En omsiggribende nervøsitet gennemsyrede mange danske virksomheder, da bølgen af markante prisstigninger på energi skyllede ind over dem for tre år siden.
Ruslands invasion af Ukraine sendte energipriserne på himmelflugt, og det udløste et væld af bekymringer blandt de virksomheder, der var afhængige af gas i deres produktion.
“Uden energi har vi jo ingen forretning. Men det var megadyrt, så det var bare noget lort.”
Sådan lyder det fra Morten Simonsen, direktør i den fynske grovvarevirksomhed og biodieselproducent Emmelev, om tiden i 2022, hvor han og mange andre frygtede, at der kunne blive slukket for gassen.
Bekymringen fik en lang række virksomheder til at gå deres beredskabsplaner efter i sømmene og lægge alternative planer for at redde dem ud af kniben, såfremt gashanen blev lukket.
Det drejede sig især om de såkaldte “ikkebeskyttede gaskunder”, som er de virksomheder, der ville miste adgangen til gas i et sådant scenarie. I den forbindelse talte flere om omstille sig væk fra gas.
Men hvordan står det så til tre år efter?
Lige nu står vi lidt i stampe i forhold til, hvad vi kan gøre
Casper Andersen, koncerndirektør, Triplenine
Børsen har talt med fire virksomheder, som i 2022 for alvor blev opmærksomme på sårbarheden ved at være afhængig af gas, men som i dag – i varierende grad – stadig hviler på gas i deres produktion.
Det er der flere årsager til. Dels er der en del omkostninger forbundet med skiftet væk fra den fossile energi, dels mangler virksomhederne et alternativ, der kan svare sig.
Gasprisens amokløb
I 2022 var 47 virksomheder udpeget af Energinet som 'ikkebeskyttede kunder'. Med et varsel på 72 timer ville selskaberne enten få afbrudt eller reduceret deres forsyning af gas, hvis Energistyrelsen erklærede, at forsyningskrisen var på sit højeste.
En udsigt, der kunne være katastrofal for produktioner afhængige af energi alle døgnets timer. Derfor fik det flere virksomheder til at lægge nødplaner.
En af dem var Triplenine, der producerer fiskemel og fiskeolie og holder til i Thyborøn. Dengang overvejede ledelsen at sende de ansatte hjem, fordi de ustyrlige energipriser truede med at lukke produktionen.
Forretningens overlevelse kom i første række, og derfor blev det besluttet at tænde op i kulanlægget, selvom det var stik mod virksomhedens planer mod en mindre forurenende produktion.
Men det var den rigtige beslutning at vende tilbage til kul, mener Casper Andersen, der satte sig i direktørstolen for Triplenine-koncernen i midten af 2023. Også selvom kul er det mest klimabelastende og ikke mindst forurenende af de fossile brændsler.
“Hvis jeg forestiller mig situationen, så kunne jeg ikke have set, hvad man ellers skulle have gjort. Det, vi laver, kræver store mængder energi, så hvis der ikke er noget at brænde af på kedlerne, er der ingen produktion,” siger han om sin forgængers beslutning i 2022.
Virksomhederne Emmelev og Tate & Lyles stod i samme knibe. Deres nødplan indebar olieafbrænding, og det gav begge virksomheder en tryghed, at de i tilfælde af knaphed på gas hurtigt kunne slå over på olie.
“Det gav os et ekstra ben at stå på og gjorde, at vi stod mindre sårbart. Det var den bedste måde, vi kunne sikre os på,” siger Morten Simonsen fra Emmelev, som fik installeret fire multibrændere, der både kan bruge gas og olie til produktionsanlæggene.
Vi har en klimakrise, der buldrer afsted, og derfor bør vi rykke hurtigere i forhold til at komme væk fra fossile brændsler
Marie Münster, professor i energisystemer, DTU
Efter at have sikret produktionen ved at fyre kul i nogle måneder besluttede ledelsen i Triplenine, at kullet endnu en gang skulle udfases af hensyn til klimaet.
“Vi undersøgte, om vi kunne køre på noget, som var grønnere end de alternativer, vi havde. Men det havde lange udsigter, og derfor besluttede vi, at der ikke var andet at gøre end at fyre med gas, som trods alt er et bedre alternativ end kul,” siger Casper Andersen.
Skulle der hypotetisk set komme en forsyningskrise igen, påpeger direktøren, at Triplenines produktion er blevet mere energieffektiv de seneste tre år. Det betyder, at energibehovet er væsentligt mindre.
“Men vi ville stadig være på den, fordi vi bruger gas som brændsel. Vi har ikke så mange alternativer. Vi kan fyre med olie og i sidste ende kul. Så længe vi ikke har en anden infrastruktur, er det simpelthen bare realiteten,” fortæller han.
Store omkostninger og dårlige alternativer
Risikoen for et gasstop er langt fra niveauet i 2022. Og af samme grund frygter de virksomheder, som Børsen har talt med, ikke at stå i samme situation som for tre år siden.
Men selvom Danmarks forsyningssikkerhed er et bedre sted i dag, kan der stadig opstå pludselige prischok, påpeger Marie Münster, professor i energisystemer ved DTU.
“Og så ændrer det heller ikke på, at vi har en klimakrise, der buldrer afsted, og vi derfor bør rykke hurtigere i forhold til at komme væk fra fossile brændsler,” siger hun.
Virksomhederne peger på de samme forklaringer i forhold til fortsat at være afhængige af gas i deres produktion: Der mangler bedre alternativer, og så følger der store omkostninger med en omstilling væk fra fossile brændsler. Det vil kræve nye infrastrukturer og store investeringer.
“Lige nu står vi lidt i stampe i forhold til, hvad vi kan gøre. Vi arbejder hele tiden på at reducere vores energiforbrug og CO2-aftryk, men på energikildesiden kan vi ikke gøre meget mere uden en ny infrastruktur,” fortæller Casper Andersen fra Triplenine.
Skal virksomhederne væk fra afhængigheden af gas, kræver det elektrificering, påpeger Marie Münster. Og netop strøm og elektrificering går igen hos selskaberne. Én ting er viljen til at omlægge til el, en anden er, hvorvidt det er en reelt mulighed, påpeger flere.
“Det vil være rigtig dyrt for os, og så skal vi være 100 pct. sikre på, at vi har en infrastruktur, der kan sikre den store mængde strøm,” siger Kim Holmberg, der er operations manager i Ardagh Group Nordic og sørger for produktionen af glas på Ardagh Glass Holmegaard-fabrikken.
Ustabilt elnet
Udover de store omkostninger forbundet med at omlægge til el peger virksomhederne også på forsinkelsen af elnettet. Som det ser ud i dag er der ikke kapacitet nok til at elektrificere virksomhedernes produktion.
Hos Royal Unibrew fortæller bæredygtighedschef Henriette Øllgaard, at bryggeriet længe, også før forsyningskrisen, har arbejdet med energieffektivisering. Men på elområdet går det ifølge hende ikke hurtigt nok:
“Infrastrukturen på el er ikke udbygget nok. Det kan godt være, at vi har et ønske om at udbygge og omlægge til el, og vi er da også godt på vej, men hvis infrastrukturen ikke er med, så går det ikke.”
Virksomhederne deler en fælles frygt for, at elnettet ikke er stabilt og pålideligt nok til at kunne forsyne de store produktioner.
Det danske elnet, som transporterer strømmen rundt, er et afgørende led i den grønne omstilling, men det har i årevis vakt kritik, at virksomheder skal vente i månedsvis og i nogle tilfælde år for at få adgang til strømmen.
Senest er det kommet frem, at mange af Energinets projekter om at udbygge det danske elnet er forsinkede, og det sænker hastigheden for at kunne elektrificere f.eks. fabriksproduktioner.
“Det er klart, at den her forsinkelse spænder ben for virksomhederne, og det er vældig ærgerligt. For mange er det dybt problematisk, at de får at vide, at de må vente flere år, når de måske var klar til at omstille sig tidligere,” siger Marie Münster.
