Direktør fanget i dilemma: “Vi ville gå bankerot, hvis jeg skulle lave den investering”

Klimaet må gerne koste, men kun så meget, at det kan betale sig.

I sikkerhedsvirksomheden Dekras danske afdeling har adm. direktør Christen Bagger meddelt sine medarbejdere, at virksomheden ikke kommer til at nå målet om klimaneutralitet i 2025, fordi det bliver for dyrt.

“Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg får min forretning til at være bæredygtig i forhold til klimaet og bæredygtig økonomisk på samme tid,” siger han.

Christen Bagger har selv inviteret Børsen forbi til den snak om det dilemma, han står i. I bund og grund er han frustreret over, at han ikke kan løse det, fortæller han.

“Men jeg ved, at jeg skal løse det. Og så tror jeg ikke på, at jeg står alene med den her problemstilling,” siger den adm. direktør.

Dekra Danmark er en del af en international, fondsejet koncern, der specialiserer sig i sikkerhed, hvilket omfatter alt fra uddannelse af chauffører, bilsyn, trafiksikkerhed, miljøcertificeringer og rådgivning.

Dekra offentliggør ikke finansielle resultater for sine danske selskaber, men indtjeningen i hele gruppen lød på 237 mio. euro i 2023, svarende til knap 1,8 mia. kr.

“

Der er jo ikke nogen virksomhedsledere, der
er sat i søen for
at køre deres virksomheder økonomisk
i sænk

Christen Bagger,
adm. direktør,
Dekra Danmark

I dag udleder virksomheden 3000 ton CO2 årligt. Hvis selskabet skulle nå sit oprindelige mål om klimaneutralitet, ville det bl.a. kræve at skifte mere end 200 store fossildrevne køretøjer ud med køretøjer på el, brint eller et helt tredje alternativ. En samlet investering på mere end 1 mia. kr., vurderer selskabet.

“Vi ville gå bankerot, hvis jeg skulle lave den investering i morgen,” siger Christen Bagger.

Dekra er ikke den eneste virksomhed, der har vanskeligt ved at forene økonomisk vækst og klimamål lige nu, fortæller Ole Høy Jakobsen, der er klimachef i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability.

“Der er flere virksomheder, der begynder at svede lidt i hænderne nu. De kommer tættere på deres mål og kan godt se, at det bliver svært at få vendt skuden i tide,” siger han.

Christen Bagger var ikke i Dekra, da 2025-målet blev sat for fire år siden, og han kan ikke svare på, hvordan virksomheden er kommet frem til, at det var realiserbart dengang.

“Det har nok mere været en stor vision om, hvor man gerne vil hen,” erkender han.

Han fortæller, at virksomheden sidenhen har forpligtet sig til den anerkendte klimastandard SBTI om at udlede 55 pct. mindre i 2030.

Virksomheden har da også allerede gennemført en række initiativer. Bygningerne er blevet isoleret, der er blevet sat termovinduer i, lamperne kører på LED, og der er etableret solceller på tagene.

Men de store investeringer som at udskifte hundredvis af køretøjer sætter en kæp i hjulet for Dekras mål om klimaneutralitet.

“Lastbilerne er blevet et symbol på vores udfordring. Vi kan ikke bevise lige nu, at det er en god idé forretningsmæssigt, fordi der er så mange usikkerheder forbundet med investeringen. Vi ved ikke engang, om det er den rigtige løsning for os. Jeg kan godt spørge, om jeg kan låne nogle penge i vores afdeling i Tyskland eller i banken, men der er ikke nogen, der vil synes, at det var en god idé at investere i noget, der nedbringer indtjeningen de næste mange år,” siger Christen Bagger.

Har du spurgt, om du må låne de penge?

“Ja, det er en dialog, vi har lige nu: Om vi har de rette løsninger, og hvordan vi finansierer det. Det tester vi i en række pilotprojekter.”

Er det ikke fair, at virksomhederne bare skal tjene lidt mindre for at være grønne?

“Det kunne det sagtens være. Men så bliver man nødt til at ændre den måde, man laver en businesscase på, ellers kommer der bare til at gå rigtig mange år. Der er jo ikke nogen virksomhedsledere, der er sat i søen for at køre deres virksomheder økonomisk i sænk.”

At det er et stort problem for virksomheder at forene økonomisk vækst og klima, giver god mening, siger Ole Høy Jakobsen fra Nordic Sustainability. Virksomhedernes CO2-aftryk er koblet tæt sammen med deres økonomiske formåen.

“Og det er problematisk, fordi næsten alle virksomheder har en ambition om, at de gerne vil vokse. Det gør det mere udfordrende at opfylde et klimamål,” siger Ole Høy Jakobsen.

Bæredygtig

Abekopper og fedme gav stigende CO2-tal for børskæmper

Diskussionen om en ubetinget jagt på økonomisk vækst er de seneste år dukket op, når samtalen falder på klimakrisen og krisen i naturen. Her spørger forskere og aktivister, om planeten overhovedet kan holde til et væksttempo, som vi har set de sidste årtier.

Andre peger på behovet for at afkoble vækst fra udledningen af drivhusgasser, når man ser på f.eks. erhvervslivets udledning.

Men det er ikke umuligt at opfylde et klimamål, selvom man vækster, påpeger Ole Høy Jakobsen.

Virksomheder som Pandora og ISS har f.eks. begge vækstet på bundlinjen og samtidig nedbragt deres udledninger i 2023. Den klassiske fodfejl blandt virksomheder er, at de er for langsomme til at komme i gang med deres målsætninger, mener Ole Høy Jakobsen.

“Den største udfordring er, hvis du ikke investerer nok tid og ressourcer,” siger han.

Christen Bagger vil ikke sætte en konkret tidshorisont på, hvad udsigterne for klimaneutralitet for Dekra er. Det kan være alt fra fem til 20 år.

“Jeg kan ikke regne den ud. Jeg kan godt lave et estimat, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed,” siger Christen Bagger.

Det vigtigste for ham er, at arbejdet er i gang. For nu betyder det at skifte lastbilerne ud løbende med de muligheder, der er på markedet, som ellastbiler eller, når tiden kommer, brintlastbiler.

“Gør vi det over en årrække med hjælp fra staten, fra kunder og os selv, så tror jeg på, at det kan lade sig gøre,” siger Christen Bagger.