Det spiller ikke for fem afgørende markeder for cirkulære materialer

Virksomheder skal vide, de kan få den mængde og kvalitet genanvendt plast eller genbrugte mursten, de har brug for, ellers køber de hellere nye materialer.

Det konkluderer en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA, der har set på otte forskellige europæiske markeder for genanvendte materialer.

Kun tre af dem – aluminium, glas og papir/pap – er velfungerende, mens markederne for plast, tekstil, træ, byggematerialer og bioaffald ikke fungerer.

“Fælles for de velfungerende markeder er, at de har eksisteret i meget lang tid. Det er markeder, der har udviklet sig uden et skub fra lovgivningen, fordi der var en forretning i det. Samtidigt er det internationale markeder, hvor varerne handles på en børs. Informationerne er nemme at finde, og markedsandelen er ret stor,” siger ekspert i cirkulær økonomi i EEA Ioannis Bakas, der er hovedforfatter på rapporten.

Professor på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU Thomas Fruergaard Astrup er enig i analysen og underbygger den med, at omkring halvdelen af papirproduktionen i Europa er baseret på genanvendte fibre, ligesom genanvendt aluminium udgør en stor del af industriens basale råmateriale. Så industrien kan ikke fungere uden, påpeger han.

Men det samme gælder ikke de andre materialer, EEA har undersøgt.

“Dels fordi materialer som plast og tekstil er vanskelige at opdele, fordi de er blandede og indeholder forskellige kemikalier, dels fordi materialer som byggematerialer ikke kan betale sig at transportere på tværs af landegrænser, og der derfor ikke er et stort nok marked for dem,” siger han.

Eftersom halvdelen af de samlede drivhusgasemissioner og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet og belastningen af vandressourcerne ifølge FN skyldes udvinding og behandling af ressourcer, lagde EU-Kommissionen en handlingsplan for cirkulær økonomi i 2020, hvor der bl.a. er en vision om at fordoble andelen af genanvendte materialer frem til 2030.

“For at leve op til planen er det afgørende med et marked for genanvendte materialer, der fungerer. Derfor har EEA vurderet markederne ud fra kriterier som f.eks. markedsstørrelse, pris, information, internationalt eller lokalt,” siger Ioannis Bakas.

Fælles for de fem materialemarkeder, der ikke fungerer, er, at der ikke er så mange gode standarder. Det betyder, at der heller ikke er stor tillid til de genanvendte materialer fra potentielle kunders side.

“Kunderne ved ikke, hvad de får, de får heller ikke det samme hver gang, og de ved ikke, hvornår de kan få materialerne igen,” forklarer Ioannis Bakas, der netop peger på standardisering som en af de vigtigste redskaber, fordi manglende tillid er den vigtigste barriere lige nu for at øge andelen af genanvendte materialer.

“Tilgængeligheden for materialerne bliver større og større, fordi vi har en del lovgivning, der giver separat indsamling af forskellige fraktioner af affald. Men standardisering og kriterier for hvornår noget kan ses som produkt i stedet for affald – og dermed hører under lempeligere regler, der gør det mindre besværligt at håndtere, flytte og sælge – mangler for mange materialer,” siger han.

“Det ville give større tillid og sikkert også en vilje til at betale lidt mere for genbrugte eller genanvendte materialer.”

Professor Thomas Fruergaard Astrup ser også standardiserings- og lovkrav som en måde at skabe et marked for genanvendte materialer, så udbuddet begynder at matche efterspørgsel.

“Inden for plast er der en interesse, men der er stadig udfordringer med at få fat i de rette kvaliteter og med leverancesikkerhed. Med f.eks. tekstiler er vi slet ikke der endnu, hvor man kan få genanvendte materialer nok til at basere en produktion på,” siger han.

For de fem markeder, der stadig halter, kan lovgivning være med til at sætte skub i udviklingen, sådan som den f.eks. har gjort på plastområdet, ifølge Ioannis Bakas.

“For ti år siden var der ingen, der var interesseret i genanvendt plast, men på bare ti år er der opbygget et marked. Det er ikke perfekt endnu, men det er internationalt, og der er aftagere af det. Det er utroligt, synes jeg.”

“

For ti år siden
var der ingen,
der var interesseret
i genanvendt plast

Ioannis Bakas,
ekspert i cirkulær økonomi,
EEA

Derfor er EEA-rapporten en form for idékatalog til EU-Kommissionen og har to fokusområder: at tilføje flere materialer til eksisterende lovgivning eller sætte mål for genanvendelse på andre materialer end plast, som EU allerede har sat mål for.

“Det kan også give mening, at den offentlige sektor sætter højere krav, fordi det er en stor kunde – i nogle lande står de for op til en tredjedel af indkøbene. Så de kan påvirke markedet i stor stil,” siger han.

Det andet fokus er nye værktøjer. F.eks. kan man sikre, at forholdet mellem prisen på nye og genanvendte eller -brugte materialer er rigtig.

“Det kan man gøre igennem skatter og afgifter, så kunden betaler mere for de materialer, der belaster miljøet mest,” siger miljøagenturets ekspert i cirkulær økonomi.