Datacenter-direktør vil være en del af løsningen for hårdt presset elnet

Henrik Hansen synes, der mangler et perspektiv i debatten om, hvordan det statslige selskab Energinet fremover skal prioritere, hvilke projekter der skal have førsteret til at blive tilkoblet det danske elnet. 

Som direktør for Datacenter Industrien, der – som navnet antyder – repræsenterer datacentrene i Danmark, mener han, at datacentrene med den rette planlægning kan være en stærk partner frem for en belastning for det i forvejen hårdt pressede elnet. 

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at forhenværende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et interview med Børsen sidste uge udtalte, at batteriparker og datacentre bør ligge nederst på prioriteringslisten, når det fremover skal besluttes, hvem der skal kobles på elnettet. 

Siden da er Samira Nawa fra Radikale Venstre blevet udnævnt som ny klima-, energi- og forsyningsminister, og om hun planlægger at køre med samme model som Lars Aagaard, er endnu uvist. 

Men uanset hvad er det en fejl at dele prioriteringen så skarpt op, mener Henrik Hansen. 

“Vi mener ikke, at fordi man er i den ene eller anden sektor, så skal man sættes bagerst i køen. Vi synes, at projekter skal vurderes ud fra deres modenhed, relevans og evne til at hjælpe elnettet med at blive mere robust ved at bidrage med forskellige former for fleksibilitet,” siger han. 

En “stærk partner”

Det er enorme forsinkelser i udbygningen af det danske elnet, der fik den forhenværende klimaminister Lars Aagaard til at skitsere, hvordan han mener, at det statslige selskab Energinet, der står for udbygningen, skal prioritere opgaverne. 

Energinet blev i marts nødsaget til at sætte tilslutninger til alle nye projekter på pause i tre måneder, og i sidste uge lød meldingen så, at der først vil kunne blive tilsluttet nye projekter til efteråret. 

Problemet ligger kort sagt i, at der lige nu ikke er nok kapacitet i elnettet til at levere den stadig stigende mængde strøm, som danske virksomheder efterspørger. 

Og her er datacentrene nogle af de største strømslugere. Ifølge tænketanken Concito forventes centrenes elforbrug at udgøre mere end 20 pct. af Danmarks samlede forbrug i 2030. Derfor rimer datacenter da heller ikke umiddelbart på “stærk partner” for elnettet. 

Men Henrik Hansen påpeger, at der er mange greb, man kan tage for at gøre datacentrene mere fleksible i deres forbrug. 

Når man bygger et datacenter i dag, vil man typisk have brug for den tildelte strøm over en vis årrække. Så i stedet for at få samtlige megawatt på dag ét, kunne en løsning være at lave en mere gradvis tilslutning. 

“Det kan være med til at tage noget af presset af systemet,” siger Henrik Hansen. 

En anden løsning kunne være en begrænset netadgang for datacentrene. Det betyder mere konkret, at man som datacenter indgår en aftale med Energinet om, at centerets adgang til strøm – eller dele af den – kan afbrydes med et vist varsel. 

I den periode vil datacenteret så selv skulle træde ind med batterikapacitet eller en anden form for backup for at kunne drive datacenteret videre, mens afbrydelsen foregår. Og Energinet eller det lokale distributionsselskab kan samtidig bruge kapaciteten til andre formål.

Begrænset adgang findes

Sidstnævnte løsning findes faktisk allerede som en mulighed hos Energinet, fortæller Marie Münster, der er professor i energisystemanalyse ved DTU. 

Virksomheder har allerede mulighed for at indgå aftale om begrænset netadgang mod en reduceret nettarif. Men det er der ikke ret mange virksomheder, der har været interesserede i at gøre brug af. 

“Der er jo en risiko forbundet med, hvor meget og hvor tit, man bliver afbrudt – og det har åbenbart været mere værd at undgå den risiko frem for at få reduceret tariffen,” siger Marie Münster. 

Generelt set kan hun dog godt se muligheder i de løsninger, som Henrik Hansen præsenterer. 

Et datacenter vil givetvis udgøre et mindre problem for elnettet, hvis det ikke får fuld adgang til kapaciteten med det samme. Men spørgsmålet er, om datacenterets udbygning vil passe med udbygningen af elnettet. 

“Normalt vil et datacenter jo ikke være 10 år om at skrue helt op for kapaciteten – og det er jo nogle af de tidsperspektiver, Energinet snakker om,” siger hun med henvisning til, at Energinet har peget på, at større projekter først kan forvente tilslutning om 10-15 år. 

Danmark sakker bagud

Det er ikke første gang, at Henrik Hansen slår på tromme for, at de danske datacentre ikke skal sættes bagerst i køen, når der skal uddeles strøm. Hans hovedargument som frontmand for de danske datacentre er, at vi risikerer, at hele den digitale udvikling i Danmark går i stå. 

Det vil særligt være mærkbart sammenlignet med resten af Europa, hvor man flere steder satser massivt på at øge datacenterkapaciteten, siger han. 

“Danmark vil gå fra at være et foregangsland til at være bagerst på både europæisk og globalt plan. Udviklingen går allerede rigtig stærkt uden for Europa i USA og Kina, og nu forsøger man også i Europa at sætte tempoet lidt op. Det vil være stærkt uheldigt, hvis man i Danmark vælger helt at stoppe udviklingen eller sætte tempoet massivt ned,” siger Henrik Hansen. 

Netop derfor er det så vigtigt, at en aktør som Energinet ikke skærer alle virksomheder over en kam, men derimod vurderer, hvilke projekter der er realistiske og har den nødvendige modenhed, mener Henrik Hansen. 

Marie Münster peger også på, at lande over hele EU lige nu befinder sig i en balancegang – netop fordi man gerne vil sikre, at der kommer datacentre til Europa, men at det samtidig skal gøres ordentligt. 

“Og med ordentligt mener man, at placeringen skal være hensigtsmæssig, og at der bliver udbygget nok produktionskapacitet, der matcher behovene. På den måde suger de her datacentre ikke bare strøm fra resten af nettet, hvilket i værste fald kan tvinge os til at starte fossile generatorer op,” siger hun. 

Datacentre er afgørende

Tilbage hos Datacenterindustrien er Henrik Hansen enig i, at der bliver nødt til at foregå en prioritering af de projekter, Energinet skal tilslutte. 

Det skal ikke være først til mølle, som det hidtil har været, og datacentrene skal heller ikke automatisk foran i køen. 

“Der skal være en prioritering, men den skal baseres på, hvor nødvendigt og modent et projekt er – frem for hvilken sektor det tilhører,” siger Henrik Hansen. 

Når nu elnettet er så presset, giver det så ikke mening at sige: Nu tager vi nogle projekter først, og så må nogle af de store strømslugere vente? Særligt da en projektbaseret vurdering trods alt må være mere tidskrævende? 

“Det kan godt være, det er nemmere. Men man skal også tænke på, hvad projekterne skal bruges til. Datacentre er fundamentet under den digitalisering, der sker i Danmark. De er afgørende, hvis vi vil noget med AI – og det kan vi jo se, at man vil. Der er også store ambitioner om, at vi skal have mere data lagret i Danmark, og det kræver altså datacenterkapacitet.” 

Europa kæmper også

Det er ikke kun i Danmark, der bliver talt om, hvordan datacentrenes enorme strømforbrug kan tæmmes. 

I Irland, hvor mere end 20 pct. af landets samlede strømforbrug i dag kanaliseres til datacentrene, har myndigheder nu indført skrappere krav for, hvad der skal til, før man får lov til at tilslutte sig landets elnet.

Det handler først og fremmest om, at datacentrene selv skal kunne matche den strømkapacitet, man har brug for. Det kan f.eks. være gennem lagret strøm. Derudover er der krav om, at man skal bidrage til udbygningen af vedvarende energi svarende til 80 pct. af datacenterets forbrug inden for de første seks leveår. 

Der er også regler for placering, og hvor modent projektet er. 

“Herhjemme har den slags regler hidtil været lidt mere frivillige,” siger Marie Münster. 

“Men fra EU’s side bliver der også lagt op til, at der skal nogle retningslinjer for datacentrene på banen. Der har været et først til mølle-princip over hele Europa indtil nu, men transmissionsoperatører over hele regionen sidder nu og kigger på, hvordan de kan få prioriteret lidt i den her kø, fordi mange har problemer med at bygge nettet hurtigt nok ud,” fortsætter hun. 

Hvis kapaciteten i elnettet skal øges, handler det dog ikke kun om at få udbygget nettet hurtigere. 

Der findes flere muligheder for at få noget mere fleksibilitet ind. Marie Münster peger ligesom Henrik Hansen på et mere fleksibelt forbrug som en af løsningerne. Her kan datacentre bidrage, men også batterier, PTX-anlæg, elbiler og varmepumper. 

Derudover er der lagring både i batterier, men også i varmelagre eller gaslagre, som kan aktiveres, når kapaciteten er presset. 

Men det er “mange bække små”, og kunsten er at få puslespillet til at gå op.

“Der er masser af muligheder, vi kan få i spil. Teknologierne findes allerede, men det handler om at få det orkestreret på en intelligent måde,” siger Marie Münster.