Det er let at stirre sig blind på de industrier og job, vi skal afvikle, hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt. Den menneskelige hjerne er ofte biased mod det vi taber – ikke det vi vinder. Godt hjulpet på vej af stærke interesseorganisationer for de mest klimaskadelige erhverv bliver den grønne omstilling fremstillet som et kulturelt, økonomisk og historisk tab, der presser regeringen til uambitiøse omstilling light-forslag, så vi alle kan fortsætte præcis, som vi plejer. Altså det Danmark du kender.
Men vi ved, at hvis vi vil undgå humanitære katastrofer og økonomisk kollaps, er “præcis som vi plejer” ikke en mulighed. Vi skal være et andet land, end vi var for 20 år siden. Det vil kræve sådan ca. ressourcer fra fire planeter at opretholde den livsstil, vi p.t. har i Danmark. Vi er nødt til at spise og eksportere mindre kød, og vi er nødt til at afvikle fossile energityper i en fart. Der vil derfor uvægerligt være færre arbejdspladser i animalsk landbrug, fossile energikilder og cementproduktion i 2030.
Vi vil fortsat have brug for hænderne fra svineproducenter, gasproducenter og cementfabrikker. Ja, det er afvikling af industrier. Men der er også mulighed for udvikling: Der er potentielt masser af nye arbejdspladser i den grønne omstilling. Det kræver dog, at vi slipper angsten for at miste datidens arbejdspladser og i stedet fokuserer på fremtidens.
Kører du på E20-motorvejen mellem Herfølge og Ringsted og tager afkørslen til Bjæverskov, finder du Circular Food Technology, som er et glimrende eksempel på den type arbejdspladser, vi har brug for. Virksomheden upcycler mask – en affaldsstrøm fra ølbrygning – til proteinrig mel. I Danmark bliver der hvert år produceret 586 mio. liter øl, som genererer svimlende 120 mio. kilo mask, der i bedste fald bruges som foder og i værste fald kasseres. Melet bliver brugt i bl.a. brød, kiks og chips og har potentiale til anvendelse mange steder. Hvis potentialet udleves, og alt mask laves til mel på globalt plan, kan maskmel dække 10 pct. af verdens kalorieunderskud i 2027. Når virksomheden i stigende grad udnytter landets overskydende mask, vil de kunne skabe hundredvis af produktionsjobs.
Du kan også stille dig på Dronning Louises Bro i København og se hvide elladcykler aflevere grøntsager og måltidskasser. Det er virksomheden Chainge, som erstatter lastbiler med elcykler til last mile logistics. Det giver en besparing på 100 pct. af den lokale partikelforurening og 90 pct. CO2-reduktion ift. en dieselvarevogn. Derudover hjælper det med at fjerne larm og trængsel i bybilledet. Virksomheden vokser hurtigt og nærmer sig 50 ansatte. Det er ikke svært at se det antal stige hurtigt, når der kommer flere kunder, og der skal leveres til flere byer.
Hvis du fortsætter til Kødbyen i København, finder du Planteslagterne, som blandt andet laver bøffer, deller og farsbrød. De er – som navnet indikerer – baseret på planter og ikke kød. Det giver typisk langt over 90 pct. CO2-besparelser i måltider – og smager faktisk glimrende. De vegetariske slagtervarer skal forarbejdes, pakkes og distribueres. Det kræver masser af kompetente hænder allerede nu – og vil kræve langt flere på sigt.
Eksemplerne fortæller den historie, som er åbenlys for økonomer: I enhver omstilling af samfund, taber vi arbejdspladser. Men over tid bliver der skabt mindst lige så mange job, som der tabes. Som regel er de nye job både mere attraktive og bedre betalt. Den tidligere Harvard-professor og økonom Joseph Schumpeter kalder denne proces kreativ destruktion. Det er den fase, vi skal ind i nu.
Der er hundredvis af eksempler på grønne iværksættere som disse.
Vi er faktisk lykkedes med det tidligere. I 1990'erne havde Danmark relativt hårde klima- og miljøregler. Det gav vores virksomheder et hårdt men kærligt puf i ryggen og medvirkede til at skabe store virksomheder som Chr. Hansen, Novozymes, Vestas, Ørsted, Grundfos og Danfoss. Alle sammen globale vindere i en bæredygtig økonomi. Men på trods af de store succeser, frygter vi stadigvæk tab af klimaskadelige job, mere end vi ser muligheden i at skabe nye job og ikoniske virksomheder.
Frem for stædigt at holde fast i uddøende industrier, skal vi skabe rammerne for, at iværksættere kan og vil skabe job, der er gode for både Danmark og planeten. Det kan vi gøre ved at subsidiere udvalgte industrier og forbyde visse løsninger. Eller vi kan gøre det ved hurtigst muligt at indføre en høj ensartet afgift på drivhusgasser. Begge muligheder er gangbare, men subsidieløsningen er ifølge Det Økonomiske Råd både langt dyrere og dårligere for samfundet og erhvervslivet som helhed end afgiftsløsningen. Helt konkret koster det fire gange mere at vælge en subsidieløsning – og det er endda forudsat, at den implementeres til perfektion. Så lad os da vælge den kloge vej og beskatte det, vi vil have mindre af. Og for at det ikke skal ramme socialt skævt, kan vi give en pæn skattelettelse i bundfradrag.
Fremtidens vækstvirksomheder og job er grønne. De ligger endda i Danmark. Hvis vi altså dropper nostalgien og tør skabe fair markedsvilkår for dem.
