tiltag, der skal få virksomhederne med på den grønne omstilling. Derfor er der heller ikke tid til at nedsætte et tiårigt udvalg.”
Skiftet er i flere år blevet efterspurgt fra forskellige sider af samfundet. Også fra Mærsk selv. Det kræver enorme mængder data at sikre den sidestilling af det finansielle og ikkefinansielle område, som lovgivningen vil sikre. Og som skal hjælpe investorer, politikere og civilsamfundet med at vurdere den retning, en virksomhed er på, mens kravene også ses som en grundsten til at rykke den grønne omstilling i Europa.
“Nu behøver vi ikke argumentere mere, for nu er det bare sådan
Susanne Stormer, partner og leder for esg, PwC
Erkendelsen er dog, at en stor mængde af den efterspurgte data lige nu slet ikke findes hos virksomhederne, for hvordan måler man eksempelvis biodiversitet? Og derfra stammer en del af bekymringen også.
Hos stenuldsproducenten Rockwool er bæredygtighedschef Anthony Abbots nervøs for, om det bliver for voldsomt.
“Der er en stor risiko for, at man har for meget fokus på rapportering i stedte for at implementere løsninger. Der er et behov for øget transparens, men det er gået for vidt. Man skal jo prioritere ressourcerne,” siger han.
Derfor venter flere konsulenter også tomme felter, når de første regnskaber bliver leveret. Flere har peget på en øget forståelse hos myndighederne i de første par år, mens lovgivningen skal sætte sig i erhvervslivet.
Hos Susanne Stormer giver tanken om lovgivningens eksistens gåsehud: “Jeg har arbejdet på det i så mange år, og jeg har skullet bokse rigtig meget og argumentere på den ene, anden og tredje måde for, hvorfor det her er en god idé. Nu behøver vi ikke argumenterne mere, for nu er det bare sådan.”
