De var i høj kurs: Nu er jobbet på spil for esg-ansatte

For bare ét år siden var jobopslag fra virksomheder på jagt efter esg-specialister overalt. Nu er bølgen taget af, i takt med at en række rapporteringskrav rulles tilbage. 

Og det mærker Christian Ladefoged. 

“Jeg var klar over, at der var en risiko for mit job, da forslaget blev præsenteret. Men jeg håbede, at det nok skulle gå, for virksomheden var jo ambitiøs, og jeg havde allerede præsenteret mit bud på en justeret strategi,” siger Christian Ladefoged.

Den 26. februar præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til en ny såkaldt omnibuspakke, og 5. marts blev Christian Ladefoged opsagt.

Han var ansat som esg-specialist hos Bytømreren, der er en mellemstor entreprenør- og servicevirksomhed med lidt over 250 ansatte, og som stod til at skulle rapportere i 2025. I to måneder nåede han at være ansat og var derfor stadig i en prøveperiode.

EU-Kommissionens såkaldte omnibusforslag indeholder lempelser af en række rapporteringskrav for virksomheder – heriblandt at det fremover kun er virksomheder med mere end 1000 ansatte (mod tidligere 500), der skal rapportere på bæredygtighed. 

Også “øvrige store virksomheder” med mere end 250 ansatte, en balancesum på 195 mio. kr. og en nettoomsætning på 391 mio. kr. stod før til at skulle rapportere. En kategori, Bytømreren faldt ind under.

Siden forslaget blev præsenteret, har store – såvel som små og mellemstore – virksomheder haft travlt med at finde ud af, hvordan de skal positionere sig. Skal man fortsætte med den rapportering, man nu havde sat i gang? Eller tilbagerulle initiativer?

Hos Bytømreren betød det, at der ikke længere var behov for en esg-specialist.

“Virksomheden ville fortsætte med håndgribelige bæredygtighedstiltag, men skære ned på rapportering,” siger Christian Ladefoged.

Og han er langtfra den eneste esg-ansatte, der har mærket konsekvenserne af den nye omnibuspakke. 

En del af et større ryk

Ifølge Dansk Industri, der repræsenterer flere end 20.000 små og store danske virksomheder, fremtvinger det nye EU-forslag handling over en bred kam i det danske erhvervsliv.

Hvor store virksomheder fortsat er underlagt rapporteringskrav, tages især en byrde væk fra små og mellemstore virksomheder. Selvom mange af disse virksomheder heller ikke før var underlagt lovmæssige rapporteringskrav, blev de mødt af krav fra samarbejdspartnere, leverandører og kunder.

“Flere af virksomhederne i den gruppe har været tvunget ud i det, da mange af dem, der før har været underlagt rapporteringskrav, har skullet bruge data fra de her virksomheder,” siger Kim Haggren, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Børsen har tidligere beskrevet, hvordan mindre virksomheder blev indirekte påvirket af de store virksomheders rapporteringskrav, samt hvordan det for mange har været nødvendigt at ansætte esg- og bæredygtighedsspecialister for at kunne leve op til kravene.

Spørger man Kim Haggren, er det en del af et større ryk, at flere virksomheder nu må afskedige netop de medarbejdere, der før var ansat til bæredygtighedsrapportering.

“Det er klart, at hvis små og mellemstore virksomheder har ansatte med fokus udelukkende på bæredygtighedsrapportering, så kan man kigge på, om de mennesker nu kan lave noget andet. Det er jo meget forståeligt,” siger han.

“Vi ser for os, at mange kommer til at fortsætte med at rapportere, men for flere bliver det i et væsentligt mindre omfang end det, man ser i dag.”

Også Andreas Rasche, der er professor på CBS og forsker i virksomheders ansvar i forhold til miljø og esg, har noteret sig, hvordan virksomheder i højere grad opsiger esg-ansatte på bagkant af omnibusforslaget. 

Og det kan have en bagside. Selvom virksomheder ikke er lovmæssigt forpligtet til at rapportere, mødes de fortsat af et pres fra øvrige aktører.

“Virksomhederne risikerer, at de ikke på samme måde vil have relevante data vedrørende esg. Det kan være problematisk af en række grunde, herunder at købere såvel som investorer i højere og højere grad stadig efterspørger de her data,” siger han.

Konsulenthuse også ramt

For Emma Ladefoged Rasmussen gik der kun to dage.

Hun var ansat som esg-rådgiver i en mindre dansk rådgivnings- og konsulentvirksomhed Sustain X og blev ligesom Christian Ladefoged afskediget som direkte konsekvens af EU’s nye omnibusforslag. Hun nåede at være ansat i omkring fem måneder.

“Jeg husker, at jeg om onsdagen, da forslaget blev præsenteret, godt kunne se, hvor tingene bar henad. Det var præcist så slemt, som vi frygtede,” siger Emma Ladefoged Rasmussen.

Fredag blev hun sammen med fem øvrige kolleger opsagt. Blot fem måneder efter hun blev ansat.

“Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at virksomheden må gøre det. Det er jo det system, vi lever i, hvor det nogle gange er pengene, der taler,” siger hun.

“Men jeg havde det selvfølgelig rigtig dårligt. Jeg har ikke prøvet at blive fyret før.”

Som rådgivnings- og konsulentvirksomhed bliver Sustain X ramt som en afledt effekt af det nye omnibusforslag, lyder det fra virksomhedens medstifter og direktør Kristian Danielsen.

“Forslaget har medført markante ændringer i markedet for esg-rådgivning, og det har også ramt os som specialiseret konsulenthus. Vi har desværre været nødt til at sige farvel til nogle meget dygtige og engagerede kolleger,” siger han.

Konsulenthuset, der rådgiver virksomheder om esg og bæredygtighed, har måttet tilpasse sig et marked, hvor kunders behov såvel som fokus har ændret sig. 

“De fleste arbejder stadig videre med bæredygtighed, men fokus har flyttet sig væk fra rapporteringskrav og hen imod de områder, hvor de nu oplever mest forretningsmæssig værdi: klimadata, CO2-reduktion, handlingsplaner, produktberegninger, og ikke mindst fokuserer de nu på, hvordan de bedst imødekommer kundekrav og forventninger i værdikæden,” siger Kristian Danielsen.

“Vores rådgivning har altså ændret karakter, men det er, fordi vores kunders behov har ændret sig. Og så må vi som virksomhed naturligt tilpasse os den virkelighed.”

Rapporteringsbyrde

Det bringer os tilbage til Bytømreren.

“Jeg ærgrer mig over, at rapportering og et stærkt esg-fundament ikke er blevet vurderet som vigtigt ift. fremtidig konkurrencekraft og risikominimering, men samtidig har jeg en vis forståelse for beslutningen,” siger Christian Ladefoged.

Med en størrelse på over 250 ansatte og en omsætning på over 400 mio. kr. stod virksomheden til at blive ramt af EU’s rapporteringskrav i 2025. 

“Virksomheden var kun akkurat stor nok til at være omfattet af lovgivningen, og der var dele af rapporteringskravene, som absolut ingen værdi skabte for firmaet,” siger han.

En opfattelse, der bliver delt hos virksomhedens direktør, Dennis Abildgaard.

“Det betyder ikke, at vi nedprioriterer bæredygtighed – tværtimod. Vi vælger blot at omfordele nogle af vores ressourcer fra afrapportering til mere konkret handling,” siger han.

Det indebærer blandt andet investering i flere elbiler til de håndværkere, der kører rundt til kunder, samt et øget fokus på bæredygtige materialer og affaldshåndtering. Ligeledes har virksomheden som del af sin esg-indsats ansat en medarbejder dedikeret til boligsociale indsatser.

“Vi kommer helt sikkert til at blive ved med at øge vores fokus på bæredygtighed. Den nye omnibus gør bare, at vi kan have mere fokus på det konkrete frem for rapportering,” siger han.

En stopper for ansættelser

Både Christian Ladefoged og Emma Ladefoged Rasmussen er i dag aktivt jobsøgende på et jobmarked for esg-specialister, der ser markant anderledes ud end for blot et års tid tiden.

“Jeg var lige inde og kigge på Jobindex i morges. Der var 13 esg-stillinger i Hovedstadsområdet, og da jeg sidste år skulle søge, kunne der godt være over 100,” siger Emma Ladefoged Rasmussen.

Opfattelsen af et indsnævret jobmarked for esg-specialister bliver delt hos Dansk Industri. Flere små og mellemstore virksomheder såvel som de lidt over 2000 virksomheder, der havde rapporteringskrav i udsigt, har sat en stopper for esg-ansættelser.

“Vi oplever, at man mange steder mere eller mindre er stoppet med at ansætte nye esg-folk. Det kan man se på jobopslag, såvel som når vi snakker med virksomhederne,” siger vicedirektør Kim Haggren.

Særligt jobopslag dedikeret til rapportering er i dag en sjældenhed.

“Den nye omnibus kommer forhåbentlig til at afspejle den grønne omstilling, på den måde at en virksomhed ikke længere skal rapportere bare for rapporteringens skyld. Indtil nu har det været lidt af et rapporteringsregime,” siger han.

Omnibus-forslaget er endnu ikke stemt igennem i EU, og hvordan en ny rapporteringslovgivning kommer til at se ud, er derfor ikke fastsat. Ifølge professor Andreas Rasche kan det af den grund være for tidligt at opsige de medarbejdere, der arbejder med bæredygtighed.

“Som navnet indikerer, er det stadig et forslag, og der kan nå at ske mange ændringer i indholdet endnu. At opsige medarbejdere på baggrund af det her forslag er et udtryk for en lidt for kortsigtet tænkning,” siger han.

“Flere virksomheder tænker, at de er off the hook, når de nu muligvis ikke længere er omfattet af de nye rapporteringskrav. Men på den lange bane kan de ikke ignorere de bæredygtighedsrisici og -muligheder, de omgærdes af.”