Bæredygtighed er i stigende grad på vej ind i bestyrelseslokalerne i de danske virksomheder. Nogle gange af lyst, fordi virksomheden gerne vil arbejde aktivt og strategisk med den dagsorden. Andre gange af nød, fordi virksomheden føler sig tvunget til det. Men uanset hvad hovedårsagen er, tales der bæredygtighed i dag, hvor ordet var stort set ukendt for bare fem-seks år siden.

Som rådgiver møder jeg ganske mange bestyrelser. En del af dem står faktisk lidt famlende over for denne del af bestyrelsesarbejdet. Budgetter, økonomiopfølgning, salgsresultater, finansiering – den slags er der check på. Men selv om der tales meget om bæredygtighed, er mange usikre på det.

En gang imellem oplever jeg, at man i virksomheden har ansat en bæredygtighedsmedarbejder, for “så er den ged barberet”. Men det er den ofte slet ikke. Ofte er det en helt “grøn” medarbejder, som ikke har et eget budget, mangler de rigtige referencer i organisationen og har svært ved at trænge igennem i forhold til andre og også vigtige dagsordner.

Hvis bestyrelsen virkelig vil bæredygtigheden, så er der ingen vej uden om at forholde sig til det mere strategisk og løbende. Baseret på mine erfaringer fra arbejde med bestyrelser er her et bud på ti checkpunkter, som bestyrelsen kan forholde sig til, og spørgsmål, den bør stille sig selv:

1. Har virksomheden forholdt sig til de 17 verdensmål og underliggende 169 delmål? Målene er en guldgrube af inspiration til, hvor netop jeres virksomhed kan gøre en reel forskel – og også en god tjekliste på områder, hvor I måske reelt arbejder mod bæredygtighed.

2. Bæredygtighed er et stort og meget omfattende begreb. Hvad betyder det for netop jer? Er det f.eks. noget med klima, sociale forhold, anstændige arbejdspladser eller noget helt andet?

3. Har I i virksomheden planer for, hvordan I vil arbejde med bæredygtighed? Hvad vil I opnå? Hvor ligger ansvaret? Hvordan og hvor ofte får I i bestyrelsen rapporter om arbejde og resultater?

4. Har I styr på relevant lovgivning på området? Både dansk lovgivning og lovgivning, der udgår fra EU?

5. Har I de rigtige ressourcer i sekretariatet? Har I den nødvendige viden og erfaring? Hvor og hvordan er arbejdet forankret, og hvem tager vare på den nødvendige rapportering?

6. Kig dig omkring i bestyrelsen. I har sikkert gode kompetencer inden for økonomi, salg, ledelse m.v. Men hvem ved egentlig noget om strategisk arbejde med bæredygtighed og har måske ligefrem erfaring med det? Hvis svaret er ingen, så skulle I måske se på det, næste gang der skal nye ind i bestyrelsen

7. Ved I, hvad jeres kunder, leverandører, medarbejdere, investorer m.fl. tænker om jer og bæredygtighed? Hvor vigtigt er det for dem, at I lever op til krav om bæredygtighed? Nu og i fremtiden?

8. Har I styr på jeres rapportering? Fremover vil der i stigende omfang komme krav til, at I har styr på f.eks. klimabelastning, men også på en række andre områder. Kan I leve op til det?

9. Har I undersøgt mulighederne for at få offentlig støtte til bæredygtighedsarbejdet? For eksempel har Erhvervshusene med jævne mellemrum puljer, man kan søge til at udvikle eller videreudvikle en bæredygtighedsstrategi

10. Helt overordnet: Hvordan ser I som bestyrelse på bæredygtighed? Ser I det som en trussel? Ser I det som en mulighed for udvikling? Eller er I faktisk ret ligeglade?

Jeg vil anbefale, at I tager en sådan diskussion, hvis I ikke allerede har haft den. Og hvis I når frem til, at I faktisk er ret ligeglade, så vil jeg anbefale, at I ændrer holdning. For “det der med bæredygtighed”, det er kommet for at blive.